Microsofts næste version af Office-suiten er klar i 2021 – kommercielle og forbrugerorienterede udgaver på vej.
Den kommende version af Microsofts Office-suite, Office 2021, er beregnet til de brugere, der ikke har behov for det abonnementsbaserede Office 365.
Office 2021 er et engangskøb, der vil have support fra Microsoft i fem år, og er beregnet til både kommercielt og forbrugerorienteret brug.
Det er stadig småt med detaljer om den kommende version af Office, men man skal ikke forvente de store visuelle forandringer.
To versioner af Office 2021 udkommer i løbet af 2021: En forbrugerorienteret version og Office LTSC (Long-Term Servicing Channel), der er rettet mod kommercielle kunder.
Læs også: Microsoft tager tilløb til “omfattende visuel fornyelse” af Windows.
Microsoft planlægger at udgive en prøveversion af Office LTSC til april. En fuld udgivelse vil ske senere på året.
Office 2021 vil have support til Mac-computere, 32- og 64-bit.