mboost-dp1

Kopier af DVD til husbehov


Gå til bund
Gravatar #1 - Azuria
13. jun. 2007 07:02
Hejsa.
Er der nogen af jer der ved om det er blevet ændret i det at man godt må tage en kopi af sine cd'er/dvd'er til fx sommerhuset/anden bopæl?
Gravatar #2 - tgr
13. jun. 2007 08:05
Who cares :D
Gravatar #3 - Azuria
13. jun. 2007 08:08
#2 Med risiko for at lyde skizofren...
Det tror jeg #1 Han gør, du ved..., siden han ligefrem spørger...
EDIT: Glemte da det vigtigste... Klapmütz!
Gravatar #4 - tgr
13. jun. 2007 08:38
1) Kan jeg lovligt lave en kopi til personligt brug af en film på DVD eller en musik CD, som jeg på lovlig vis har anskaffet?



Ja, det må du gerne, hvis ikke DVD’en eller CD’en er beskyttet af en foranstaltning, som gør, at den kun kan kopieres, hvis foranstaltningen brydes, som det f.eks. er tilfældet for kopibeskyttede CD’er.



Hvis du har lånt eller lejet DVD’en/CD’en fra andre, herunder fra biblioteket eller en videobutik, er det dog ikke lovligt at lave en kopi. Det er heller ikke lovligt at kopiere en kopi af en CD/DVD, når du har fået kopien fra andre.





2) Er det lovligt at bryde en kopispærring for at lave en kopi til personligt brug af en film på DVD eller en musik CD?



Nej, det er ulovligt at bryde kopibeskyttelsen, selvom det er lovligt at lave en kopi til personligt brug. Hvis en DVD eller CD er kopibeskyttet, er du med andre ord udelukket fra lovligt at lave en kopi til personligt brug.





3) Må jeg lave en back-up kopi af et computerspil eller et computerprogram, som jeg har erhvervet på lovlig vis?



Ja, det er tilladt at tage en nødvendig brugs- og sikkerhedskopi af edb-programmer. Det er derimod ikke tilladt at lave en kopi til personligt brug, på f.eks. en anden computer i husstanden, som det er tilfældet med hensyn til CD’er og DVD’er, jf. ovenfor under 1.





4) Er det lovligt at bryde en kopispærring for at lave en sikkerhedskopi af et edb-program?



Ja, det er lovligt, hvis du selv kan gøre det eller kender nogen, der kan. Forbuddet mod at bryde kopispærringer gælder nemlig ikke for edb-programmer, men det er ulovligt at omsætte eller i kommercielt øjemed besidde midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som er anvendt til at beskytte et edb-program.





5) Kan jeg lovligt lave en kopi til privat brug af en CD eller en DVD, som jeg har lånt?



Nej, kun hvis du kopierer til et analogt medie, f.eks. kassettebånd, er det lovligt at kopiere en lånt CD/DVD. Det gælder både en CD/DVD du har lånt på biblioteket og af en ven. Det er også ulovligt at forære en kopieret CD/DVD væk.





6) Hvad risikerer jeg, hvis jeg er I besiddelse af ulovligt fremstillede kopier?



De ulovlige kopier kan beslaglægges.



Kun hvis det kan bevises, at det er dig, som har lavet kopierne eller har medvirket til det, kan du risikere bødestraf. Desuden kan du risikere erstatningskrav fra rettighedshaverne til de beskyttede film- eller musikværker m.v.





7) Er det ulovligt at downloade beskyttede film- eller musikværker m.v. fra peer-to-peer tjenester på internettet?



Ja. Det gælder også for værker, som du selv har i forvejen på f.eks. CD/DVD.



I de sjældne tilfælde, hvor værket er lagt ud på internettet med ophavsmandens samtykke, er det dog tilladt at kopiere værket til personligt brug.





8) Er det lovligt at bryde en regionskodning på en DVD, eller at bryde CSS-koden på en DVD for at kunne bruge Linux?



Retsstillingen fremgår ikke direkte af lovteksten, men i lovforarbejderne har man fastslået, at det ikke er ulovligt at bryde foranstaltninger, der hindrer eller besværliggør den personlige tilegnelse af et værk, som f.eks. brud på regionskodning på DVD’er. Det er også tilladt at bryde en kode for at afvikle et værk på den maskine eller med den software, man har til rådighed, f.eks. open source styresystemet Linux, hvortil Content Scrambling Systemet på DVD’er er blevet brudt. Men det er ikke tilladt at bryde en kode for at lave en kopi af et værk.





9) Er det tilladt at ændre et musikstykke på en CD til MP3 format for at kunne afspille det på en MP3-afspiller? Må jeg bryde en kopispærring, hvis dette er formålet?



Ja, det er tilladt at bryde en kopispærring for at kunne ændre CD-formatet til filer, som du kan afspille på din MP3-spiller.


Taget fra Euro Copyrights
Gravatar #5 - Azuria
13. jun. 2007 09:46
Tak :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login