mboost-dp1
unknown
Håber det er noget de vil tage i brug.. har selv familie som har kræft..
Alle mulige løsninger på kræft skal prøves
Især hvis der er alternativer til kemoterapi..
Alle mulige løsninger på kræft skal prøves
Især hvis der er alternativer til kemoterapi..
Det er da et godt fremskridt.. men hvorfor vente 4 år?
Der er sikkert mange uhedbredlige kræftpatienter som vil lade sig teste på ?
Der er sikkert mange uhedbredlige kræftpatienter som vil lade sig teste på ?
Tjaa.. de kan jo sagtens få lavet en aftale med en syg person uden lovgivning.. der skal bare en underskrift til.
I øvrigt sjovt som syge mennesker vil forsøge alt. Og hvor mange plattenslagere der vil udnytte det (ikke at det er tilfældet her).
#10
Og mennesket er villig til stort set alt når det gælder overlevelse, selv når odsene er små.
Lige netop der, skal de etiske og medicinske råd være stærke og bevare overblikket. For det kan se godt ud ved første øjekast, men er jo ikke sikkert at det er en god metode på længere sigt.
Det er jo så bare synd for alle dem der er syge her og nu.
Personligt ville jeg faktisk ønske at sådan forskning blev holdt hemmelig til den dag den faktisk kunne bruges.
For tror der er mange nulevende kræft patienter der kun vil høre om denne metode men aldrig leve længe nok til at opleve at blive behandlet med den.
Og mennesket er villig til stort set alt når det gælder overlevelse, selv når odsene er små.
Lige netop der, skal de etiske og medicinske råd være stærke og bevare overblikket. For det kan se godt ud ved første øjekast, men er jo ikke sikkert at det er en god metode på længere sigt.
Det er jo så bare synd for alle dem der er syge her og nu.
Personligt ville jeg faktisk ønske at sådan forskning blev holdt hemmelig til den dag den faktisk kunne bruges.
For tror der er mange nulevende kræft patienter der kun vil høre om denne metode men aldrig leve længe nok til at opleve at blive behandlet med den.
#12
Hvis jeg var dødeligt syg af kræft ville jeg hellere være forsøgskanin og have en chance for at blive kureret end jeg ville være sikker på at der ikke var bivirkninger ved behandlingen.
Bare det at have et håb ville forbedre livskvaliteten betydeligt, i stedet for at sidde og vente på den sikre død, mens der blev foretaget årevis af kliniske undersøgelser, som man ikke ville have nogen gavn af som død.
Hvis jeg var dødeligt syg af kræft ville jeg hellere være forsøgskanin og have en chance for at blive kureret end jeg ville være sikker på at der ikke var bivirkninger ved behandlingen.
Bare det at have et håb ville forbedre livskvaliteten betydeligt, i stedet for at sidde og vente på den sikre død, mens der blev foretaget årevis af kliniske undersøgelser, som man ikke ville have nogen gavn af som død.
Dejligt! Der sker virkelig en del inden for kræftforskningen igen. Det har ellers været lidt småt med de annoncerede resultater noget tid...
Og efter de / vi så har fået has på div. kræftformer, så kan man vel begynde og teste metoden på andre sygdomme, der tager sit udgangspunkt i cellerne.
#11 Personligt ville jeg selv være villig til at gå MEGET langt hvis jeg var ramt af en livstruende sygdom... Ville du ikke!?
#12
Der tænker jeg modsat, at det er en fordel at de melder ud. Man skal ikke undervurdere håbets kraft. Det giver måske en del af de ramte modet tilbage... Og selvom medicin efterhånden har vist sig som en effektiv behandlingsform, skal man ikke helt afskrive sit eget sind og tankens kraft...
Og efter de / vi så har fået has på div. kræftformer, så kan man vel begynde og teste metoden på andre sygdomme, der tager sit udgangspunkt i cellerne.
#11 Personligt ville jeg selv være villig til at gå MEGET langt hvis jeg var ramt af en livstruende sygdom... Ville du ikke!?
#12
Det er jo så bare synd for alle dem der er syge her og nu.
Personligt ville jeg faktisk ønske at sådan forskning blev holdt hemmelig til den dag den faktisk kunne bruges.
For tror der er mange nulevende kræft patienter der kun vil høre om denne metode men aldrig leve længe nok til at opleve at blive behandlet med den.
Der tænker jeg modsat, at det er en fordel at de melder ud. Man skal ikke undervurdere håbets kraft. Det giver måske en del af de ramte modet tilbage... Og selvom medicin efterhånden har vist sig som en effektiv behandlingsform, skal man ikke helt afskrive sit eget sind og tankens kraft...
#14 > 100% enig - hvis jeg vidste at der muligvis snart ville komme en behandlings form, ville jeg da langt hellere forsøge at kæmpe, istedet for at opgive ...
har selv haft en lillebror på 3år der fik kræft .. Han er helbredt nu, men... Der er stadig chance for tilbagefald inden for de første 5 år ..
har selv haft en lillebror på 3år der fik kræft .. Han er helbredt nu, men... Der er stadig chance for tilbagefald inden for de første 5 år ..
#13 (mort)
Interessant drejning diskussionen har taget. Jeg vil være med :)
Jeg kan sagtens forstå at man venter meget længe før man tester på mennesker. Ja, folk i meget livstruende situationer, ville sikkert stille sig op på række for at teste behandlingen, netop fordi de er i en sårbar situation. Lad os forestille os at lægerne tog dem på ordet, og testede medicinen (eller hvad det måtte være) i et meget tidligt stadie, på 100 patienter. Lad os så sige at der viste sig at være voldsomme bivirkninger, og omkring 50 patienter faktisk døde før de ellers ville have gjort det. Hvor stor en risiko er der for at bare én ud af de 50 familier, i en tilstand af sorg og vrede, ville sagsøge hospitalet eller lægen, på trods af alle de papirer som patienten måtte have underskrevet inden behandlingen? Jeg tror personligt den er stor, og selvom et sådant søgsmål ikke ledte til noget, så kunne det stadig give en læge (eller et hospital) et meget dårligt navn! Hvem kunne ikke forestille sig en sensationaliseret overskrift i Ekstra Bladet? Den efterfølgende artikel om frikendelsen ville til gengæld næppe finde vej til forsiden...
Ovenstående scenarie kunne i øvrigt kraftigt reducere antallet af forsøgspersoner til fremtidige "eksperimenter."
Der er også andre ting at tage med i sine overvejelser, men ovenstående kunne da være én grund til at man er meget forsigtig med at starte forsøg på mennesker.
Hvis jeg var dødeligt syg af kræft ville jeg hellere være forsøgskanin og have en chance for at blive kureret end jeg ville være sikker på at der ikke var bivirkninger ved behandlingen.
Bare det at have et håb ville forbedre livskvaliteten betydeligt, i stedet for at sidde og vente på den sikre død, mens der blev foretaget årevis af kliniske undersøgelser, som man ikke ville have nogen gavn af som død.
Interessant drejning diskussionen har taget. Jeg vil være med :)
Jeg kan sagtens forstå at man venter meget længe før man tester på mennesker. Ja, folk i meget livstruende situationer, ville sikkert stille sig op på række for at teste behandlingen, netop fordi de er i en sårbar situation. Lad os forestille os at lægerne tog dem på ordet, og testede medicinen (eller hvad det måtte være) i et meget tidligt stadie, på 100 patienter. Lad os så sige at der viste sig at være voldsomme bivirkninger, og omkring 50 patienter faktisk døde før de ellers ville have gjort det. Hvor stor en risiko er der for at bare én ud af de 50 familier, i en tilstand af sorg og vrede, ville sagsøge hospitalet eller lægen, på trods af alle de papirer som patienten måtte have underskrevet inden behandlingen? Jeg tror personligt den er stor, og selvom et sådant søgsmål ikke ledte til noget, så kunne det stadig give en læge (eller et hospital) et meget dårligt navn! Hvem kunne ikke forestille sig en sensationaliseret overskrift i Ekstra Bladet? Den efterfølgende artikel om frikendelsen ville til gengæld næppe finde vej til forsiden...
Ovenstående scenarie kunne i øvrigt kraftigt reducere antallet af forsøgspersoner til fremtidige "eksperimenter."
Der er også andre ting at tage med i sine overvejelser, men ovenstående kunne da være én grund til at man er meget forsigtig med at starte forsøg på mennesker.
Nu er det et stykke tid siden, jeg har arbejdet med godkendelsen af medicinske produkter, men så vidt jeg husker foregår hele processen noget i stil med det her:
1. Idé udvikles
2. Idé testes vha. statistik (er der en sandsynlighed for at det hjælper?)
3. En etisk læge-kommité vurderer statistikken for at finde ud af om man kan forsøge med celler (mennesker/dyr) i et laboratorie.
3. En anden etisk læge-kommité vurderer om der ud fra disse resultater kan gives en tilladelse til at lave dyreforsøg.
4. En tredje etisk læge-kommité vurderer om der ud fra dyreforsøgene kan gives tilladelse til at teste på mennesker.
5. En hel masse kommitéer o.l. vurderer ud fra samtlige studier om produktet kan tages i brug.
Ret mig, hvis jeg husker forkert.
Men alt i alt er det vel forståeligt med alt det papir-arbejde, at det tager tid at få medicin og medicinsk udstyr godkendt.
1. Idé udvikles
2. Idé testes vha. statistik (er der en sandsynlighed for at det hjælper?)
3. En etisk læge-kommité vurderer statistikken for at finde ud af om man kan forsøge med celler (mennesker/dyr) i et laboratorie.
3. En anden etisk læge-kommité vurderer om der ud fra disse resultater kan gives en tilladelse til at lave dyreforsøg.
4. En tredje etisk læge-kommité vurderer om der ud fra dyreforsøgene kan gives tilladelse til at teste på mennesker.
5. En hel masse kommitéer o.l. vurderer ud fra samtlige studier om produktet kan tages i brug.
Ret mig, hvis jeg husker forkert.
Men alt i alt er det vel forståeligt med alt det papir-arbejde, at det tager tid at få medicin og medicinsk udstyr godkendt.
En dejlig nyhed. Det lyder jo til at være godt. Håber bare ikke at behandlingen bliver for dyr. :-/ Så er det jo ikke alle der muligvis kan få glæde af den..
Selv har der også været kræft i min familie. To tilfælde ved jeg. Det er så heldigvis helbredt.. Men der er jo ingen der siger, at nogle af os andre fra familien, går hen og får kræft. Men det er da en dejlig nyhed, også for dem der har kræft nu. Så har de et håb om, at de måske overlever, i stedet for at vide at de går den sikre død i møde. Hurra for nanoteknologien!
Selv har der også været kræft i min familie. To tilfælde ved jeg. Det er så heldigvis helbredt.. Men der er jo ingen der siger, at nogle af os andre fra familien, går hen og får kræft. Men det er da en dejlig nyhed, også for dem der har kræft nu. Så har de et håb om, at de måske overlever, i stedet for at vide at de går den sikre død i møde. Hurra for nanoteknologien!
Hvorfor skal man først lave tests på dyr? Jo, fx for at finde ud i hvilke doser det er giftigt. Det vil sige at man er nød til at give nogle individer lav dose og gradvis højere dose. Man er nød til at finde LD50 (den dosis som er dødelig for 50% af individerne). Er det etisk at udsætte dødsens syge mennesker for en dose som man ingen anelse har hvad gør? Nej vel. Set nu man havde et stof som virker på celle linier men ikke er afprøvet på en hel organisme og det viser sig at det giftigt. Ups. Bare fordi de skal dø kan man ikke bruge dem som forsøgsrotter. I senere stadier hvor man er mere sikker på stoffets virkning tester man faktisk på syge mennesker i nogle tildfælde. Men oftets tester man paradoksalt nok på raske mennesker før man tester på syge.
Det skal også lige siges at som der står i artiklen så virker disse nanotubes på receptorer som er unikke for kræftcellerne. Og det er vel at mærke for en enkelt form for kræft. Der findes andre former for medicin der gør mere eller mindre det samme. Det virkelige problem er netop at ramme disse receptorer. Og her hjælper det ikke at det er nanotubes fremfor et giftstof der sidder på disse receptor bindende ligander. Hvis man ikke kan ramme kræft cellerne alligevel hvad hjælper det så?
Grunden til at disse resultater ikke bliver holdt hemmelige til sidste øjeblik er fordi at forskning koster penge og hvis forskerne ikke reklamerer for deres forskning får de ingen penge til deres forskning. Derfor kan det også let komme til at lyde som om at de har fundet en mirakelkur. De journalister som formidler disse resultater til offentligheden kommer ofter til at få det til at lyde sådan. Det er lidt ærgeligt.
Kræft er en frygtelig sygdom, så forskning i nye behandlings former er utrolig vigtig. Men det koster rigtig mange penge. Rigtig mange!
Det skal også lige siges at som der står i artiklen så virker disse nanotubes på receptorer som er unikke for kræftcellerne. Og det er vel at mærke for en enkelt form for kræft. Der findes andre former for medicin der gør mere eller mindre det samme. Det virkelige problem er netop at ramme disse receptorer. Og her hjælper det ikke at det er nanotubes fremfor et giftstof der sidder på disse receptor bindende ligander. Hvis man ikke kan ramme kræft cellerne alligevel hvad hjælper det så?
Grunden til at disse resultater ikke bliver holdt hemmelige til sidste øjeblik er fordi at forskning koster penge og hvis forskerne ikke reklamerer for deres forskning får de ingen penge til deres forskning. Derfor kan det også let komme til at lyde som om at de har fundet en mirakelkur. De journalister som formidler disse resultater til offentligheden kommer ofter til at få det til at lyde sådan. Det er lidt ærgeligt.
Kræft er en frygtelig sygdom, så forskning i nye behandlings former er utrolig vigtig. Men det koster rigtig mange penge. Rigtig mange!
Jeg tror formidleren har lavet en lille fejl. DEr står at nanotubsene binder specifikt til kræftcellerne. Jeg tror ikke dette er tilfældet. Det er en receptor der er mere udpræget på kræftceller end på almindelig celler.
Dvs. At der er f.eks. flere receptorer på kræftcellerne som er tilfældet ved f.eks. en typer af brystkræft hvor HER-receptoreren (receptor for østrogen og vækstfremmende) er mere udpræget end ved normale celler og der for vil cellerene gro hurtigere.
derfor skulle jeg mene at nanotubsene binder på alle celler men ikke i så stor grad på almindelige celler som på kræftcellerne og derfor vil de hårdere ramt af behandlingen end almindelige celler... Ligesom kemoterapi som dræber de hurtigst delende celler men også alimindelige.
I må gerne rette mig hvis der er noget der er forkert men skulle mene at jeg har ramt det meste rigtigt...
Dvs. At der er f.eks. flere receptorer på kræftcellerne som er tilfældet ved f.eks. en typer af brystkræft hvor HER-receptoreren (receptor for østrogen og vækstfremmende) er mere udpræget end ved normale celler og der for vil cellerene gro hurtigere.
derfor skulle jeg mene at nanotubsene binder på alle celler men ikke i så stor grad på almindelige celler som på kræftcellerne og derfor vil de hårdere ramt af behandlingen end almindelige celler... Ligesom kemoterapi som dræber de hurtigst delende celler men også alimindelige.
I må gerne rette mig hvis der er noget der er forkert men skulle mene at jeg har ramt det meste rigtigt...
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund