mboost-dp1

Shutterstock

Facebook udvider med podcast-feature og stemmebaseret chatrum

- Via engadget -

Facebook lancerer nye features med særlig fokus på det audiovisuelle aspekt, heriblandt samtale-chatrum, livestreaming samt et udvalg af podcasts.

Tilsvarende Clubhouse eller Twitter Spaces udvider Facebook med et live chatrum, som brugerne kan hoste eller tilslutte sig og på den måde tale sammen direkte, skriver Engadget.

Facebook vil promovere disse live samtaler i toppen af nyhedsfeedet over Stories-featuren.

Det skal desuden være muligt at købe “Facebook-stjerner” – en form for in-app-gaver – til fx influencers, som herigennem kan tjene penge på deres livestreaminger.

Ligeledes i Facebook-grupper vil det være muligt for administratorer at åbne op for live chatrum, hvor gruppemedlemmerne kan snakke sammen.

Derudover vil Facebook tilføje podcasts til platformen, hvilket gør brugerne i stand til at lytte til podcasts, mens de scroller gennem deres nyhedsfeed.

Facebook er ikke ene om at indgå i konkurrence med en platform som Clubhouse. De seneste år har store selskaber investeret i lignende lyd-features, hvad angår Twitters Spaces og Spotifys Greenroom.





Gå til bund
Gravatar #1 - nwinther
24. jun. 2021 13:31
Jeg må spørge, hvem er det, der bruger det der stemme-noget, til noget?

Ingen jeg kender, taler til deres telefon. Jeg kender ingen som har en alexa eller lignende - men nogen må jo bruge det, siden de mener man skal opgradere på området.

Jeg synes det virker åndssvagt at tale til sine devices, rent principielt, og funktionelt oplever jeg, at det fungerer af lort. Når jeg har prøvet med Siri og Google, gætter den ca 50% rigtigt, og den får så godt som aldrig fat i sætningens nøgleord.

Er der nogen af jer derude, der bruger det?
Gravatar #2 - larsp
24. jun. 2021 16:54
#1 Kunne ikke drømme om at bruge det. Min samlede erfaring med stemmestyring består i at sige perverse ting til Siri med nogle venner. Og et par fejlaktiveringer af Google assistant efterfuldt af bandeord.
Gravatar #3 - arne_v
24. jun. 2021 17:57
#1

Ringe til nogen fra bilen.
Gravatar #4 - Claus Jørgensen
24. jun. 2021 19:42
#1

I Spansk-talende lande er det utrolig populært at bruge små voice-messages via. WhatsApp

Specielt i Sydamerika hvor mange ikke kan stave er det rigtig populært at bruge voice services.

Og det samme i Indien.
Gravatar #5 - linos
25. jun. 2021 07:38
#1

Jeg afskyr voice assistents, eller hvad de nu hedder. Jeg har oplevet flere gange at Google voice assistent pludseligt siger at den ikke fangede hvad jeg sagde, selv om jeg havde slået det fra. Flere gange har det været i medierne at større virksomheder lytter med på din telefon uden at folk ved noget om det, hvilket bl.a. Apple, Google, og Facebook har gjort. Hvis jeg husker ret, påstod Google og Apple begge, at det var for at træne assistants, hvilket ikke giver mening, når de som stod frem fortalte at de lyttede til stort set alt, inklusive forfærdelige ting som de ikke måtte reagere på, fordi deres jobs ikke officielt eksisterede.

Sidenhen har flere af virksomhederne skrevet i deres Terms and Conditions, eller hvad det nu hedder, at der måske lyttes til tilfældigt udvalgt brug af stemme assistenter, og nogle skriver måske (jeg mener at facebook har - jeg ved dog ikke om det stadig er en del af det) at de bruger adgang til mikrofon til marketing, for det er helt tydeligt at de gør det, når reklamer tilpasser sig de ting man snakker om. Jeg har ikke længere facebook, men jeg kan se at google adwords tilpasser sig ting jeg snakker med andre om. Det står ganske sikkert også i deres wall of text, men der er ikke rigtigt noget særligt funktionelt alternativ ligenu.
Jeg ved ikke noget om nutidige tilstande. Jeg vælger alt hvad jeg kan fra af Google, Facebook, MS, Apple, og alt der relaterer til dem, i mest mulig praktisk omfang (har android telefon, fordi jeg godt kan li' at kunne tage billeder, ellers havde jeg for længst flashet den, eller bestilt en telefon der kører Linux, og er desværre småtvunget til at bruge MS office til enkelte dokumenter bruger funktioner der ikke er understøttet i LibreOffice, eller på cloudversionerne af MS office, hvilket semi-tvinger mig til at have Windows).
Jeg kunne være ligeglad; jeg har ikke noget at skjule, men jeg hader ikke at have et valg i brugen af noget af deres software, og mange af dem, viser gang på gang at man ikke kan stole på deres løfter om at respektere privatliv, derfor vælger jeg det mest muligt fra.
Gravatar #6 - linos
25. jun. 2021 07:39
Dobbelt post
Gravatar #7 - nwinther
28. jun. 2021 06:48
#5

<img src="https://i.redd.it/xcapp5fxy3061.png">
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login