mboost-dp1

Shutterstock

Kaseya ramt af hackerangreb: 1.500 virksomheder kan være påvirket

- Via Computerworld -

Kaseya – en amerikansk it-virksomhed og software-leverandør – blev i fredags ramt af et hackerangreb, som har lammet op mod 1.500 virksomheder verden over, heriblandt svenske Coop med mere end 800 butikker.

Ifølge Computerworld oplyste Kaseya i lørdags, at selskabet er blevet ramt af et sofistikeret cyberangreb. Med over 40.000 kunder på verdensplan, som kan blive påvirket af angrebet, er der tale om et af verdens hidtil største hackerangreb.

Som konsekvens af hackerangrebet var svenske Coop nødt til at lukke over 800 butikker i fredags, eftersom Kaseya bl.a. driver Coops betalingssystemer. Mandag morgen var supermarkedskæden stadig påvirket af angrebet, og en række butikker var derfor fortsat tvunget til at holde lukket.

Nyhedsbureauet Reuters hævder, at den russiske hackergruppe, REvil, endnu en gang står bag cyberangrebet. Senest var det BAUHAUS, der stod for skud.

Læs også: BAUHAUS overvejer at betale løsesum til russiske REvil.

Så sent som i sidste måned endte kødselskabet JBS med at betale 11 millioner dollars i løsepenge til REvil for at få sine data igen.

Læs også: Brasilianske JBS betaler 11 millioner dollars i løsepenge til hackergruppe.

I tilfældet med Keseya er der ligeledes tale om ransomware, hvor hackerne afkræver en løsesum for at give selskabet adgang til sine systemer igen. Ifølge Reuters afkræver den russiske hackergruppe denne gang en løsesum på 70 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 438 millioner kroner.

Dette skriver REvil selv på gruppens blog, hvilket blot bekræfter mistanken om, at de står bag angrebet.

Antallet af hackerangreb i form af ransomware er steget markant det seneste år, skriver Computerworld. Danmark såvel som resten af verden har været ramt af disse angreb.

Center for Cybersikkerhed oplyser dog, at der i dette tilfælde ikke kendes til danske virksomheder, som er omfattet af hackerangrebet.





Gå til bund
Gravatar #1 - udenrigsministeren
6. jul. 2021 12:41
Lad være med at betale - uanset hvad konsekvenserne er.
Gravatar #2 - Hack4Crack
6. jul. 2021 22:30
#1 Du får det til at lyde så let.
Jeg tror ikke en forretning har tiden til at udvikle hele systemet forfra, som de har gennemtestet i 5 år. Så er det billigere at betale til nogle tosser som narrede den mindre kloge :)

Der må også være en masse juridisk og forsikring som skal kigges igennem.
Gravatar #3 - T_A
7. jul. 2021 06:59
Sidst nogen betalte sig fra det, var meldingen bagefter at de alligevel var nød til at lave restore, da det værktøj men får udleveret til at låse filerne op igen er langsomt og ikke skaleret til at låse en hel virksomhed op igen.
Gravatar #4 - udenrigsministeren
8. jul. 2021 05:43
Hack4Crack (2) skrev:
#1 Du får det til at lyde så let.

Ja, fordi det kun forstærker kernen af problemet ved at sende så utvetydigt et signal om at metoderne lønner sig.
Jeg sympatiserer naturligvis med de ramte firmaer, men eftergivenhed kommer til at ramme dem i røveren som en boomerang. Når først et firma har betalt, er der stor risiko for at de bliver ramt igen, nu hvor de har vist sig så betalingsvillige.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login