mboost-dp1

Shutterstock

Musk og Twitter skal mødes i retten

- Via TV 2 -

Twitter står fast på aftalen om at sælge mediegiganten, men Musk vil ikke købe og skal derfor mødes med Twitter i retten.

Det oplyser TV 2.

Aktionærerne i Twitter har tirsdag aften godkendt en aftale om at sælge det sociale medie til rigmanden Elon Musk – på trods af, at han fortsat ønsker at komme ud af købsaftalen.

Godkendelsen betyder, at Twitter står fast på, at selskabet har en købsaftale med Elon Musk, og at en retssag dermed vil begynde som planlagt i oktober.

Elon Musk mener, at Twitter har brudt elementer af købsaftalen, og at den dermed bør ophæves. Blandt andet mener han, at selskabet har tilbageholdt oplysninger om mængden af falske konti på mediet.

Men Twitter har flere gange afvist, at selskabet har brudt aftalen. Derfor har Twitter sagsøgt milliardæren med påstand om, at købet skal gennemføres, og at det skal ske til det aftalte beløb.

Derfor skal en dommer afgøre tvisten, når de to parter fra 17. oktober skal mødes i retten i Delaware, USA.

AP og BBC har tidligere berettet, at Elon Musk kan trække sig fra aftalen, men i så fald skal han betale en milliard dollar. Det svarer til lidt under 7.5 milliarder kroner.





Gå til bund
Gravatar #1 - DrHouseDK
16. sep. 2022 06:02
Sådan går det, når man har for mange penge, og man keder sig...
Gravatar #2 - nKKE
16. sep. 2022 06:51
DrHouseDK (1) skrev:
Sådan går det, når man har for mange penge, og man keder sig...


Lad os nu se hvordan den retsag går. Det kan være Musk ender med at få en bedre pris.
Gravatar #3 - DrHouseDK
16. sep. 2022 07:20
nKKE (2) skrev:
Lad os nu se hvordan den retsag går. Det kan være Musk ender med at få en bedre pris.

Interessant tanke, om han ville være interesseret såfremt prisen var anderledes.
Gravatar #4 - T_A
16. sep. 2022 12:39
Jeg har svært ved at tro at prisen kan komme langt nok ned til at Elon Musk syntes det er en god handel.
Med de ting som er kommet frem i lyset (deling af data med Kina og andre) så har Twitter åbnet sig op for mulige sagsøgning i mia. klassen.

Hvis Twitter bliver købt at Musk og der stadig er samme personer ved magten i USA, så vil de helt sikkert bruge enhver mulighed for at sagsøge Twitter langt ind i helvede.
Gravatar #5 - arne_v
16. sep. 2022 12:42
#2

Det er der nogen som tror.

Men offentligt virker hverken Twitter eller Musk interesseret i den mulighed.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login