mboost-dp1

Google

Google dominerer søgemaskinemarkedet – selv efter kæmpebøde fra EU

- Via Reuters -

Det er tre år siden, Google fik en kæmpebøde af EU – men de dominerer stadig i forhold til sammenlignelige shoppingservices.

Den tjeneste, der gør dig i stand til at sammenligne købsmuligheder på Google, er stadig ikke fair, siger nyt studie.

Der var ellers lagt op til mere konkurrence på netop det område, da Margrethe Vestager i 2017 gav Google en kæmpebøde på 2.4 milliarder euro (17,9 milliarder kroner).

Et studie fra konsulentfirmaet Lademann & Associates, viser nu, at Google på tværs af 21 europæiske lande ikke lever op til de krav, Vestagers sanktioner skulle udmunde i.

De sanktioner skulle hjælpe andre sammenlignelige shoppingservices til at udhule Googles dominans på området. Det er dog ikke sket, siger studiet.

Det omvendte er tilfældet, hvilket har betydet, at Googles dominans er forøget.

Det får nu EU-kommisssionen til at undersøge effektiviteten af Googles efterlevelse af sanktionerne.





Gå til bund
Gravatar #1 - Skak2000
30. sep. 2020 07:57
The Simpsons har som ofte ret:
Gravatar #2 - T_A
30. sep. 2020 13:24
Ja men så skal de bare have en dobbelt så stor bøde indtil de retter ind.
Gravatar #3 - Qw_freak
5. okt. 2020 11:22
Drømmer mig stadig tilbage til dengang hvor en google søgning resulterede i relevante informationer og forslag og ikke bare en ordentlig stak reklamer maskerede som "søge resultater".

Det er jo groteskt at man nærmest kun kan finde søgeresultater fra firmaer der vil sælge noget.
Gravatar #4 - larsp
5. okt. 2020 11:39
#3 ja, og de særlige fremhævede "svar på spørgsmål" der kommer øverst ved nogen søgninger. Hvem har valgt at et givent svar er "det evigt gyldige svar" på et givent spørgsmål?

En Google søgning er ikke en neutral websøgning mere. Det er en Google-hive-mind-query hvor man altid må være kritisk over for om informationer er kunstigt fremhævede eller undertrykkede.
Gravatar #5 - CBM
8. okt. 2020 03:09
T_A (2) skrev:
Ja men så skal de bare have en dobbelt så stor bøde indtil de retter ind.

ha ha... google er sgu da ligeglade....
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login