Google er så succesfuld, at det er det mest søgte term på Microsofts Bing-søgemaskine, sagde selskabets advokat til EU’s domstol i tirsdags. Det oplyser Bloomberg.
“Vi har fremlagt beviser for, at den mest almindelige søgeforespørgsel på Bing i langt overvejende grad er Google,” sagde Alfonso Lamadrid, advokat for Alphabet Inc.-enheden, ved EU-retten i Luxembourg.
Techgiganten har bedt EU-dommere om at omstøde en rekordhøj bøde på fem milliarder dollar og nedlægge en antitrustordre fra 2018, som hævdede, at Google fremmede sin egen søgemaskine på uretfærdig vis på telefoner, der kører selskabets Android-software.
Europa-Kommissionen påstod, at Google traf en strategisk beslutning om at skubbe potentielle konkurrenter væk og dermed bygge nærmest monopoliske markedsandele.
Google hævdede, at konklusionen var uretfærdig.
“Folk bruger Google, fordi de vælger det, ikke fordi de er tvunget til det,” sagde Lamadrid. “Googles markedsandel i generel søgning er i overensstemmelse med forbrugerundersøgelser, der viser, at 95 % af brugerne foretrækker Google frem for konkurrerende søgemaskiner.”