Den amerikanske traktorproducent John Deere har annonceret sin seneste maskine inden for autonome landbrugskøretøjer, oplyser The Verge.
Ved hjælp af hardware og software, som kombinerer machine learning med GPS-drevne autopilot-funktioner, har selskabet bygget en komplet selvkørende traktor.
Teknologien til understøttelse af autonomt landbrug har udviklet sig markant i løbet af de seneste år.
Med den nye teknologi vil landmændene ikke bare være i stand til at forlade førerhuset – de vil være i stand til at forlade marken helt og lade udstyret gøre arbejdet for dem. På samme tid kan de ved hjælp af en smartphone holde øje med, om alt går efter planen.
“Dette er ikke en demo. Det er ikke en konceptmaskine. Det er noget, vi har haft i marken i samarbejde med landmænd i årevis og vil tage til produktion i efteråret, sagde Deanna Kovar, vicepræsident for produktionen, til The Verge.