mboost-dp1

unknown

HD-DVD tager føringen i format-krigen

- Via newsfactor - , redigeret af Net_Srak

Dagen efter at det blev afsløret at Paramount, Universal og Warner støtter op om formatet HD-DVD, er Toshiba nu selv ude med en liste af filmproducenter, som vil bruge formatet. Det drejer sig om New Line Cinema, Paramount Pictures, Universal Pictures, og Warner Bros. Studios. Samlet står de for 45 procent af dvd-salget i USA, og det kan derfor ses som en stor sejr for Toshiba, NEC og Sanyo, som sammen står bag det nye format.

Sony har svaret igen ved at gøre opmærksom på, at deres format kan indeholde mere data og derfor levere film i højere kvalitet. En Blu-Ray disk kan holde op til 25GB, mod en HD-DVDs 20GB. Alligevel har Warner Bros. valgt HD-DVD, fordi de anser formatet som værende mere stabilt og mere holdbart.





Gå til bund
Gravatar #1 - FISKER_Q
1. dec. 2004 08:16
Aaah, det er fandme godt man ser noget ordenlig støtte mod HD-DVD :)
Gravatar #2 - Sunrise
1. dec. 2004 08:23
hmm blueray kan da indeholde mere ?? men er det noget at gøre med den fysiske holdbarhed på disken ?? eller sådan noget ??
Gravatar #3 - Kuruderu
1. dec. 2004 08:28
Blue-Ray er klar det bedste alternativ, men det er med stor sansynlighed HD-DVD der vinder. mest fordi Sony er kendt for at tage ublu priser for deres licensering af teknologi. Se bare hvor udbredt MD blev.

Der er vist "holdbarheds" problemer med begge formater pt. men producenterne regner med at have dem løst til lanceringen.
Gravatar #4 - FISKER_Q
1. dec. 2004 08:29
#2 Den store forskel er at man skal bruge en ny laser for at læse Blu-Ray.(De har dog et multi-laser projekt kørende for at kompensere for det)

Med HD-DVD kan du læse både HD-DVD og DVD med samme laser.
Gravatar #5 - Kuruderu
1. dec. 2004 08:32
#4

Jo jo men som bonus KAN der netop være mere data på, og det er jo rart... hvorimod HD-DVD ikke umiddelbart kan indeholde mere data, der er mere tale om en optimering af de komprimerings teknologier de benytter end noget andet.

Og de Blue-Ray drev der er blevet vist kan jo netop læse bode DVD og Blue-Ray diske... og jeg er RET sikker på at hvis der kommer drev ud vil der ikke gå længe før den også kan læse HD-DVD.
Gravatar #6 - anarchy
1. dec. 2004 08:41
Hvor er MadiZone henne? Han skamroser jo HD-DVD....

Det er jo til at blive vanvittig over, at vi skal ud i en ny formatkrig. Jeg synes virkeligt at siden det blev muligt at brænde på en plade, er det blevet en jungle for forbrugerne.. Der findes CD-R, CD-RW, DVD-R, DVD-RW, DVD+R, DVD+RW (har sikkert glemt nogen), og nu kommer HD-DVD-R, HD-DVD-RW, HD-DVD+R, HD-DVD+RW!!!!!! FFS det er jo latterligt! Og selvom man køber skiver der passer til den brænder man har, så er det ikke engang garanteret at det virker. Selvom man køber en kvalitets brænder og kvalitets skiver, så opstår der stadig kompatibilitets-problemer. De kan stikke "veri-rec","save-burn", "anti-bufferunderrun" op i røven, det virker ikke en skid...

Og så til selve skivernes fysiske holdbarhed--- Det stinker! Det skriger til himlen at skiver er lort at håndtere. Floppy, MD-disc og BlueRay i en caddy-lignene boks, var fandme bedre!

argh!
Gravatar #7 - FISKER_Q
1. dec. 2004 08:41
#5 Den kræver også 2 lasere, det koster mere, det fylder mere, det bruger mere strøm, etc. etc.

Med HD-DVD bibeholder man kompatibileten uden det ender med at komme ud af forbrugerens pengepung, mens man stadigvæk har en stor kapacitet.
Gravatar #8 - Kuruderu
1. dec. 2004 08:54
#6
Hvorfra har du:
og nu kommer HD-DVD-R, HD-DVD-RW, HD-DVD+R, HD-DVD+RW!!!!!

Det har jeg ikke set... Desuden er R og RW jo ikke umiddelbart en dårlig ting, det er kun et spørgsmål om at den ene af dem kan benyttes mere end 1 gang.

De kan stikke "veri-rec","save-burn", "anti-bufferunderrun" op i røven, det virker ikke en skid...


Det har jo INTET med formaterne at børe, men udelukkende teknologiske sikringer mod at lave fejl brændinger.

#7
Enig, men der skal jo kun benyttes 1 laser af gangen så strøm forbruget er uændret. og ja der er "god" kapacitet på nuværende medier men der er nu engang "bedre" kapacitet på Blue-Ray.

Det svarer lidt til at man stadig ville lave 200 GB HD ved hjælp af de plader der var i de gamle 2 GB drev dvs 256-512 MB pr skive... kan du forestille dig en moppedreng det ville være?

Jeg er udelukkende tilhænger af Blue-Ray pga. den øgede kapacitet da den netop kan benyttes til så meget andet end lige netop film. hvilket man jo ikke umiddelbart kan sige om HD-DVD.
Gravatar #9 - Toranaga
1. dec. 2004 09:29
Nogen der ved om HV-DVD kører 720 eller 1080?
Gravatar #10 - Napsi
1. dec. 2004 11:31
#7 - En rød laser i BD afspilleren vælter nok ikke just budgettet. Man har da ligeledes set DVD afspillere med seperat laser til CD, uden at det kostede en bondegård. :)
Gravatar #11 - filthat
1. dec. 2004 12:09
Den primære grund til at HD-DVD er blevet valgt er at de nuværende dvd produktions linier meget nemt kan opgraderes til at lave HD-DVDer istedet for almindelige DVDer. Kort og godt drejer det sig om at man kan spare en hulens bunke penge.

Det spændende bliver jo at se hvad der sker hvis XBOX2 kommer med et HD-DVD drev og PS3 (formodentlig stadig) kommer med et Blu-Ray drev. Man så jo at da PS2 blev launched var der mange der købte den på grund af den også var en dvd afspiller, så Sony's enorme markeds andel kan være med til at gøre Blu-Ray en player på markedet alligevel.
Gravatar #12 - XorpiZ
1. dec. 2004 12:42
#11

Spørgsmålet er jo så, om PS3 kommer ud tidsnok til at gøre en forskel :D

Personligt er jeg ret ligeglad med hvilken af de to standarder, der vinder, bare de bliver enige :>
Gravatar #13 - ZiPo
1. dec. 2004 16:14
for mig at se er der kun en ny filmproducent i den liste...New Line Cinema. de to andre står lige oven over ?!?
Gravatar #14 - XorpiZ
1. dec. 2004 16:51
#13

Der står jo også bare, at de 4 selskaber har valgt side, der står intet om, at det er nye selskaber :)
Gravatar #15 - ZOPTIKEREN
1. dec. 2004 17:53
#13
Jep, WB havde for eksempel valgt side for lang tid siden. Walt Disney, and Fox Broadcasting er næsten sikkert også med på den liste der.
Gravatar #16 - nielsbuus
1. dec. 2004 19:25
#5 - jeg ved ikke hvorfor denne misforståelse er opstået, men DVD og HD-DVD har altså ikke ens lagerkapacitet.

DVD har 4,7 GB.
HD-DVD har 15 GB.
Blu-Ray har 25 GB.

Alle tre understøtter duallayering, så man får henholdsvis 9 GB, 30 GB og 50 GB. Både Blu-Ray og HD-DVD må formodes at understøtte både 720p, 1080i og 1080p.

#6 - ja, jeg skamroser HD-DVD fordi det er billigt og fordi det er vedtaget som den officielle opfølger til DVD, jeg kan ikke snuppe Sony's lamme restriktive single-ræs. Hvornår har Sony vundet en formatkrig? Betamax.... næh.... MiniDisc.... næh..... ATRAC.... næh........ Blu-Ray? Heller ikke....

Desuden tror jeg ikke det er sikkert at der kommer en HD-DVD+R og HD-DVD+RW - +R og +RW er nemlig ikke officielle DVD-formater, men varianter opfundet af Philips. Men HD-DVD-R og HD-DVD-RW er jeg ret sikker på.

Jeg vil ikke betale for Sony's udgifter i forbindelse med Blu-Ray, fordi den kan have 50 GB i stedet for 30 GB, for selv med 30 GB plads så kan du have i omegnen af 7 timers video i HD-opløsning, det må være nok.

At argumentere for Blu-Ray pga. dens plads, svarer til at argumentere for en 8-sporet motorvej fremfor en 6-sporet motorvej, når der sjældent vil være trafik til 4 spor. Jeg vil ikke ligge mine mønter på bordet for overflødigheder.
Og Sony's argument om billedkvalitet holder jo ikke. Det er samme codecs og samme opløsning, så med mindre man vil have 24 afsnit af matador på en skive, så er pladsforskellen mellem Blu-Ray og HD-DVD neglicerbar.
Gravatar #17 - Kuruderu
2. dec. 2004 16:35
#16

Med mindre de går et skridt tilbage og begynder at lave laserdisk kvalitet på diskene... så ville Blue-Ray være en fordel... pga pladsen...

ang. format krig havde Sony ikke et "par" millioner faste kunder i form af playstation fans til at hjælpe dem... det har de nu. især også i spil branchen vil BlueRay være en fordel frem for HD-DVD, Film branchen kan også udnytte det til flere lydspor, længere film, bedre billed, mere ekstra materiale.

Uanset hvad har historien bevist at holdningen "den plads får vi aldrig fyldt" aldrig nogen sinde har vist sig rigtig... der er intet lagermedie der er "for stort" pt. og det vil der heller ikke komme forløbig.
Gravatar #18 - Napsi
2. dec. 2004 23:11
Plads kan vi aldrig få for meget af. På lydsiden står diverse loss-less codecs klar til at spise båndbredde, og vi kunne jo drømme om tilsvarende loss-less video codecs. :)
Gravatar #19 - bnm
3. dec. 2004 02:59
Napsi: lossless video sker ikke i den her generation af medier :)
Gravatar #20 - Napsi
3. dec. 2004 12:11
Hehe, nej det regner jeg skam heller ikke med, men blot for at pointere at vi kan bruge meget mere plads end vi har selv med BlueRay. :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login