mboost-dp1
unknown
#1 iluka
Teknologien er egentligt ikke nogen teknisk revolution. B&O har f.eks. længe brugt den i deres Ice Power system, hvor transistorene så at sige kun bruges når der er brug for det, hvorimod andre lader kredsløbene have en konstant gennemgang.
Det foresager en forhøjet modstand og dermed langsommere regnekraft.
Teknologien er egentligt ikke nogen teknisk revolution. B&O har f.eks. længe brugt den i deres Ice Power system, hvor transistorene så at sige kun bruges når der er brug for det, hvorimod andre lader kredsløbene have en konstant gennemgang.
Det foresager en forhøjet modstand og dermed langsommere regnekraft.
#5
Det du sammenligner er en klasse A/B forstærker (traditionel analog forstærker) med en klasse D (ice power og lign. digital forstærker). Så med den argumentation er dette ikke nogen teknisk revolution siden de første C-MOS computere. Her er transistorne også enten slukkede eller tændt og der er ikke konstant gennemgang.
Det er helt andre problemer der arbejdes med her. Nemlig selve kernen af problemet ved at gøre transistorne mindre og mindre, at der kommer en lækagestrøm der giver varmeudvikling. Dette fremskridt kan angiveligt gøre lækagestrømmen til 1/50. Men lad os nu se om hvad det bliver til i virkeligheden.
Teknologien er egentligt ikke nogen teknisk revolution. B&O har f.eks. længe brugt den i deres Ice Power system, hvor transistorene så at sige kun bruges når der er brug for det, hvorimod andre lader kredsløbene have en konstant gennemgang.
Det du sammenligner er en klasse A/B forstærker (traditionel analog forstærker) med en klasse D (ice power og lign. digital forstærker). Så med den argumentation er dette ikke nogen teknisk revolution siden de første C-MOS computere. Her er transistorne også enten slukkede eller tændt og der er ikke konstant gennemgang.
Det er helt andre problemer der arbejdes med her. Nemlig selve kernen af problemet ved at gøre transistorne mindre og mindre, at der kommer en lækagestrøm der giver varmeudvikling. Dette fremskridt kan angiveligt gøre lækagestrømmen til 1/50. Men lad os nu se om hvad det bliver til i virkeligheden.
#5 Ice power er noget helt andet, end hvad Intel har fundet ud af.
så vidt jeg husker, så bruges Ice power kun i udgangs trin på forstærkere.
så vidt jeg husker, så bruges Ice power kun i udgangs trin på forstærkere.
#6 Jeg forstår JesperJ sådan, at en normalt system af transistorer med denne her omtalte Power Leakage og derfor vil miste regnekraft og have en forhøjet modstand. Derimod vil et system ligesom B&O's Ice Power forudsage det fuldstændigt modsatte - man vil altså opnå en langt større regnekraft og have en forringet modstand.
Det er sådan set det med powerleakage jeg ser som det væsentligste, da jeg hellere ser bedre batteri tider på bærbare end bedre ydelse, min nyværende 1,3ghz centrino er alt rigeligt for en bærbar :)
#2 der er ingen grund til at fuske sandwich, jeg vil tro du refererer til de gamle zalman kølere, den nye vf900 er helt utrolig god og støjsvag :D
#2 der er ingen grund til at fuske sandwich, jeg vil tro du refererer til de gamle zalman kølere, den nye vf900 er helt utrolig god og støjsvag :D
Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan nøjes med at oplade min computer en gang om ugen -- præcis som med min mobiltelefon. At sænke varmetabet i processoren er helt sikkert en god ting, men for det første bruger jeg sjældent ret meget cpu-kraft og for det andet, så snupper skærmen også en hel del energi. Det kunne egentlig være interessant at vide, hvor stor en del af forbruget som går til de enkelte enheder ...
<irrelevant>
#7 (larsp): Vedr. -2²: MatLab var simpelthen nok til at overtale dig? Jeg vil hellere lade mig overtale af min sunde fornuft, som siger, at fortegnsminus skal have samme præcedens som almindeligt minus. Det vil da være besynderligt at indsætte fortegnsminusset mellem potensopløftning og parentes, især fordi det vel oftest defineres vha. almindeligt minus (via vedtagelsen at man i stedet for at skrive 0-x nøjes med -x som den additivt inverse til x).
</irrelevant>
<irrelevant>
#7 (larsp): Vedr. -2²: MatLab var simpelthen nok til at overtale dig? Jeg vil hellere lade mig overtale af min sunde fornuft, som siger, at fortegnsminus skal have samme præcedens som almindeligt minus. Det vil da være besynderligt at indsætte fortegnsminusset mellem potensopløftning og parentes, især fordi det vel oftest defineres vha. almindeligt minus (via vedtagelsen at man i stedet for at skrive 0-x nøjes med -x som den additivt inverse til x).
</irrelevant>
#9 Ked af det, men det er en gang gedigent vrøvl :)
For det første, en forstærker har ikke regnekraft. For det andet, ice powers fordel mod andre analoge forstærkere er at den er digital i udgangstrinnet. Selv de første computere der så dagens lys var også digitale. Grunden til at vi har power leakage i en Prescott er ikke at den er analog, nej det er fordi en Prescotts transistorer er så ekstremt små at de ikke kan tænde/slukke perfekt og der kommer en lækagestrøm. Det er dette problem de øjensynligt har gjort fremskridt ved.
<irrelevant>
#11 Jeg ved ikke med sund fornuft, men hvis jeg ser -x^2 i en tekstbog vil jeg læse det som -(x^2). F.eks. må de fleste have set denne formel: (a-b)*(a+b) = a^2-b^2. Skulle man læse sidste led som (-b)^2 ? Nej vel. Så jeg står ved min påstand om at -2^2 = -4 :)
</irrelevant>
For det første, en forstærker har ikke regnekraft. For det andet, ice powers fordel mod andre analoge forstærkere er at den er digital i udgangstrinnet. Selv de første computere der så dagens lys var også digitale. Grunden til at vi har power leakage i en Prescott er ikke at den er analog, nej det er fordi en Prescotts transistorer er så ekstremt små at de ikke kan tænde/slukke perfekt og der kommer en lækagestrøm. Det er dette problem de øjensynligt har gjort fremskridt ved.
<irrelevant>
#11 Jeg ved ikke med sund fornuft, men hvis jeg ser -x^2 i en tekstbog vil jeg læse det som -(x^2). F.eks. må de fleste have set denne formel: (a-b)*(a+b) = a^2-b^2. Skulle man læse sidste led som (-b)^2 ? Nej vel. Så jeg står ved min påstand om at -2^2 = -4 :)
</irrelevant>
Gad vide hvornår NVIDIA/ATI vælger at købe noget af alt denne CPU teknologi, og forbedre strømforbruget på deres GPUer, for ser da hellere at GPUerne bruger mindre strøm, end de CPUer der er. Men hva', lidt mere performance for pengene er vel ikke noget man skal tude over.
#Mat-nørderne:
Har Newz.dk ikke et forum til den slags diskussioner?
#Mat-nørderne:
Har Newz.dk ikke et forum til den slags diskussioner?
#14 (luuuuu):
Mon ikke også det kommer? Jeg mener, hvis Intel har en teknologi som er markant bedre, så er det kun et spørgsmål om tid førend der sker (mindst) én af to ting: (1) konkurrenterne ærger sig, spøtter i Intel-kassen og betaler for at få lov til at bruge teknologien, eller (2) konkurrenterne sætter deres egne folk til at gennemskue, hvad Intel har gjort, og forbedre teknologien.
Hvad vi dog stadig mangler er "total speed-step"-teknologi -- altså hvad transmeta gjorde ...
<irrelevant>
#13 (Alien): Det er en konsekvens af at lade fortegnsminus have præcedens mellem potensopløftning og parentes, men hvorfor skal fortegnsminus ikke have samme præcedens som almineligt minus? Det er da mest intuitivt nu hvor fortegnsminus defineres vha. almindeligt minus.
Et andet godt argument er, at fortegnsminusset så meget ofte vil kræve parenteser. Det er vi (~)matematikere for dovne til at sætte, så vi definerer det mest behændigt fra starten. I øvrigt er fortegnsminusset bare behændig notation for den `additivt inverse' til resten af leddet der kommer efter fortegnsminusset.
#14 (luuuuu): Muligvis, men hvor?
</irrelevant>
Mon ikke også det kommer? Jeg mener, hvis Intel har en teknologi som er markant bedre, så er det kun et spørgsmål om tid førend der sker (mindst) én af to ting: (1) konkurrenterne ærger sig, spøtter i Intel-kassen og betaler for at få lov til at bruge teknologien, eller (2) konkurrenterne sætter deres egne folk til at gennemskue, hvad Intel har gjort, og forbedre teknologien.
Hvad vi dog stadig mangler er "total speed-step"-teknologi -- altså hvad transmeta gjorde ...
<irrelevant>
#13 (Alien): Det er en konsekvens af at lade fortegnsminus have præcedens mellem potensopløftning og parentes, men hvorfor skal fortegnsminus ikke have samme præcedens som almineligt minus? Det er da mest intuitivt nu hvor fortegnsminus defineres vha. almindeligt minus.
Et andet godt argument er, at fortegnsminusset så meget ofte vil kræve parenteser. Det er vi (~)matematikere for dovne til at sætte, så vi definerer det mest behændigt fra starten. I øvrigt er fortegnsminusset bare behændig notation for den `additivt inverse' til resten af leddet der kommer efter fortegnsminusset.
#14 (luuuuu): Muligvis, men hvor?
</irrelevant>
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund