mboost-dp1

Ville du købe et armbåndsur med iOS?


Gå til bund
Gravatar #1 - Frankie.
12. mar. 2013 14:32
Jeg synes Apple er begyndt at have for mange "random" produkter. Det gode ved Apple var jo netop, at de havde meget få men gode produkter, som ikke overlappede hinanden ift. funktionalitet.
Jeg savner dengang de kun havde én bærbar, én high-end stationær og én mainstream stationær.
Gravatar #2 - Nåkja
12. mar. 2013 14:45
Øh det kommer da an på pris, funktioner og design.
Gravatar #3 - Scorpion
13. mar. 2013 11:18
4815162342 (2) skrev:
Øh det kommer da an på pris, funktioner og design.


Præcis. Apple har allerede et 'ur' igennem iPod Nano, som jeg flere gange har overvejet men droppet igen da den simpelthen har for lidt funktioner.
Jeg synes det er forkert at stemme 'nej tak' før man overhovedet har set hvad de kommer ud med. Kunne godt forstille mig at uret bliver den næste 'smartphone krig'.
Gravatar #4 - Nåkja
13. mar. 2013 12:06
AlexMilo (3) skrev:
Jeg synes det er forkert at stemme 'nej tak' før man overhovedet har set hvad de kommer ud med. Kunne godt forstille mig at uret bliver den næste 'smartphone krig'.


Jeg ser det lidt som en politisk beslutning. Der er mange, der er utilfredse med Apples forretningsmetoder. Jeg er lidt neutral. De har allesammen beskidte hænder.
Gravatar #5 - XorpiZ
13. mar. 2013 12:44
AlexMilo (3) skrev:
Jeg synes det er forkert at stemme 'nej tak' før man overhovedet har set hvad de kommer ud med. Kunne godt forstille mig at uret bliver den næste 'smartphone krig'.


Hvorfor dog?

Jeg ville aldrig købe et iOS-ur.

1. Jeg ejer ingen iOS-produkter den vil kunne snakke med
2. Jeg vil ikke gå med et Apple-ur
Gravatar #6 - kasperd
13. mar. 2013 15:07
AlexMilo (3) skrev:
Jeg synes det er forkert at stemme 'nej tak' før man overhovedet har set hvad de kommer ud med.
Jeg bruger ikke armbåndsure og jeg bruger ikke iOS. Det taler ikke godt for chancen for at jeg kunne finde på at købe en kombination af de to.

Og hvis man stemmer 'helt sikkert' før man overhovedet har set hvad de kommer ud med, så bekræfter man jo blot nogle af de fordomme, der findes om Apple kunder.
Gravatar #7 - Scorpion
13. mar. 2013 17:05
kasperd (6) skrev:
Jeg bruger ikke armbåndsure og jeg bruger ikke iOS. Det taler ikke godt for chancen for at jeg kunne finde på at købe en kombination af de to.

Og hvis man stemmer 'helt sikkert' før man overhovedet har set hvad de kommer ud med, så bekræfter man jo blot nogle af de fordomme, der findes om Apple kunder.


Så er det skam også forståeligt. Jeg går selv med armbåndsur til daglig (og bruger iOS) og kan ikke se hvorfor det ikke skulle være muligt at rykke lidt smartphone funktioner over på uret.
Stemte også selv 'måske' da det er svært at bruge 'helt sikkert' om et produkt ('smarturet') som ikke rigtig findes endnu.
Det bliver dog interessant at se, for hvis Apple laver noget som fungerer, så er det kun et spørgsmål om ganske kort tid før både Microsoft og Google også laver deres avancerede version. Man har lov at håbe. :-)
Gravatar #8 - Hånter
13. mar. 2013 17:47
Mja, måske. Vi må se hvad det kan. Nu er jeg til iOS og går altid med ur, men pris, specifikationer og funktioner mangler inden jeg ved det med sikkerhed.
Gravatar #9 - jblidd
16. mar. 2013 10:01
En tråd, hvor en intelligent Apple kun kan svare måske, mens andre har valget mellem nej bestemt ikke og måske. Da nej bestemt ikke både kan dække over dem, der aldrig kunne drømme om at købe et æble produkt, og dem der fuld ud er tilfreds med de tidsangivelse løsninger, som de bruger i dag.

Mit blev derfor et måske, da produktet ikke eksisterer
Gravatar #10 - Chucara
20. mar. 2013 09:23
#3: Du har selvfølgelig ret i, at hvis de kommer med et ur, der kan lave kaffe, optage TV, stege bøffer og give blowjobs ville jeg overveje det, men jeg går ikke med ur, og kommer aldrig til det.
Gravatar #11 - Trentors
25. mar. 2013 09:51
AlexMilo (3) skrev:
Jeg synes det er forkert at stemme 'nej tak' før man overhovedet har set hvad de kommer ud med. Kunne godt forstille mig at uret bliver den næste 'smartphone krig'.

Hvorfor ikke? Det er jo ikke et "Apple-ur" men et iOS ur og vi ved allerede nok om det system i forvejen til at kunne træffe sådan et valg. Folk ville på forhånd nu også kunne sige nej til Android og WP ure pga. OS'et
Gravatar #12 - Clauzii
25. mar. 2013 13:59
Ja!
Gravatar #13 - -N-
1. apr. 2013 14:57
Nej, jeg kan ikke se formålet eller gennemskue, hvilket behov det kan udfylde på en nogenlunde tilfredsstillende måde ud over bare at vise klokken.
Gravatar #14 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
1. apr. 2013 16:07
Hvem ved - måske?..

Hvis den nu fungerede som en ekstern skærm til min anden iOS-enhed, ikke var alt for grim og holdt batteri i 7+ dage?..
Gravatar #15 - Scorpion
1. apr. 2013 17:15
Trentors (11) skrev:
Hvorfor ikke? Det er jo ikke et "Apple-ur" men et iOS ur og vi ved allerede nok om det system i forvejen til at kunne træffe sådan et valg. Folk ville på forhånd nu også kunne sige nej til Android og WP ure pga. OS'et


Din første sætning giver ingen mening.
"Det er jo ikke et "Apple-ur" men et iOS ur og vi ved allerede nok om det system i forvejen til at kunne træffe sådan et valg."
For det første er ethvert produkt som kører iOS et Apple-produkt, derfor er et fremtidig iOS-ur også et Apple-ur. For det andet vil jeg ikke mene at man kan sige nej pga styresystemet, det går an på hvilken udgave det bliver. Jeg bruger selv udelukkende iOS men hvis der kommer et fornuftigt WP eller Android produkt som jeg kan bruge sideløbende med iOS, ville jeg da ikke have skrupler over at have begge dele.
Gravatar #16 - Trentors
2. apr. 2013 13:05
Netop men der findes Apple produkter som IKKE kører iOS. Apple er et firma. iOS er et styresystem.

Vi ved udemærket godt allerede hvordan iOS virker og hvad det kan. iOS er i bund og grund iOS. Der kommer ikke til være massive ændringer ved det bare fordi det kommer som ur. Så alt det jeg personligt finder begrænsende ved iOS vil også være en begræsning ved uret. Og derfor kan jeg med rette sige nej tak.

Hvis spørgsmålet fik tilføjet "..og med iOS menes et helt nyt OS som ikke deler grund-elementerne fra det gamle iOS" så ville jeg MULIGVIS svare "Måske". Men så gav det ingen mening at spørge om et iOS-ur.
Gravatar #17 - tentakkelmonster
6. apr. 2013 12:20
Et armbånds-ur skal bare fungere og være stabilt. Jo simplere man laver det, jo mere stabilt vil det nødvendigvis være. Jeg er stor fan af keep-it-simple princippet, og ku' ikke drømme om at have et OS i et ur - med mindre idéen er at mit ur skal være en hel computer.
Gravatar #18 - binderup
6. apr. 2013 12:38
Jeg er selv yderst aktiv Apple bruger (arbejder som udvikler hvor min workstation er en Mac og privat bruger jeg også Macs), så jeg er nok hvad der er nogle der vil betegne som en fanboy af Mac/iOS.

Jeg kan dog ikke se mig selv købe et iOS ur, da jeg har svært ved at se hvad et armbåndsur kan bidrage med i min dagligdag. Det er efterhånden flere år siden at jeg droppede at gå med armbåndsur, og i dag bruger jeg kun sådan et når jeg er ude for at løbe (garmin GPS ur).

Jeg har svært ved at se hvad et smartwatch kan komme med ud over at være en "forlængerledning" til den telefon jeg alligevel render rundt med i lommen (og som jeg kan forestille mig at jeg stadig vil være afhængig af for at kunne svare på mails/tweets/IM's osv.

"Workflowet" er i dag, at jeg af og til tager min telefon op ad lommen og reagerer på beskeder. I fremtiden vil jeg kigge på mit ur, konstatere at der er noget jeg skal tage stilling til, hvorefter jeg så trækker min telefon op af lommen og interagere med den. Jeg har ikke vundet noget ud over et ekstra skridt i informations workflowet - min hverdag er ikke blevet simplificeret men mere kompliceret.

Hvis jeg skal blive imponeret over et iOS ur (eller android ur), så skal det være en enhed der er fuldstændig uafhængig af et andet device, som kan give mig den samme (komprimeret) information, som jeg kan se på en telefon. Det skal være holdbart og været G-shock agtig i modstandskraft, og så skal det gerne kunne holde mere end en halv dag uden opladning.
Gravatar #19 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
6. apr. 2013 12:47
binderup (18) skrev:
er efterhånden flere år siden at jeg droppede at gå med armbåndsur,

Se det forstår jeg så ikke. Der er en del der har den holdning, hvor jeg selv - og flere bekendte - føler sig nøgne uden et ur.
Jeg gider ikke selv skulle finde min telefon hver evig eneste gang jeg skulle se hvad klokken var.

og så skal det gerne kunne holde mere end en halv dag uden opladning.

Hvorfor kun så lidt? Jeg synes alt under 3 dage ville være direkte uacceptabelt. Det kan ikke være rigtigt at man skal lade alle sine gadgets hver nat
Gravatar #20 - binderup
6. apr. 2013 12:52
Thoroughbreed (19) skrev:
Se det forstår jeg så ikke. Der er en del der har den holdning, hvor jeg selv - og flere bekendte - føler sig nøgne uden et ur.


for nogle år siden havde vi indbrud, og jeg fik stjålet et relativt dyrt ur (havde det ikke med i sommerhus) - i perioden der gik fra jeg mistede det til jeg fik alle forsikringspengene tilbage, havde jeg vænnet mig til at gå "nøgen" rundt. I dag irriterer det mig hvis jeg har et ur på - så det er en ren vane sag.

Thoroughbreed (19) skrev:
Hvorfor kun så lidt? Jeg synes alt under 3 dage ville være direkte uacceptabelt. Det kan ikke være rigtigt at man skal lade alle sine gadgets hver nat


Fordi jeg ikke har tiltro til at hverken Apple, Google, Microsoft eller andre kan lave et ur der er i konstant 3/4G kommunikation sammen med GPS uden at det kommer til at suge voldsomt meget batteri - husk jeg vil ikke nøjes med et ur der er i Bluetooth 4.0 kommunikation med en telefon - den skal kunne klare sig helt alene.
Gravatar #21 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
6. apr. 2013 15:59
#20
Min gamle Sony Ericsson K800i kunne snildt holde strøm 3 dage, og den havde konstant 3G - husk på at skærmen ikke bliver meget større end 1-1,5" som i "gamle dage" :)
Gravatar #22 - binderup
6. apr. 2013 16:14
#21

Nej men modsat den gamle k800i, så vil forventningerne til konstante statusopdateringer fra Twitter, Facebook, G+ osv være til stede, og der tvivler jeg på at batteri udviklingen er nået så langt at et moderne Dick Tracy ur kan holde strøm i ret lang tid af gangen.

Løser de det problem, så er det en helt anden historie, og så kan det have min interesse, men er det blot en ekstra skærm til min mobil så er det ikke interessant.
Gravatar #23 - RMJ
8. apr. 2013 14:42
Vil slet ikke have et ur, det er nogen som hører fortiden til, 1990'erne. Lidt ligesom med fastnet telefoner.

Nej jeg lader urer bliver i fortiden hvor de hører til. Så er der som bonus en ting mindre folk kan stjæle.
Gravatar #24 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
8. apr. 2013 15:19
#23
Jeg må være utrolig gammeldags i dine øjne .. Har fem armbåndsure (og gad godt eje et lommeur) samt har fastnet - det sidste følger automatisk med, har meget bedre lyd .. Og så er det gratis at ringe til alle danske numre ^^)
Gravatar #25 - Clauzii
8. apr. 2013 18:32
#23
Man sagde det samme om vinyl-skiverne (SP/LP). Tror det er svært at opdrive en seriøs DJ i dag der IKKE bruger vinyl. Ak ja, sådan kan det gamle blive nyt igen ;)
Gravatar #26 - Slettet Bruger [230501464]
14. apr. 2013 11:25
#25
Vinyl? Nej, nej. En rigtig DJ bruger en MacBook Pro og trykker play i iTunes.
Gravatar #27 - DStruct
22. apr. 2013 08:12
Thoroughbreed (24) skrev:
#23
Jeg må være utrolig gammeldags i dine øjne .. Har fem armbåndsure (og gad godt eje et lommeur) samt har fastnet - det sidste følger automatisk med, har meget bedre lyd .. Og så er det gratis at ringe til alle danske numre ^^)


Er det gratis, ligesom det er "gratis" at se DR?

Min mor har samme argument nemlig, overfor mig med sin fastnet, hvorefter jeg bed se hendes regning, og hun betalte 1.000,- om året for at have en fastnet .. det er jo ikke gratis.
Gravatar #28 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
22. apr. 2013 09:25
DStruct (27) skrev:
Thoroughbreed (24) skrev:
#23
Jeg må være utrolig gammeldags i dine øjne .. Har fem armbåndsure (og gad godt eje et lommeur) samt har fastnet - det sidste følger automatisk med, har meget bedre lyd .. Og så er det gratis at ringe til alle danske numre ^^)


Er det gratis, ligesom det er "gratis" at se DR?

Min mor har samme argument nemlig, overfor mig med sin fastnet, hvorefter jeg bed se hendes regning, og hun betalte 1.000,- om året for at have en fastnet .. det er jo ikke gratis.


De fleste teleselskaber giver dig fastnet gratis med hvis du har et internetabonnement hos dem. Deriblandt SE
Gravatar #29 - SAN
23. apr. 2013 08:36
Ville er datid
Vil er nutid (/fremtid)
Så mon ikke det er det der menes?!
Kunne ikke lige se nogen indsend rettelser knap, så nu kommer det altså her.

Men yderligere kan jeg fortælle at jeg gerne vil have et smartwatch, men det bliver nok ikke Apples version, og det må nok også vente til jeg har lidt flere penge, det er ikke ligefrem fordi det er nødvendigt jo ;-)
Gravatar #30 - Nåkja
23. apr. 2013 08:51
Eller er det så simpelt som en ufærdig sætning?
Ville du købe et armbåndsur med iOS, hvis det eksisterede?
Gravatar #31 - Scorpion
23. apr. 2013 14:47
478907111414718754684 (30) skrev:
Eller er det så simpelt som en ufærdig sætning?
Ville du købe et armbåndsur med iOS, hvis det eksisterede?


Rettere "Ville du købe et armbåndsur med iOS, hvis det eksisterer i fremtiden?", hvilket jo egentlig er underforstået med det oprindelige spørgsmål "Ville du købe et armbåndsur med iOS?", siden det ikke eksisterer lige pt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login