mboost-dp1

Pixabay

Google gør det nemmere at have mange åbne faner i Chrome

-

Chrome er på vej til at få flere nye funktioner, der blandt andet skal give hurtigere svar på Google-søgninger og bedre overblik til personer med overforbrug af faner.

Google har annonceret de største funktioner, der er på vej til Chrome i løbet af efteråret.

Disse funktioner inkluderer for det første forbedringer til at holde styr på faner i Chrome både på desktop og på mobilen. 

Hvis man har så mange faner åbner i desktop-versionen af browseren, at man ikke længere kan se titlerne på siderne, så vil det snart være muligt at holde musen henover siderne og få denne information hurtigt.

Derudover ændres layoutet for fane-menuen på telefon-udgaven af Chrome sammen med muligheden for at gruppere faner.

Det nye layout udrulles på iOS nu, imens layout og grupperingen af faner kommer til Android i løbet af de kommende uger.

En anden ny funktion er, at Google kan give hurtige svar direkte i adresselinjen, imens man laver sin søgning både på mobil- og desktop-versionen af browseren.

Samtidig kommer der temaer i forskellige farver og nye muligheder for at dele faner med ens andre enheder.

Læs også Opdatering til Chrome lader dig sende links til dine andre enheder.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
24. sep. 2019 07:29
de indfører et tooltip på fanerne... big whoop

skal vi starte tilbedelsen nu eller kan det vente til versionen er ude i det fri?

overforbrug af faner: hvor mange faner skal der til før det er et "overforbrug"?
Gravatar #2 - ToFFo
24. sep. 2019 09:55
#1 - Jeg er mere bekymret for det her: https://i.kym-cdn.com/photos/images/newsfeed/001/5...
Gravatar #3 - CBM
24. sep. 2019 10:40
ToFFo (2) skrev:
#1 - Jeg er mere bekymret for det her: https://i.kym-cdn.com/photos/images/newsfeed/001/5...

du skal bare downloade et par ekstra Terabyte ram :D
Gravatar #4 - Skak2000
24. sep. 2019 12:31
Set i lyset af hvor elendig Chrome er på Android. Så får det mig ikke til at skifte fra Microsoft Edge på Android.

Jeg bruger dog stadig Chrome på desktop...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login