mboost-dp1

C# bøger - en individuel vurdering


Gå til bund
Gravatar #1 - ECFE11
15. feb. 2011 23:01
Hej Alle,

Da jeg ved der er et par stykker her som er ret skarpe ud i C#, har jeg valgt at smide mit spørgsmål her. Spørgsmålet er lidt langt, da jeg gerne vil have en individuel bogvurdering. Og ja jeg har kikket på google - men jeg synes at jeg har svært ved at vurderer bøgerne i forhold til mit lidt specielle behov.

Baggrund:
Jeg arbejder normalt med forskellige videnskabelige problemstillinger, der som oftest ikke behandles i "advancerede" sprog. Dog er jeg nu ved at få mig listet ind i et par projekter der nok involverer at jeg skal arbejde med C#, da programmerne skal bruges af "almindelige" mennesker og ikke specialister der roder rundt med algoritmerne i kodeform. Derfor kunne jeg godt bruge nogle gode bogreferancer der passer med C#. Det skal lige nævnes at det ikke er mig der har valgt sproget, så det står ikke til at ændre.

For at i har en ide om hvad jeg har af evner (og hvad jeg bestemt ikke har af evner) har jeg prøvet at liste nogle stikord nedenunder:

Kendskab til:
Fortran, Matlab og Python til husbehov. Normalt er arbejdet i Fortran. Og inden jeg skal høre på hvor håbløst gammelt det er så er det bare ikke et valg inden for mit felt, specielt ikke med den mængde legacy kode der er der. Desuden er det ikke unormalt at optimerer divisioner i mit arbejde så Fortran passer faktisk ganske udemærket.


Svage sider:
Objektorienteret programering (generelt). Jeg er "plejer" at arbejde med algoritmer og implementeringen heraf - altså i mange sammenhænge mere matematik og numeriske algoritmer, end egentlig programmering. Når det så er sagt er min evne til at lære hvad som helst på en computer nok væsentligt højere end den gennemsnitlige dansker, så en baby tilgang til alt gider jeg ganske simpelt ikke.


Jeg vil ikke:
Have en bog der bruger 500 sider på at forklare mig hvad en variabel er, at integerdivision kan blive problematisk, og at globale variable kan tage livet af dig. Konceptet programmering er ikke just nyt for mig, og den slags dræber bare lysten til at læse bogen.

Den idelle bog:
Forklarer nok lige så meget C# som en OO tilgang til problemet. Den er klart mere et tutorial, end en biblioteksreferance. Dertil bruger den ikke en evighed på at forklare variable, løkker mm.

Forbehold:
Jeg ved godt at alt dette ikke kan dækkes med en bog. Dertil ved jeg også at biblioteksreferancer er meget praktiske, lige som det er vigtigt at vide hvad der er i dem, men pt. er det bare ikke lige hvad jeg er ude efter. I må hellere end gerne anbefale dem, men skriv lige hvis det er en biblioteksreferance hvis ikke det er helt åbentlyst af titlen. Endeligt ved jeg godt at der hører mange ting med til C# miljøet, nævn dem gerne, men inden i lister 20 bøger så prøv at overvej om jeg ville kunne klare mig uden en enkelt eller to af dem. Jeg er fint klar over at jeg kommer til at købe flere bøger, men lad os få nogle bud.

Jeg takker for hjælpen på forhånd, og så må vi se om der kommer noget på trods af den lange, og omstændige post.
Gravatar #2 - Windcape
15. feb. 2011 23:26
Jeg ville næsten anbefale at købe en bog om LINQ. Ellers skal du have fat i sprogspecifikationen (i bogform, altså med eksempler og forklaringer).

Umiddelbart tror jeg det er vigtigere at du læser noget om god/maintainable/clean kode. Forsker kode er sjældent noget lavet med henblik på at tusindevis af mennesker skal læse koden over en periode på 20-30 år, som det modsat viser sig at være med alm. IT.

Men hvad det er interassant for dig er nærmere speciale viden om de værktøjer og biblioteker du skal bruge, så som WCF, WPF, EF4, og patterns som MVVM o.lign.

Altså en god gennemgang af .NET. Problemet her er dog at de fleste af sådanne bøger netop vil have et par afsnit du kan springe hen over -- det skal man så bare tage med.

Man kan ikke få generaliseret viden, uden der kommer noget med man ikke allerede ved.
Gravatar #3 - arne_v
15. feb. 2011 23:29
#1

Professional C# fra Wrox henvender sig til folk der kan Java eller C++ og "bare" skal lære C#.

Fortran og Python er ikke Java og C++, men jeg tror at du kan følge med alligevel.

Med hensyn til .NET framework skal du bare lære at slå op i docs.
Gravatar #4 - ECFE11
16. feb. 2011 10:57
#2
Nej man kan ikke få generaliseret viden ud at der kommer noget andet med.

Måske skal min første post heller ikke forstås helt så stringent som den står. Det var mere for at forsøge at give et praj om mit niveau.

Derfor er anbefalinger af den type bøger du nævner også mere end velkommen, bare jeg ved at de omhandler en gennemgang af .NET og ikke C# specifikt.

#3 Professional C# er nu i indkøbskurven.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login