mboost-dp1

Shutterstock

Mand planlægger at bruge 13.5 millioner dollars på endevende losseplads i håb om at finde forsvundet krypto-harddisk

- Via BBC News -

For næsten 10 år siden smed James Howells en harddisk med Bitcoin væk under en oprydning. Nu, med en anslået Bitcoin-værdi svarende til 184 millioner dollars liggende på harddisken, planlægger han at bruge millioner på at grave en Newport-losseplads op i et forsøg på at finde sin tabte formue.

Det skriver BBC News.

Howells, der arbejder som it-ingeniør, smed ved et uheld harddisken væk i 2013 efter at have udvundet 8.000 Bitcoins i de tidlige stadier af kryptovalutaens udvikling.

Hvis Howells formår at finde harddisken, sagde han, at han ville bruge 10 procent af udbyttet med hensigt på at gøre byen til et knudepunkt for kryptovaluta.

Men kommunen mener, at udgravningen af stedet vil udgøre en økologisk risiko. Newport Council, som ejer lossepladsen, har gentagne gange nægtet ham adgang til at grave på stedet grundet bekymringer for miljøet.

At lede efter harddisken ville kræve en enorm manuel opgave med at grave gennem tusindvis af tons komprimeret affald, der er blevet samlet på stedet over årtier. Men Howells mener, at han nu har midlerne og ekspertisen til at gøre det på en effektiv og miljømæssigt gavnlig måde for stedet.

“Vi har også fået et miljøteam med ombord. Vi har i bund og grund et velafrundet team af forskellige eksperter med forskellig ekspertise, som, når vi alle samles, er i stand til at løse denne opgave til en meget høj standard,” sagde han.

At finde harddisken er dog blot en del af den omfattende opgave. Der er ingen garanti for, at den er i en genoprettelig tilstand, hvis han finder den.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
4. aug. 2022 12:43
To kommentarer:

1. Lol

2. Hvor er det ulækkert med alle de landfills / lossepladser der laves nærmest alle steder mennesker bor
Gravatar #2 - FeedMe
4. aug. 2022 14:16
Hvis han finder en masse andet værdifuldt, så kunne det være en revolution for afvikling af de her skrotdynger.
Gravatar #3 - arne_v
4. aug. 2022 14:23
#0

At finde en harddisk i en landfill må være noget vanskeligere end at finde en nål i en høstak.

Men lad os sige at de finder den. Hvad er sandsynligheden for at data kan læses efter at disken har være smidt rundt med af dump trucks og bulldozere, blevet våd of regnvand og frosset om vinteren i 10 år?

Gravatar #4 - Claus Jørgensen
4. aug. 2022 15:17
Cryptobros er mentalt ustabile lol
Gravatar #5 - arne_v
4. aug. 2022 15:26
#4

Men en del af dem græder nu.

Eksempel:

https://www.yahoo.com/lifestyle/man-faces-backlash...
Gravatar #6 - sirius09
5. aug. 2022 21:30
arne_v (3) skrev:
#0

At finde en harddisk i en landfill må være noget vanskeligere end at finde en nål i en høstak.

Men lad os sige at de finder den. Hvad er sandsynligheden for at data kan læses efter at disken har være smidt rundt med af dump trucks og bulldozere, blevet våd of regnvand og frosset om vinteren i 10 år?



Jeg vil sige, at der er en sandsynlig mulighed for, at dataen vil kunne genskabes, når der eksisterer et firma som dem i videoen herunder. Jeg er faktisk lige ved at tro, at det vil være en våd drøm for et firma som dem, at få fingrende i harddisken, fordi det vil være så stort, at de kan sige at det var dem der genskabte dataen. De har blandt andet tidligere reddet afsnit af The Simpsons:
Gravatar #7 - Vanvittig
7. aug. 2022 11:41
Nederen hvis han finder den, og opdager at han slog FileVault til og har glemt koden. Hvordan kan en it-ingeniør egentlig smide data ud uden at formatere det først? Det er næsten det værste ved den sag.
Gravatar #8 - larsp
7. aug. 2022 12:36
Vanvittig (7) skrev:
Nederen hvis han finder den, og opdager at han slog FileVault til og har glemt koden. Hvordan kan en it-ingeniør egentlig smide data ud uden at formatere det først? Det er næsten det værste ved den sag.

En simpel formattering sletter ikke data af betydning. Det tager noget tid at lave en fuld overwrite af alle sektorer et par gange. Jeg plejer at tage en boremaskine og bore et par huller gennem harddiske til udsmidning, det flytter data recovery opgaven op i millionklassen (tænker jeg) på et par sekunder, uden at lave en masse svineri.

Jeg synes det er endnu mere pinligt at han ikke havde sine data gemt reduntant på en eller anden måde.
Gravatar #9 - Acoon
8. aug. 2022 07:50
Vanvittig (7) skrev:
Hvordan kan en it-ingeniør egentlig smide data ud uden at formatere det først? Det er næsten det værste ved den sag.


....smed ved et uheld harddisken væk....

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login