Tirsdag aften blev Google Cloud ramt af et globalt nedbrud, herunder flere klienter af platformen, såsom Spotify og Snapchat, skriver Computerworld.
Ifølge Downdetector havde omkring 50.000 brugere rapporteret om nedbrudsproblemer på tværs af en række platforme.
Det skete ved 18-tiden tirsdag aften, da Google oplevede problemer med deres Cloud Networking, hvilket påvirkede klienter som Spotify, Snapchat og Etsy.
Størstedelen af platformene var dog oppe at køre igen efter kort tid. Hos Spotify har man meldt ud, at problemerne, som flere brugere oplevede, er løst, mens man hos Snapchat har meldt ud på Twitter, at brugerne skal holde ud, og at de arbejder på en rettelse.
Samtlige platforme, som var ramt af nedbruddet, skulle i skrivende stund være oppe at køre igen.