mboost-dp1
Hvor meget fatter du af kvantefysik?
Fantastisk emne. Noget af det absolut mest spændende i verden!
Kvantefysikken har blot fået det problem at teorierne langt overskrider vores evner og forståelse. Kun en brøkdel er muligt at bevise (eller modbevise).
Har selv en masse teorier som ikke ligefrem kan kaldes main stream.. Glæder mig til fremtiden når der forhåbentlig kommer svar :)
Kvantefysikken har blot fået det problem at teorierne langt overskrider vores evner og forståelse. Kun en brøkdel er muligt at bevise (eller modbevise).
Har selv en masse teorier som ikke ligefrem kan kaldes main stream.. Glæder mig til fremtiden når der forhåbentlig kommer svar :)
Det er enormt interessant ja - jeg kan anbefale Stephen Hawkings bøger omkring kvantefysik, letlæselige og en god introduktion til det.
http://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_Hawking#Selec...
Meeeeeget god natlæsning...
http://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_Hawking#Selec...
Meeeeeget god natlæsning...
#3
Det er da vores egen Niels Bohr der har sagt det :)
ofte og citeret som
Det er da vores egen Niels Bohr der har sagt det :)
Niels Bohr skrev:Anyone who is not shocked by quantum theory has not understood it.
ofte og citeret som
Niels Bohr skrev:If you think you can talk about quantum theory without feeling dizzy, you haven't understood the first thing about it.
Hvis folk vil have en forsmag på kvantefysik:
http://video.google.com/videoplay?docid=1005391949...
http://video.google.com/videoplay?docid=1005391949...
Jeg stemte noget af det. Det skulle jeg også helst gerne, da jeg læser fysik. ;-)
Kvantefysik og kvantemekanik er sindsygt svært at forstå, som #8's link ganske rigtigt illustrerer. Og den video handler endda kun om Youngs dobbeltspalteforsøg, som illustrerer partikel-bølge-dualismen. Der er mange andre sære kvantemekaniske fænomener, som f.eks. udvekslingskraften, Paulis eksklusionsprincip, Heisenbergs usikkerhedsprincip, tunneleffekten, osv, osv.
Når emnet er så svært, bliver man nødt til at være omhyggelig med hvordan man formulerer sig for ikke at sige noget forkert, eller noget direkte vrøvl. Det ser man somme tider en del af på Newz, når der kommer fysik- eller astronomirelaterede nyheder, for alle jo ikke er fysikere. :-)
Kvantefysik og kvantemekanik er sindsygt svært at forstå, som #8's link ganske rigtigt illustrerer. Og den video handler endda kun om Youngs dobbeltspalteforsøg, som illustrerer partikel-bølge-dualismen. Der er mange andre sære kvantemekaniske fænomener, som f.eks. udvekslingskraften, Paulis eksklusionsprincip, Heisenbergs usikkerhedsprincip, tunneleffekten, osv, osv.
Når emnet er så svært, bliver man nødt til at være omhyggelig med hvordan man formulerer sig for ikke at sige noget forkert, eller noget direkte vrøvl. Det ser man somme tider en del af på Newz, når der kommer fysik- eller astronomirelaterede nyheder, for alle jo ikke er fysikere. :-)
#11:
Du kan ikke få "Kvantefysik på 1000 ord" og så have en forståelse for det..eller hvad det handler om.
Mit link var bare en forsmag på kvanteverdenen hvor logik holder op og ting som vi betragter som fastlagte ikke gælder mere...ej heller kontenuerlig tid.
Så dit "simple" ønske kan ikke lade sig gøre på en måde der giver et fyldestgørende svar, desværre.
Kvantefysik er sådan en sær størrelse at det kræver år at sætte sig ind og...og så virker det alligevel fremmed, mystisk og forvirrende.
Selv Einstein afviste jo kvantefysik, hvilket var dumt, men han brød sig ikke om f.eks Heisenbergs usikkerhedsprincip...men han tog fejl...og når en fysiker kan tage fejl. hvordan skal man så nemt, let og forståetligt anskuelige gøre dette for lægmand?
Du kan ikke få "Kvantefysik på 1000 ord" og så have en forståelse for det..eller hvad det handler om.
Mit link var bare en forsmag på kvanteverdenen hvor logik holder op og ting som vi betragter som fastlagte ikke gælder mere...ej heller kontenuerlig tid.
Så dit "simple" ønske kan ikke lade sig gøre på en måde der giver et fyldestgørende svar, desværre.
Kvantefysik er sådan en sær størrelse at det kræver år at sætte sig ind og...og så virker det alligevel fremmed, mystisk og forvirrende.
Selv Einstein afviste jo kvantefysik, hvilket var dumt, men han brød sig ikke om f.eks Heisenbergs usikkerhedsprincip...men han tog fejl...og når en fysiker kan tage fejl. hvordan skal man så nemt, let og forståetligt anskuelige gøre dette for lægmand?
Såvidt jeg har forstået er kvantefysik en forklaring på hvordan ting opfører sig på atomart og subatomart niveau.
Dvs. fordi der er nogle uforklarlige fænomener på de niveauer, som klassisk fysik ikke kan forklare, og derfor har Bohr opfundet kvantemekanik eller -mekanik, jeg ved ikke lige hvad den korrekte betegnelse er.
Der findes masser af gode dokumentarer om det.
Dvs. fordi der er nogle uforklarlige fænomener på de niveauer, som klassisk fysik ikke kan forklare, og derfor har Bohr opfundet kvantemekanik eller -mekanik, jeg ved ikke lige hvad den korrekte betegnelse er.
Der findes masser af gode dokumentarer om det.
#19
Det er korrekt. Partikler på atomart og subatomart niveau opfører sig væsentligt anderledes end vi er vant til at partikler på makroskopisk niveau gør. Det er denne opførsel, der er så vanskelig at forstå, ikke mindst fordi det er meget svært (hvis ikke umuligt) at visualisere.
Ja, Niels Bohr var en af pionererne inden for kvantemekanikken (og kvantefysikken), men der var også mange andre, deriblandt Einstein, Heisenberg, Planck, Pauli, de Broglie og mange flere.
Det er korrekt. Partikler på atomart og subatomart niveau opfører sig væsentligt anderledes end vi er vant til at partikler på makroskopisk niveau gør. Det er denne opførsel, der er så vanskelig at forstå, ikke mindst fordi det er meget svært (hvis ikke umuligt) at visualisere.
Ja, Niels Bohr var en af pionererne inden for kvantemekanikken (og kvantefysikken), men der var også mange andre, deriblandt Einstein, Heisenberg, Planck, Pauli, de Broglie og mange flere.
#23
Mit gaet er at vi ved enkelt partikler har at goere med en tiltraekningskraft og det er derfor en "observer" ( som jo fungerer ved at registrere lys / elektroner ) vil forstyrre den form en elektron har "uforstyrret"..
Lidt svaert at forklare naar man ikke har fysik paa noget hoejere niveau :P
Derudover skal man huske at, uanset om vi snakker om vaeske, eller kugler, saa er det stadig materie.
Forskellen paa materiet er relationen de forskellige partikler har til hinanden..
Aka, vand "binder" til hinanden, kugler er singulare.
Mit gaet er at vi ved enkelt partikler har at goere med en tiltraekningskraft og det er derfor en "observer" ( som jo fungerer ved at registrere lys / elektroner ) vil forstyrre den form en elektron har "uforstyrret"..
Lidt svaert at forklare naar man ikke har fysik paa noget hoejere niveau :P
Derudover skal man huske at, uanset om vi snakker om vaeske, eller kugler, saa er det stadig materie.
Forskellen paa materiet er relationen de forskellige partikler har til hinanden..
Aka, vand "binder" til hinanden, kugler er singulare.
#26: Jeg kan glæde dig med, at der allerede nu er masser kvantemekanik i den CPU, og har været det længe. Hvis man skulle følge den klassiske fysik (dvs. fysik uden kvantemekanik), ville der f.eks. ikke være meget ved halvledere.
Har selv været omkring en del kvantemekanik i forbindelse med mit studie. Det er afsindigt spændende, primært fordi man først regner nogle dybt syrede resultater ud, og derefter , når man har digtet sig en måde at teste resultaterne på, ser at de passer med virkeligheden.
Kvantemekanik forklarer ikke naturen. Det beskriver den, og mere kan man vel næppe forlange.
Har selv været omkring en del kvantemekanik i forbindelse med mit studie. Det er afsindigt spændende, primært fordi man først regner nogle dybt syrede resultater ud, og derefter , når man har digtet sig en måde at teste resultaterne på, ser at de passer med virkeligheden.
Kvantemekanik forklarer ikke naturen. Det beskriver den, og mere kan man vel næppe forlange.
pfffp! Kvantefysikken er en døgnflue. Min kommende alt-i-en teori om at universet har form som en toiletbørste blæser alt af bordet. Og når man kombinerer den med en toiletrulle ... *savle*
#19
Godt nok har Niels Bohr, været med til rigtigt meget, men at give ham æren for opfindelsen af Quantum Mechanics helt alene, er lige at gå lidt for vidt.
Jævnfør Wikipedia, har følgende personer og flere været skyld i det:
Albert Einstein, Werner Heisenberg, Max Planck, Louis de Broglie, Niels Bohr, Erwin Schrödinger, Max Born, John von Neumann, Paul Dirac, Wolfgang Pauli, Richard Feynman
Specielt Max Planck har bestemt en stor del af æren.
Godt nok har Niels Bohr, været med til rigtigt meget, men at give ham æren for opfindelsen af Quantum Mechanics helt alene, er lige at gå lidt for vidt.
Jævnfør Wikipedia, har følgende personer og flere været skyld i det:
Albert Einstein, Werner Heisenberg, Max Planck, Louis de Broglie, Niels Bohr, Erwin Schrödinger, Max Born, John von Neumann, Paul Dirac, Wolfgang Pauli, Richard Feynman
Specielt Max Planck har bestemt en stor del af æren.
#25
Dit indlæg er et glimrende eksempel på min #14, hvor jeg skrev, at man skal være meget omhyggelig med sin formulering, så man ikke kommer til at konkludere noget, som man ikke kan stå inde for. :-)
Vi ved bare fra eksperimenter, at kvanteparikler mister sine bølgeegenskaber, når de observeres (alle former for måling, ikke bare reflektion aflys - faktisk er kvantepartikler for små til at kunne reflektere lys). Hvorfor og hvad der ligger bag ved ingen og er - som du også selv nævner - rent gætværk.
Desuden aner jeg ikke hvad du mener med en tiltrækningskraft. :-)
#31
Fuldstændig korrekt, men stort set det samme som min #23. Men du har dog lidt flere detaljer end mig, så du slipper for en Gentagelse-rating. :-)
Ja, Max Planck har rigtig meget af æren, for det var hans løsning af paradokset om den ultraviolette katastrofe (opdagelsen af at energien for en partikel i en kasse er kvantiseret), som ledte videnskaben på vej mod kvantemekanik.
Jeg tror, at grunden til at vi hører så meget om lige præcis Niels Bohr i Danmark er, at han tilfældigvis var dansker.
Dit indlæg er et glimrende eksempel på min #14, hvor jeg skrev, at man skal være meget omhyggelig med sin formulering, så man ikke kommer til at konkludere noget, som man ikke kan stå inde for. :-)
Vi ved bare fra eksperimenter, at kvanteparikler mister sine bølgeegenskaber, når de observeres (alle former for måling, ikke bare reflektion aflys - faktisk er kvantepartikler for små til at kunne reflektere lys). Hvorfor og hvad der ligger bag ved ingen og er - som du også selv nævner - rent gætværk.
Desuden aner jeg ikke hvad du mener med en tiltrækningskraft. :-)
#31
Fuldstændig korrekt, men stort set det samme som min #23. Men du har dog lidt flere detaljer end mig, så du slipper for en Gentagelse-rating. :-)
Ja, Max Planck har rigtig meget af æren, for det var hans løsning af paradokset om den ultraviolette katastrofe (opdagelsen af at energien for en partikel i en kasse er kvantiseret), som ledte videnskaben på vej mod kvantemekanik.
Jeg tror, at grunden til at vi hører så meget om lige præcis Niels Bohr i Danmark er, at han tilfældigvis var dansker.
Jaja rolig nu drenge... Niels Bohr har opfundet kvantemekanikken (sammen med en masse andre kloge folk). Det burde jeg jo nok have skrevet ja.... Vi er helt enige, Bohr var selvfølgelig ikke alene om det.
Bortset fra det, er det så ikke dig, Spiderboy, der plejer at flippe helt ud i de her fysik-tråde, i så fald så skriv noget mere... En masse mere(!) og gerne lige lidt om strenge også, tak ;)
Bortset fra det, er det så ikke dig, Spiderboy, der plejer at flippe helt ud i de her fysik-tråde, i så fald så skriv noget mere... En masse mere(!) og gerne lige lidt om strenge også, tak ;)
#33 Nej, den skulle princippielt komme med et svar i samme øjeblik du svare. Men kun fordi at "signalet" er i stand til at bevæge sig tilbage i tiden.
#35 hvorfor eksistere massetiltrækning? Hvad er årsagen til den forkommer, og hvilken dimension er skyld i det.
hvis den er for svær så kan vi prøve med en anden:
hvor mange dimensioner eksistere kvante partikler i, hvis de rotere til højre.
#35 hvorfor eksistere massetiltrækning? Hvad er årsagen til den forkommer, og hvilken dimension er skyld i det.
hvis den er for svær så kan vi prøve med en anden:
hvor mange dimensioner eksistere kvante partikler i, hvis de rotere til højre.
#34
Jeg plejer kun at blande mig i ting, som jeg synes jeg har en tilstrækkelig grad af forstand på. Og superstrengteorien, kernefysik, sorte huller og den slags er ikke mit stærke område, da jeg ikke har haft det endnu på uni. Men kvantemekanik har jeg haft. :-)
Jeg kan godt prøve at forklare lidt af det mest grundlæggende, men det er vanskeligt uden at bruge et ret højt niveau af matematik.
I klassisk mekanik har vi et deterministisk verdensbillede, dvs. hvis vi har et eller andet system og kender alle startbetingelserne, så er vi i stand til eksakt at forudse hvordan systemet ser ud i fremtiden. Det er også dette, der kaldes årsag-virkning.
En partikel kan derfor repræsenteres med en stedvektor. Kender vi stedvektoren ved vi alt muligt om partiklen: vi kan differentiere mht. tiden den for at få hastigheden, differentiere den 2 gange mht. tiden for at få accelerationen, differentiere mht. tiden og gange med massen for at få bevægelsesmængden (også kaldet impulsen), osv.
Problemet når vi går kvantemekanisk er, at vi må opgive vores deterministiske verdensbillede. En partikels position er derfor ikke længere veldefineret og så kan vi ikke repræsentere partikel med en stedvektor. Hvad gør vi så? Jo, så må vi finde på en pendant, som kan give os de samme oplysninger som nævnt overnover.
Pionererne fandt så på, at partiklerne kan repræsenteres ved en såkaldt bølgefunktion(!). Ved at lade forskellige operatorer virke på bølgefunktion kan du udlede fart, bevægelsesmængde, osv, akkurat ligesom ovenover.
Bølgefunktionen har også en anden egenskab: Absolutkvadratet af den giver sandsynlighedstætheden, dvs. bølgefunktionen er nært beslægtet med hor sandsynligt det er at finde partiklen på bestemte punkter i rummet.
En anden egenskab ved bølgefunktionen er, at den har form som en bølge. Dette er grunden til partikel-bølge-dualismen, dvs. at både lys og partikler har både partikel- og bølgeegenskaber. Dette er grunden til at partiklen kan inteferere med sig selv i #8's link.
Når du måler på en partikel, siges det at dens bølgefunktion kollapser. Det vil sige, at ud fra denne sandsynlighedsfordeling den nu har, så vælger den et sted at være. Man kan sige, at alt "sandsynligheden" samler sig i et punkt, så er der er 100% chance for at den er der, akkurat ligesom i det klassiske. Det er grunden til, at man ødelægger eksperimentet ved at observere i #8's link.
Giver alt det her mening?
Jeg plejer kun at blande mig i ting, som jeg synes jeg har en tilstrækkelig grad af forstand på. Og superstrengteorien, kernefysik, sorte huller og den slags er ikke mit stærke område, da jeg ikke har haft det endnu på uni. Men kvantemekanik har jeg haft. :-)
Jeg kan godt prøve at forklare lidt af det mest grundlæggende, men det er vanskeligt uden at bruge et ret højt niveau af matematik.
I klassisk mekanik har vi et deterministisk verdensbillede, dvs. hvis vi har et eller andet system og kender alle startbetingelserne, så er vi i stand til eksakt at forudse hvordan systemet ser ud i fremtiden. Det er også dette, der kaldes årsag-virkning.
En partikel kan derfor repræsenteres med en stedvektor. Kender vi stedvektoren ved vi alt muligt om partiklen: vi kan differentiere mht. tiden den for at få hastigheden, differentiere den 2 gange mht. tiden for at få accelerationen, differentiere mht. tiden og gange med massen for at få bevægelsesmængden (også kaldet impulsen), osv.
Problemet når vi går kvantemekanisk er, at vi må opgive vores deterministiske verdensbillede. En partikels position er derfor ikke længere veldefineret og så kan vi ikke repræsentere partikel med en stedvektor. Hvad gør vi så? Jo, så må vi finde på en pendant, som kan give os de samme oplysninger som nævnt overnover.
Pionererne fandt så på, at partiklerne kan repræsenteres ved en såkaldt bølgefunktion(!). Ved at lade forskellige operatorer virke på bølgefunktion kan du udlede fart, bevægelsesmængde, osv, akkurat ligesom ovenover.
Bølgefunktionen har også en anden egenskab: Absolutkvadratet af den giver sandsynlighedstætheden, dvs. bølgefunktionen er nært beslægtet med hor sandsynligt det er at finde partiklen på bestemte punkter i rummet.
En anden egenskab ved bølgefunktionen er, at den har form som en bølge. Dette er grunden til partikel-bølge-dualismen, dvs. at både lys og partikler har både partikel- og bølgeegenskaber. Dette er grunden til at partiklen kan inteferere med sig selv i #8's link.
Når du måler på en partikel, siges det at dens bølgefunktion kollapser. Det vil sige, at ud fra denne sandsynlighedsfordeling den nu har, så vælger den et sted at være. Man kan sige, at alt "sandsynligheden" samler sig i et punkt, så er der er 100% chance for at den er der, akkurat ligesom i det klassiske. Det er grunden til, at man ødelægger eksperimentet ved at observere i #8's link.
Giver alt det her mening?
#38
Det giver mening for mig ihvertfald, og jeg er fysik-dummernik :P
Mit spoergsmaal ligger selvfoelgelig i kollapsen af boelgelaengden.
Hvis boelgelaengden kollapser ( gaar ud fra det er antaget ) naar man observerer, hvad er saa aarsagen til dette?
Observationen maa jo saa have en effekt paa partiklerne, i forbindelse med aflaesningen, men hvad foraarsager dette?
Hvis positionen af partiklen er ubestemt indtil vi observerer, saa laegger det jo helt nye boller paa suppen, naar vi snakker om materie disposition :)
Og hvis denne partikel bevaeger sig sfaerisk ifht. dens antagede bevaegelse, hvordan goer den saa dette?
Farligt :D
Det giver mening for mig ihvertfald, og jeg er fysik-dummernik :P
Mit spoergsmaal ligger selvfoelgelig i kollapsen af boelgelaengden.
Hvis boelgelaengden kollapser ( gaar ud fra det er antaget ) naar man observerer, hvad er saa aarsagen til dette?
Observationen maa jo saa have en effekt paa partiklerne, i forbindelse med aflaesningen, men hvad foraarsager dette?
Hvis positionen af partiklen er ubestemt indtil vi observerer, saa laegger det jo helt nye boller paa suppen, naar vi snakker om materie disposition :)
Og hvis denne partikel bevaeger sig sfaerisk ifht. dens antagede bevaegelse, hvordan goer den saa dette?
Farligt :D
#39
Det korte svar: det er der ingen, der ved. :-)
Begrebet bølgefunktion er indført, fordi den er smart og kan bruges til at beregne en hel masse resultater, som passer med virkeligheden.
Når vi måler en partikels position, får vi naturligvis dens position. Men i samme øjeblik mister den sine bølgeegenskaber. Dette ved vi fra eksperimenter (det så vi f.eks. i #8's link). For at koble det sammen med vores bølgefunktion, så har man indført begrebet bølgefunktionens kollaps. Men hvorfor det sker ved igen.
Det sjove er, at partiklen er i en superposition af at være i flere mulige tilstande på én gang, og den tager først beslutning om hvilken tilstand den er i, når man måler den. Det svarer til, at hvis vi har 2 kasser, og vi har en kugle, der er i en superposition af at være i begge kasser på en gang, så i samme øjeblik vi kigger i en af kasserne, beslutter den sig for hvilken kasse den er er i og dukker op der. Jep, det er så syret, som det lyder. :-P
Alle observationer påvirker systemet man måler på. Måler du temperaturen med et termometer, påvirker du systemet med termometerens temperatur. Måler du farten af en bil, påvirker du bilen med de fotoner du skyder på den, hvis reflektionen du registrerer. I et deterministisk paradigme kan dette korrigeres for, da vi jo kan regne påvirkningen ud og trække det ud af regnestykket.
Dette kan vi ikke i kvantemekanik, da vi ikke på forhånd kan vide den eksakte påvirkning ved målingerne, hvilket gør kvantemekaniske forsøg væsentligt mere kompliceret at opstille.
Det spørgsmål forstår jeg overhovedet ikke. Prøv at omformulere det. :-)
Hvis boelgelaengden kollapser ( gaar ud fra det er antaget ) naar man observerer, hvad er saa aarsagen til dette?
Det korte svar: det er der ingen, der ved. :-)
Begrebet bølgefunktion er indført, fordi den er smart og kan bruges til at beregne en hel masse resultater, som passer med virkeligheden.
Når vi måler en partikels position, får vi naturligvis dens position. Men i samme øjeblik mister den sine bølgeegenskaber. Dette ved vi fra eksperimenter (det så vi f.eks. i #8's link). For at koble det sammen med vores bølgefunktion, så har man indført begrebet bølgefunktionens kollaps. Men hvorfor det sker ved igen.
Det sjove er, at partiklen er i en superposition af at være i flere mulige tilstande på én gang, og den tager først beslutning om hvilken tilstand den er i, når man måler den. Det svarer til, at hvis vi har 2 kasser, og vi har en kugle, der er i en superposition af at være i begge kasser på en gang, så i samme øjeblik vi kigger i en af kasserne, beslutter den sig for hvilken kasse den er er i og dukker op der. Jep, det er så syret, som det lyder. :-P
Observationen maa jo saa have en effekt paa partiklerne, i forbindelse med aflaesningen, men hvad foraarsager dette?
Alle observationer påvirker systemet man måler på. Måler du temperaturen med et termometer, påvirker du systemet med termometerens temperatur. Måler du farten af en bil, påvirker du bilen med de fotoner du skyder på den, hvis reflektionen du registrerer. I et deterministisk paradigme kan dette korrigeres for, da vi jo kan regne påvirkningen ud og trække det ud af regnestykket.
Dette kan vi ikke i kvantemekanik, da vi ikke på forhånd kan vide den eksakte påvirkning ved målingerne, hvilket gør kvantemekaniske forsøg væsentligt mere kompliceret at opstille.
Og hvis denne partikel bevaeger sig sfaerisk ifht. dens antagede bevaegelse, hvordan goer den saa dette?
Det spørgsmål forstår jeg overhovedet ikke. Prøv at omformulere det. :-)
#40
Mit spoergsmaal om sfaerisk bevaelgelse, kom fra min misforstaaelse af "superposition" :)
Jeg forstod det saadan at elektronen bevaegede sig mellem de "mulige" omraader, men egentligt er elektronen jo i alle mulige omraader samtidigt?
Eller misforstaar jeg superpostion? :)
Mit spoergsmaal om sfaerisk bevaelgelse, kom fra min misforstaaelse af "superposition" :)
Jeg forstod det saadan at elektronen bevaegede sig mellem de "mulige" omraader, men egentligt er elektronen jo i alle mulige omraader samtidigt?
Eller misforstaar jeg superpostion? :)
#41
Superposition er et matematisk begreb, som bruges i kvantemekanikken.
Når en partikel er i en superposition af at være i 2 tilstande, betyder det, at den "er" i begge tilstande på samme tid. Læg meget mærke til gåseøjnene, for det er en ret firkantet måde at anskue det på, som egentlig ikke er korrekt.
Så partiklen i dobbeltspalteforsøget er i en superposition af at gå gennem begge spalter og interfererer dermed med sig selv.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det bedre. Det er vanskeligt at forklare, fordi det er så uintuitivt at forstå. :-S
Superposition er et matematisk begreb, som bruges i kvantemekanikken.
Når en partikel er i en superposition af at være i 2 tilstande, betyder det, at den "er" i begge tilstande på samme tid. Læg meget mærke til gåseøjnene, for det er en ret firkantet måde at anskue det på, som egentlig ikke er korrekt.
Så partiklen i dobbeltspalteforsøget er i en superposition af at gå gennem begge spalter og interfererer dermed med sig selv.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det bedre. Det er vanskeligt at forklare, fordi det er så uintuitivt at forstå. :-S
Hvis I har flair for matematik og interesse i kvantemekanik, kan jeg anbefale at kaste et kig på min min undervisers forelæsningsnoter:
http://homes.nano.aau.dk/lynge/KM/F07/ (dem, der hedder KMxx_Note.pdf)
http://homes.nano.aau.dk/lynge/KM/F07/ (dem, der hedder KMxx_Note.pdf)
AE: ”Jeg ved godt, at vi ikke kan bestemme elektronens position, men lad os nu antage, at den er her.”
NB: ”Jamen kære lille Albert! Det, du foreslår, er meningsløst; elektronen er ingen steder, førend vi måler dens position.”
AE: ”Gud spiller ikke med terninger!”
Hehe. Klassisk...
Hej
Et af problemerne med at forklare kvantemekaniske ejendommeligheder med ord er, at ord ikke er designet til at beskrive kvantemekanik. Som Spiderboy har nævnt, er man derfor nødt til at gå groft på kompromis under sine forklaringer.
Hvis man skulle gøre det fra en ende af, ville man være nødt til at begynde med noget matematisk formalisme. F.eks. må man begynde med nogle grundlæggende postulater, såsom eksistensen af 'tilstande' og deres beskrivelse ved matematiske objekter, og eksistensen af fysiske variable (position, impuls, ...) og deres beskrivelse ved matematiske objekter.
De mærkværdige begreber såsom superpositioner er trivielle givet formalismen - men det gør naturligvis ikke fortolkningen nemmere. Egentlig er min pointe bare, at man ikke skal konkludere for meget på baggrund af en fortolkning, med mindre man virkelig ved hvad man taler om :). (jeg er også fysikstuderende)
Et af problemerne med at forklare kvantemekaniske ejendommeligheder med ord er, at ord ikke er designet til at beskrive kvantemekanik. Som Spiderboy har nævnt, er man derfor nødt til at gå groft på kompromis under sine forklaringer.
Hvis man skulle gøre det fra en ende af, ville man være nødt til at begynde med noget matematisk formalisme. F.eks. må man begynde med nogle grundlæggende postulater, såsom eksistensen af 'tilstande' og deres beskrivelse ved matematiske objekter, og eksistensen af fysiske variable (position, impuls, ...) og deres beskrivelse ved matematiske objekter.
De mærkværdige begreber såsom superpositioner er trivielle givet formalismen - men det gør naturligvis ikke fortolkningen nemmere. Egentlig er min pointe bare, at man ikke skal konkludere for meget på baggrund af en fortolkning, med mindre man virkelig ved hvad man taler om :). (jeg er også fysikstuderende)
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Afstemninger
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Afstemninger
Gå til bund