mboost-dp1

No Thumbnail

Grønlandske borgere bruger ulovligt Elon Musks Starlink-internettjeneste

- Via Computerworld -

Elon Musks satellitbaserede internettjeneste, Starlink, bliver angiveligt brugt ulovligt af borgere i Grønland.

Ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq kan man på hjemmesiden satellitemap.space se, at der er aktive Starlink-forbindelser i Grønland.

Dette er dog i strid med loven, da selskabet Tusass har monopol på at forsyne borgerne med satellitforbindelser.

Monopolet er en del af en finansieringsmodel, der sikrer, at den grønlandske teleinfrastruktur bliver vedligeholdt og udviklet, så alle borgere har adgang til telekommunikation.

Telestyrelsen i Grønland vil derfor føre tilsyn med eventuelle ulovlige installationer af satellitmodtagere og brug af satellittjenester.

Starlink er en del af Elon Musks rumfartsselskab, Space X, og planen er at udvide tjenesten til også at tilbyde et globalt satellitbaseret mobilnetværk.

Dette vil gøre det muligt at sende sms-beskeder og foretage opkald ved hjælp af tjenesten.

Gå til bund
Gravatar #1 - Hack4Crack
20. feb. 2024 08:41
https://satellitemap.space minder uhyggelig meget om oversigtskortet over rumskrot.
Gravatar #2 - T_A
21. feb. 2024 07:36
Hack4Crack (1) skrev:
https://satellitemap.space minder uhyggelig meget om oversigtskortet over rumskrot.

Nice oversigt.
Gravatar #3 - Skak2000
21. feb. 2024 13:44
Det er en god ting de har deres egen leverandør.

Men hvis Starlink er billiger og hurtigere. Så giver det god mening at folk vælger dem...
Gravatar #4 - arne_v
21. feb. 2024 18:47
#0 og #3

Jeg tror at vi har et tilfælde af at den teknologiske udvikling har gjordt en regulering overflødig.

Lad os sige at førhen var mulighederne:

markedspris internet Nuuk - X
markedspris internet fjerne bygder - 100*X
monopolpris internet hele Grønland - 1.5*X

Så giver det en vis mening for samfundet at vælge monopolet og lade Nuuk betale lidt mere for internet for at de fjerne bygder kan få internet.

Forbuddet mod konkurrenter er nødvendigt fordi ellers vil et andet firma tilbyde internet til markedspris og løbe med alle kunderne i Nuuk.

Men nu er StarLink kommet. Og jeg vil formode at StarLink koster det samme i hele Grønland. Satelit antenne og satelit service bør koste det samme i Nuuk og i en bygd. Og vi ved at prisen er lavere da der er efterspørgsel. Det er vel også rimeligt at antage at Starlink er dyrere end kabel i Nuuk, fordi det er det i alle andre byer.

Så lad os sige:

Starlink internet hele Grønland - 1.2*X

Så nu er der ingen grund til monopolet længere. En fjernelse af monopolet vil sænke prisen i Nuuk fra 1.5*X til X og prisen i bygderne fra 1.5*X til 1.2*X.

Win-win for borgerne.

Men lose for direktion og bestyrelsesmedlemmer i monopolet.
Gravatar #5 - nwinther
26. feb. 2024 09:10
@4
Det forudsætter, at Starlink kan holdes i live. Umiddelbart er de langt fra deres "projected revenue" (med en faktor på næsten 10).

Man kan sige, at netop de brugere i Grønland, er præcis Starlinks målgruppe (hvilket også er Starlinks svaghed, at det er en service for de få, som bor langt væk, og ikke for de mange, som bor tæt), og dit forslag om at opgive monopolet netop kunne være med til at give Starlink en chance (på Grønland).

Men som sagt, hvis SL går på røven (eller bliver offer for en af chefens hjerneblødninger), er man lidt på skideren i de fjernere egne.
Gravatar #6 - FeedMe
27. feb. 2024 09:49
Vi lever i en tid hvor det ikke altid bare er nok at vælge det billigste og bedste.

Infrastruktur bør ikke alene ligge på udenlandske hænder.
Gravatar #7 - larsp
27. feb. 2024 11:03
arne_v (4) skrev:
Så giver det en vis mening for samfundet at vælge monopolet og lade Nuuk betale lidt mere for internet for at de fjerne bygder kan få internet.

Forbuddet mod konkurrenter er nødvendigt fordi ellers vil et andet firma tilbyde internet til markedspris og løbe med alle kunderne i Nuuk.

Det synes jeg ikke er fair overhovedet, at beboere i Nuuk må leve med højere priser og dårlig service (monopol giver altid dårlig service) fordi der er nogle fjerne bygder som er svære at få på nettet. Hvem ved, måske kunne nuuk have været et godt sted at etablere et datacenter, men blev fravalgt pga. dette monopol. Opportunity cost er ofte usynlig.

Hvis regeringen ville støtte at fjerne bygder får internet, skulle de støtte selve etableringen af fiberforbindelser og lade internetudbydere leje sig ind på disse fibere. Monopol er aldrig godt, men en typisk politikerløsning. Jeg gad nok vide hvordan de udvalgte monopolselskabet.

Så nu er der ingen grund til monopolet længere. En fjernelse af monopolet vil sænke prisen i Nuuk fra 1.5*X til X og prisen i bygderne fra 1.5*X til 1.2*X.

Win-win for borgerne.

Men lose for direktion og bestyrelsesmedlemmer i monopolet.

Ja. Nu bliver monopol-ideen klædt endnu mere af.
Gravatar #8 - nwinther
27. feb. 2024 12:50
larsp (7) skrev:

Uanset at der kun er én leverandør på et givent tidspunkt, kan man jo bare lave et udbud. Så er der ikke monopol.

Sådan er det ofte med infrastruktur - det er væsentligt, at det er staten, der ejer selve de fysiske elementer, mens leverandøren godt kan være privat (eksempelvis strømkabler, veje, skinner mv., hvor det ikke giver mening at sætte to (eller 10) rækker ledninger op, bygger mange parallele veje/skinner. Men at busselskabet, elproducenten, togselskabet osv. så kan byde på at levere en given ydelse.
Gravatar #9 - arne_v
27. feb. 2024 15:11
larsp (7) skrev:
arne_v (4) skrev:
Så giver det en vis mening for samfundet at vælge monopolet og lade Nuuk betale lidt mere for internet for at de fjerne bygder kan få internet.

Forbuddet mod konkurrenter er nødvendigt fordi ellers vil et andet firma tilbyde internet til markedspris og løbe med alle kunderne i Nuuk.

Det synes jeg ikke er fair overhovedet, at beboere i Nuuk må leve med højere priser og dårlig service (monopol giver altid dårlig service) fordi der er nogle fjerne bygder som er svære at få på nettet. Hvem ved, måske kunne nuuk have været et godt sted at etablere et datacenter, men blev fravalgt pga. dette monopol. Opportunity cost er ofte usynlig.

Hvis regeringen ville støtte at fjerne bygder får internet, skulle de støtte selve etableringen af fiberforbindelser og lade internetudbydere leje sig ind på disse fibere.

Ideen med at ville sikre ens priser overalt selvom omkostningerne er forskellige er ikke unormal. Det er også set i andre dele af Danmark.

Det betyder at varen bliver dyrere nogen steder og billigere andre steder.

Men det er en politisk beslutning. Og politikerne står til ansvar for deres beslutninger når der er valg.

Og man kan være enig eller uenig.

At subsidere forbindelser til bygderne er samme princip. Det er bare en skat på indkomst som finanserer det fremfor en overpris på internet i Nuuk. Det giver en lidt anden fordeling af omkostningerne, men er grundliggende det samme princip. Lidt ligesom DR finansering via licens på TV vs via skatten - "forskellen er ens".
Gravatar #10 - arne_v
27. feb. 2024 15:15
larsp (7) skrev:

Monopol er aldrig godt, men en typisk politikerløsning. Jeg gad nok vide hvordan de udvalgte monopolselskabet.

Tusass ejes af det grønlandske selvstyre. Så de valgte dem selv til at drive det.
Gravatar #11 - larsp
27. feb. 2024 18:05
arne_v (10) skrev:
Tusass ejes af det grønlandske selvstyre. Så de valgte dem selv til at drive det.

Statsejet internet :)

Godt for dem.

Hvis vi havde kørt det på den måde i resten af verden, ville vi stadig køre med dial-up internet.
Gravatar #12 - dugfrisk
28. feb. 2024 08:17
larsp (11) skrev:
arne_v (10) skrev:
Tusass ejes af det grønlandske selvstyre. Så de valgte dem selv til at drive det.

Statsejet internet :)

Godt for dem.

Hvis vi havde kørt det på den måde i resten af verden, ville vi stadig køre med dial-up internet.

Eller som mange gør i dag stofa eller tdc, som er lige så kommunistiske med hastigheder, og service som alle andre.
Det er forfærdeligt at se på.
Gravatar #13 - arne_v
28. feb. 2024 23:47
larsp (11) skrev:
arne_v (10) skrev:
Tusass ejes af det grønlandske selvstyre. Så de valgte dem selv til at drive det.

Statsejet internet :)

Godt for dem.

Hvis vi havde kørt det på den måde i resten af verden, ville vi stadig køre med dial-up internet.

Internet er nu engang meget nemmere og billigere i tætbefolkede områder. Og store dele af Grønland er meget tyndt befolket med deraf følgende problem med at skaffe billigt internet.

Men med de forbehold så lyder det ikke imponerende hvad de har.

https://en.wikipedia.org/wiki/Tusass

Satellite
Download speed Upload speed
1 Mbit/s 0,5 Mbit/s
2 Mbit/s 1 Mbit/s
4 Mbit/s 1 Mbit/s
DSL
Download speed Upload speed
5 Mbit/s 1 Mbit/s
10 Mbit/s 2 Mbit/s
30 Mbit/s 5 Mbit/s
5G Mobile Broadband
Download speed Upload speed
5 Mbit/s 1 Mbit/s
10 Mbit/s 2 Mbit/s
20 Mbit/s 5 Mbit/s
40 Mbit/s 10 Mbit/s
80 Mbit/s 20 Mbit/s

At sammenligne med:

https://www.starlink.com/legal/documents/DOC-1400-...

hvor standard er 25-100 down og 5-10 up og priority er 40-220 down og 8-25 up.
Gravatar #14 - isabellemonica9
26. okt. 2024 08:58
Pålidelige lånetilbud til jul.
på e-mail: [email protected]
Pålidelige lånetilbud til jul.
på e-mail: [email protected]
I anledning af juleferien og dine nytårsplaner tilbyder vi alle ærlige personer et lån fra 3.000 til 4.000.000 EUR med en lav årlig rente på 3 % og en tilbagebetalingstid på 1 til 20 år. betingelserne er meget enkle, så hvis du er interesseret i et lån, så tøv ikke med at kontakte vores mail.
E-mail: [email protected]
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login