I sidste uge annoncerede Facebook planer om at ansætte 10.000 nye medarbejdere i Europa til at hjælpe med udviklingen af ‘the metaverse’ – en futuristisk idé om at forbinde folk online via augmented og virtual reality. Nu planlægger selskabet at bruge mindst 10 milliarder dollar på denne satsning, som afsløret i dets indtjeningsmeddelelse for tredje kvartal.
The Verge bringer nyheden.
Satsningen skal bruges på Facebooks metaverse-division, Facebook Reality Labs, der står for at udvikle og skabe AR- og VR-hardware, software og indhold.
“Vi er forpligtet til at føre denne langsigtede vision ud i livet, og vi forventer at øge vores investeringer i de næste mange år,” skriver selskabet i sin resultatmeddelelse for tredje kvartal. Facebook ser altså AR og VR som værende kernen i den næste generation af online sociale oplevelser.
Divisionen, som allerede har udviklet ‘Oculus Quest’-headsettet og ‘Portal’-serien af opkaldsenheder, er øjensynligt ved at blive positioneret som det næste store skridt inden for Facebook.
For det første har CEO Mark Zuckerberg udtalt sig om the metaverse nonstop i flere måneder. Og tidligere på ugen sagde Facebook, at de vil begynde at rapportere indtjening specifikt for sit Reality Labs-segment, mens Facebooks vigtigste forretning, annoncer, vil blive rapporteret andetsteds. Det er et tegn til investorer på, at Reality Labs-segmentet er en prioritet og bør vurderes separat fra, hvordan de værdisætter Facebook i dag.
Læs også: Facebook planlægger at ændre navn.