Ifølge Amazon- og Blue Origin-grundlægger Jeff Bezos vil fremtidens generationer besøge Jordens på samme vilkår som en tur i Yellowstone National Park i USA.
Det rapporterer Gizmodo.
Bezos lod bemærkningen falde i forrige uge ved en begivenhed afholdt i National Cathedral i Washington D.C., hvor NASA Administrator Bill Nelson talte om rumpolitik i selskab med andre rum-kyndige.
Her fik Bezos en en-til-en-snak med Adi Ignatius, chefredaktøren for Harvard Business Review. I den forbindelse udtalte han sig om sin vision om, at alle forurenende industrier skal eksistere i rummet, og at vi alle en dag skal leve i rumkolonier, hvor der efter egen vurdering vil være plads til en milliard mennesker.
“Dette er den mest dyrebare planet i verden, og vi er nødt til at bevare den og sørge for, at vores børn og børnebørn og så videre har denne skønhed i deres liv,” sagde Bezos. “Vi er nødt til at bevare det, vi har, og genoprette det, vi har mistet.”
“Denne planet er så lille, at hvis vi vil blive ved med at vokse som en civilisation og bruge energi som en civilisation, så skal det foregå uden for planeten. Dette sted er specielt. Du kan ikke ødelægge det.”
“For at gøre dette kræver det, at vi alle bor i rumkolonier.” I Bezos’ vision vil det efterlade Jorden som en destination for fremtidige mennesker at besøge, men ikke leve.
“De kan besøge Jorden, som du besøger Yellowstone National Park,” sagde han.