mboost-dp1

Google

Google-tjenester ramt verden over – årsagen er fundet

- Via The Guardian -

Googles tjenester som Gmail, Google Drive og YouTube er udsat for driftsforstyrrelser – bunder i fejl fra Googles flerfaktor-godkendelsesværktøj. 

Brugere af Googles tjenester oplever aktuelt driftsforstyrrelser verden over. Det gælder tjenester som Gmail, Google Calender, Google Drive og YouTube.

Disse driftsforstyrrelser fandt sted i 30 minutter, inden Googles automatiske system gav meddelelser herom.

Driftsforstyrrelserne relaterer sig til Googles godkendelsesværktøj, som tillader samarbejder med tredjeparts-systemer.

Det betyder, at alle de tjenester, som kræver login, har været utilgængelige, med mindre man allerede er logget ind.

Arbejdspladser, som anvender Slack som kommunikationsværktøj, kunne derfor udelukkende kommunikere med kolleger, som allerede var logget ind.

YouTube kunne udelukkende blive vist med “private browsing”-mode.

Driftsforstyrrelserne betød også, at Googles Smart Home services var utilgængelige inklusivt Nest-termostat og -røgalarm. Når disse går i fail-safe mode, kan brugerne ikke få adgang til disse services via deres app.

Google har nu meddelt, at de er klar over, at problemet har betydning for en stor gruppe brugere, og at de er på sagen.





Gå til bund
Gravatar #1 - sirius09
14. dec. 2020 17:45
Så forstår jeg bedre, hvorfor alle disse tjenester har sagt "ingen internet forbindelse" på min telefon selvom jeg havde det. Sidste gang jeg havde det problem, var det hele Google strukturen i min telefon der har fået sig selv galt i halsen, og endte med at måtte nulstille min telefon. Slap jeg for denne gang, for det første havde jeg ikke tid til det, for det andet da jeg tjekkede senere, så virkede det igen.
Gravatar #2 - larsp
14. dec. 2020 19:00
Nest-termostat og -røgalarm. Når disse går i fail-safe mode, kan brugerne ikke få adgang til disse services via deres app.

Fedt at have en røgalarm der er afhængig af cloud.

Jeg bliver aldrig fan af internet of things.

Gammeldags fysisk UI virker bare bedre.
Gravatar #3 - arne_v
14. dec. 2020 21:00
#2

En røgalarm der er afhængig af cloud til om-konfiguration men som virker i den konfiguration de har.

Jeg kunne godt leve med det. Mine nuværende (ikke monitorerede) røg-alarmer har slet ikke nogen konfiguration overhovedet.

Gravatar #4 - larsp
14. dec. 2020 21:33
Hvis Google ikke kan nås er der tydeligvis mange apps der simpelthen konkluderer at der ikke er nogen internetforbindelse.

Nøj hvor er hele verden dog blevet afhængig af Google.

Internettet trænger til noget mere prepper mentalitet. Forbered at overleve en dag hvor alle cloud services er gået offline. Jeg ved godt at det er slemt. Det er jo modern-day apocalypse tænkning at forestille sig at cloud services kan gå ned.
Gravatar #5 - menace_dk
14. dec. 2020 22:06
#4 for ikke at snakker om AWS (amazon)
Gravatar #6 - fe950
15. dec. 2020 07:01
Jeg kan stadigvæk ikke tilgå gmail
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login