Antallet af cyberangreb mod USA er steget markant det seneste stykke tid i takt med, at virksomheder og infrastruktur rammes af hackerangreb fra andre stormagter. Nu sætter præsident Joe Biden foden ned.
Ifølge Computerworld og Reuters melder Biden nu ud, at cyberkrigsførelse kan være katalysatoren, hvis der udbryder krig mellem USA og en anden stormagt.
“Jeg tror, det er mere end sandsynligt, at hvis vi ender i en krig – en rigtig krig med kugler mod en stormagt – vil det være som konsekvens af et cyberangreb med store konsekvenser, og det vil stige eksponentielt,” lyder det fra Joe Biden i en tale i forbindelse med et besøg hos USA’s nationale efterretningstjeneste. Dette rapporterer Computerworld.
Situationen med cyberangreb mod USA spidser til, og de stigende trusler udgøres især af stormagterne Kina og Rusland, som ifølge Biden truer den globale verdensorden.
Læs også: Putin vil sende cyberkriminelle til USA.