mboost-dp1

Shutterstock

Kvinde erklæres skyldig i at forsøge at dræbe sin eksmand for 5.000 dollar via hjemmesiden RentAHitman.com

- Via Gizmodo -

Hjemmesiden RentAHitman.com stiller de besøgende et simpelt spørgsmål: “Got a problem that needs resolving?” Selvom de fleste kan gennemskue siden for, hvad den er – en joke – findes der ikke desto mindre mennesker, der tager den meget alvorligt. Wendy Wein, en 52-årig kvinde fra Michigan, er blandt disse mennesker.

Gizmodo bringer nyheden.

Wein fandt for nylig ud af, at selvom RentAHitman.com øjensynligt er en joke-side, er det stadigvæk ganske alvorligt at prøve at få en anden til at dræbe sin eksmand, og det har – til ingen overraskelse – konsekvenser i den virkelige verden.

Tidligere på måneden erkendte hun sig skyldig i opfordring til mord og brug af en computer til at begå en forbrydelse. Førstnævnte forbrydelse har en maksimal fængselsstraf på livstid, mens sidstnævnte kan give op mod 20 år.

I henhold til sin klageaftale skal Wein dog “kun” afsone minimum ni år i fængsel, skriver Gizmodo.





Gå til bund
Gravatar #1 - holmen
27. nov. 2021 22:36
Hun skulle have brugt lejemorder.dk i stedet for.
Gravatar #2 - Claus Jørgensen
28. nov. 2021 13:22
#1

Haha, jeg ville havde troet Morten havde solgt domænet. Det er jo hvad, 15+ år siden?
Gravatar #3 - brostenen
30. nov. 2021 09:07
Hvor dum kan man egentlig være? (Ryster på hovedet) Tror hun bare at man kan gøre sådan noget i dag, på det internet vi har, med den overvågning der laves. Naive kvindemenneske. Det er lidt som alle de dumme mennesker, der samlede penge fra pengetransporten der gik hul i for leden. Det er ulovligt at beholde pengene i USA, og hvad gør de? Optager et par minutters video af det og smider det på nettet.

Der var en gang vi kunne downloade og gøre alt på nettet. Men det var tilbage i midt-90'erne.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login