mboost-dp1

Shutterstock

Microsoft runder markedsværdi på 2.000 milliarder dollars – kun overgået af Apple

- Via Finans -

Tirsdag i denne uge nåede Microsoft en historisk milepæl, da it-giganten rundede 2.000 milliarder dollars i markedsværdi, hvilket kun de færreste selskaber er i nærheden af.

Indtil i tirsdags havde Apple som det eneste selskab overgået de 2.000 mia. dollars i markedsværdi, men nu udvides den eksklusive klub med konkurrenten Microsoft, efter Microsoft-aktien steg 1.10 pct, skriver FINANS.

Det er mindre end et år siden, at Apple rundede samme milepæl, da selskabet bevægede sig over de 2.000 mia. dollars i værdi tilbage i august 2020.

Flere aktieanalytikere spåede ellers Amazon til at blive den næste i rækken efter Apple, men selskabet måtte imidlertid se sig overhalet indenom af Microsoft.

Amazon kan da også siges at være lige i hælene på de to it-giganter, da Amazon-aktien steg 1.49 pct. i tirsdags, resulterende i en markedsværdi på 1.780 mia. dollars ifølge FINANS.

Fælles for disse selskaber og lignende it-selskaber ses en hurtig stigning i markedsværdi, hvilket skyldes det stigende behov for it-løsninger i forbindelse med coronakrisen. Som følge af et nedlukket samfund og hjemsendte medarbejdere har det været nødvendigt med digitale løsninger for at opretholde kommunikationen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Skak2000
25. jun. 2021 19:41
Microsoft har en væsentlig bedre og mere stabil forretning end Apple.
De har flere produkter og er tilstede på flere markeder.
Fremtids mulighederne for Microsoft er store. Mens Apple ikke rigtig får udviklet deres forretning så meget.
Gravatar #2 - arne_v
25. jun. 2021 23:29
#1

Apple brugere synes at være ekstremt loyale.

Men ja hvis iPhone brugerne blev trætte af iPhones, så ville Apple synke som en sten i vand.
Gravatar #3 - arne_v
26. jun. 2021 01:15
#2

Og MS har en ret bred produkt portefølje:

Office og Dynamics (ERP) er ca. 1/3 af forretningen
Azure (cloud), SQL Server og Windows Server er ca. 1/3 af forretningen.
Windows desktop, Surface og game stuff er ca. 1/3 af forretningen.

Der er 8 store forholdsvis uafhængige forretningsområder.
Gravatar #4 - Skak2000
26. jun. 2021 10:40
#2 Enig. Apple har kun 3 produkter de får hovedparten af indtjeningen på. iPhone, iPad og Mac produkter. App Store, music + tilbehør udgør en lille del af indtjeningen.

Microsoft har som du nævner en meget breder og rebust forretning.
- Windows, Office, Office 365.
- ERP løsninger (Vidste ikke den del var så stor)
- Azure
- SQL og server løsninger
- Hardware salg Surface mv.
- Xbox, xCloud gaming, spil udgivelser (De har lige købt stort ind i 2020)

Det interessante er deres Cloud og abonnement produkter, Office og Azure, xCloud. Da det vil give kontinuerligt indtjening over tid.

Derudover har de LinkedIn og Github, hvilket måske giver dem let adgang til de bedste medarbejdere i fremtiden?

Så investering i Microsoft aktier vil blive en god investering over tid.
Gravatar #5 - arne_v
26. jun. 2021 18:26
#4

Jeg mener at MS sælger for knap 5 B$ Dynamics om året. Ikke deres største område, men stadigvæk en pæn indtægt.

Og de ligger pænt positioneret i markedet. SAP og Oracle løsninger kan ikke leveres for under 25 M$. De konkurrenter som kan konkurrere med Dynamics pris-mæssigt er langt mindre firmaer.
Gravatar #6 - Skak2000
27. jun. 2021 05:54
#5
Meget interessant vidste ikke de tjente så så meget på Dynamics.

Både Google, Apple og Amazone har problemer med monopolsager. Mens Microsoft helt har undgået det.
Gravatar #7 - Claus Jørgensen
27. jun. 2021 06:01
Skak2000 (6) skrev:
Mens Microsoft helt har undgået det.
https://en.wikipedia.org/wiki/Microsoft_litigation#Antitrust
Gravatar #8 - AppleSheep
27. jun. 2021 06:48
arne_v (5) skrev:
#4

Jeg mener at MS sælger for knap 5 B$ Dynamics om året. Ikke deres største område, men stadigvæk en pæn indtægt.

Og de ligger pænt positioneret i markedet. SAP og Oracle løsninger kan ikke leveres for under 25 M$. De konkurrenter som kan konkurrere med Dynamics pris-mæssigt er langt mindre firmaer.


Jeg har intet mod MS, da jeg selv har nydt godt af deres softare førhen. Det er glimrende produkter. Der er kun et produkt jeg hader som pesten fra MS, og det er Dynamics AX.

I forbindelse med timeregistreringer på arbejdet, er AX noget bras, da der er dagligt problemer med det program for os alle. Det synes at når man synkroniserer ens timeskema med serveren, går det monster langsom, fordi det tager over et kvarter at synkroniserer ens timer med serveren, og databasens størrelse er kun et sted på mellem 35 og 45 MB. Efter synkronisering er færdig, og timerne er uploaded til serveren, så popper der næsten med garanti en ny fejl op et eller andet sted. Nogle gange kan alt være i skønneste orden, og alle timer er godkendt på kontoret, men på min skærm viser den fejl i timerne eller at samtlige job-ordrer simpelthen mangler. Går jeg ind på kontoret og snakker med dem om det, er alt i skønneste orden på deres skærm.

Vi har dagligt så meget spildtid pga det program.

AX er bare noget bras. Dyrt bras. Meget dyrt bras.
Gravatar #9 - Claus Jørgensen
27. jun. 2021 06:59
#8

SAP er værre :p (og dyrere)
Gravatar #10 - arne_v
27. jun. 2021 23:52
#6 og #7

For 15-25 år siden var både USA og EU efter MS i sager omkring misbrug af markedsposition.

Men idag er det andre som er i ilden.
Gravatar #11 - arne_v
27. jun. 2021 23:55
#8

Hvis du mener at Dynamics er dyrt har du vist ikke set priserne hos SAP og Oracle.
Gravatar #12 - Skak2000
28. jun. 2021 14:45
Claus Jørgensen (7) skrev:
Skak2000 (6) skrev:
Mens Microsoft helt har undgået det.
https://en.wikipedia.org/wiki/Microsoft_litigation#Antitrust

Microsoft har ikke nogen monopolsager de sidste 8 år.
Apple, Google, Amazone har konstant sager kørende. Microsoft ved tilsyneladende hvordan man undgår det.

Sjovt at Microsoft skal tilbyde browser valg mens Apple går fri på MacOS og iOS.
Ender måske med at Apple skal tilbyde App Store valg i fremtiden...
Gravatar #13 - nwinther
30. jun. 2021 09:30
Jeg læste for flere år siden (dengang Steve Jobs ikke kunne slå en prut, uden at alle verdens journalister (tech og ikke-tech) stod på hovedet for at fortælle, at den lugtede af violer, eller i hvert fald en helt særlig slags svovl, og hvorfor prisen ikke var noget at tale om)- noget om forskellene på Apple og MS (og en række andre store tech-virksomheder, Sun bl.a.) og selvom det var lidt "for dummies", som nok kræver nuancering, var en af hovedpointerne, at Apples marked kun var for private (groft sagt), fordi de ikke havde nogen back-end løsninger. Regnskabsprogrammer, og en lang række fagspecifikke systemer, blev ikke supporteret af Apple og de havde ingen konkurrerende produkter hertil.

De var slet ikke på det marked, og selvom nogle professionelle brugte mac hardware, var det fortsat kunder hos Microsoft oma.

Apple havde konkurrende brugerflader, OS, browser mv. - men platformene hvor "systemer" blev udviklet på/i, var udenfor deres rækkevidde.

Man kan sige, at de har klaret sig fint alligevel, men idéen om, at IOS osv. var en egentlig konkurrent til Windows mv. var forbeholdt det private marked, hvor du måske nok synes at deres telefon eller tablet var the shizzle, men hvis du skulle bruge den til dit arbejde i en større virksomhed, skulle du lave work-arounds (svært på IOS) eller undvære.

Pointen var nok, at selvom Apple løb fra alle andre i omsætning og aktieværdi, så var det udtryk for en typisk hysterisk markedsreaktion, og ikke udtryk for, hvor solid/bred, forretningen egentligt var.

Som nogen herover siger, så har Apple været "ramt" af en mode, og selvom applefans har være tro, har de jo ikke altid været der. I 90'erne havde Apple nogle svære år, hvor det vist kun var de allermest hardcore som absolut valgte Apple-produkter.
Der skal ikke meget til, for at folk lige pludselig finder noget andet, og journalisterne er holdt op med at gå på røven, hver gang der kommer en ny iPad Mini.

Flere af de andre store (men måske lidt mere anonyme) virksomheder, er knap så "hype"-baserede, og derfor mindre følsomme overfor "mode".
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login