Hackere går målrettet efter HR-afdelinger ved at sende malware forklædt som jobansøgninger – sådan advarer Center for Cybersikkerhed.
Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurderer, at angreb på HR-afdelinger fortsat er en yndet angrebsvinkel for spredning af malware.
De vurderer, at også fremmede stater fortsat udnytter HR-afdelinger til at sende jobansøgninger og CV’er, som ser ganske legitime ud, men hvori der ligger skjult malware.
Hackere vælger ofte at angribe HR-afdelinger, da de kan fungere som et springbræt til at kompromittere andre dele af organisationen.
HR-afdelingers besiddelse af følsomme persondata kan også være et mål for hackerne i sig selv, vurderer CFCS.