mboost-dp1

unknown

Europæisk kodekonkurrence

- Via VNU-net - , redigeret af peter_m

Google afholder en konkurrence, med navnet Code Jam, for at finde Europas bedste programmører. Deltagerne kan vælge at arbejde i Java, C++ eller C# og der er en samlet præmiesum på €30.000.

“Denne nye europæiske konkurrence er en måde for os, for at engagere de smarte mennesker, der kan lide at løse problemer. Det er en sjov måde at finde, belønne og eventuelt ansætte nogle fa disse mennesker,” udtalte Shannon Maher, fra Googles britiske udviklingsafdeling.

Konkurrencen starter online, sidst i måneden, hvor der skal konkurreres for en plads mellem de 500 deltagere i første runde. I anden runde vil der så kun være 200 tilbage, hvor de 50 bedste vil blive fløjet til Dublin til den endelige dyst, den 29. juni.





Gå til bund
Gravatar #1 - ZkiiFreak
3. maj 2006 08:32
Lyder ikke dårligt! Måske man skulle deltage. Kan ikke lige hitte ud af, hvad de forventer man laver... Jeg mener: skal jeg lave noget søgemaskinerelateret eller er det frit fra leveren?

Jeg må nok have pudset mine C havelåge kundskaber af til dette.

/Zkii
Gravatar #2 - blomma
3. maj 2006 08:54
De har lige holdt CodeJam her i Indien (starten af april), og det var lidt fladt - kvalificerede mig til anden runde, hvor de fandt ud af at jeg var Dansk statsborger og ikke måtte være med :-(
Gravatar #3 - Mobay
3. maj 2006 09:10
#2 Spændende, kan du forklare lidt om hvad man så laver? Hvad har du programmeret og hvordan det generelt fungere? Hvordan virker de runder osv..
Gravatar #4 - royalrex
3. maj 2006 09:41
Jeg er ikke helt sikker, men bliver Googles CodeJam ikke afholdt på samme måde som TopCoder?

Altså hvor man får en opgave stillet, som man skal løse i en "Arena", som i TopCoders tilfælde er lavet i Java. Det vil altså sige at man ikke har nogen IntelliType, eller andre ting til at hjælpe sig som man kender det fra VS.NET og andre...

Når man kompilerer bliver ens kode sendt til deres servere, der så kompilerer og tester ens kode og giver resultatet tilbage.

Det er hardcore og langhåret, men sjovt er det :)
Gravatar #5 - deldy
3. maj 2006 09:47
Inge intellisense? Det er jo min anden hjernehalvdel! Så er jeg lost.

Heh. Men hvem stopper dig for at kode det i dit Oh-so-smary VS, med CodeRush, og så smide det ind i den java dims?

Havde tænkt lidt på at deltage, men når det handler om tid, så er jeg væk i løbet af ingen tid.
Gravatar #6 - Chucara
3. maj 2006 10:31
Det lyder mest af alt som en billige rekrutterings taktik fra google. 2.500 euro som den store hovedpræmie.. Det er peanuts for google.
Gravatar #7 - Hundestejle
3. maj 2006 10:34
Det var da en god idé. De meste sport keder mig ihjel, men Code Jam lyder lige som en sport for mig :)
Gravatar #8 - lollypork
3. maj 2006 11:01
#6 - selvfølgelig er det det. Hvorfor tror du så mange kloge hoveder sidder hos Google. ;) Men det er omvendt også en chance for at prøve at sidde hos google, jeg ved ikke om det er ren fantasi, men jeg synes det lyder ret sjovt det sted. Alene de ting de finder på 1. april hvert år - de må sgu da ha det sjovt! :D

Jeg har det på samme måde som #5, hvis jeg skal kode på tid, så går det hurtigt galt. Men det er vel noget man kan lære, som alt andet i livet.

Håber google stadig laver det om et par år, så kan det være jeg kan være med.

Så kan jeg nyde vejret i mellemtiden..
Gravatar #9 - rasmoo
3. maj 2006 11:48
"Google is holding a competition to find Europe's best engineers."

Jeg tror at de bedste holder sig hjemme, når nu præmierne er så beskedne. Googles egen tekst er mere passende synes jeg.
Gravatar #10 - Hundestejle
3. maj 2006 12:16
#9 Hvis anerkendte programmører ønsker at arbejde for Google, kan de jo bare sende deres CV.
Det her er jo chancen for dygtige nyuddannede eller autodidakte, som ikke har noget særligt at skrive på deres CV, og som ikke har det rigtige netværk. Der findes garanteret bunkevis af eksperter i programmering, som endnu ikke er blevet anerkendt, og det ved Google godt.
Gravatar #11 - Disky
3. maj 2006 12:24
#4
Det vil altså sige at man ikke har nogen IntelliType, eller andre ting til at hjælpe sig som man kender det fra VS.NET og andre...


Så man vil gerne chikanere os udviklere som bruger intellisense og andre smarte ting til reelt at kunne udvikle hurtigere.
Så man slipper for at skrive til tider lange metode navne fuldt ud osv.

Ja der røg seriøsiteten for TopCoders. bare navnet modsiger jo det hele. StupidCoders ville være mere passende, når man ligefrem er tvunget til ikke at bruge smarte tools osv.
Gravatar #12 - Benjamin Krogh
3. maj 2006 13:26
Lidt off topic men:
Hvem fanden gider at arbejde for Google? Alle ved da det er en døgnflue. ;)
Gravatar #13 - hindu
3. maj 2006 14:01
Google er for "sovse-kodere". Derfor de er nødt til at holde alle deres produkter i beta.
Gravatar #14 - MadsKaizer
3. maj 2006 14:15
google burde snart satse på en hær, jeg melder mig straks som lejesoldat af værste skuffe, dysekanonen er klar.
Gravatar #15 - utdiscant
3. maj 2006 15:31
Jeg blev nummer 8 i DM i datalogi her i sidste måned, så regner med at give den en skalle til CodeJam, bare ærgeligt deres system er så fucked op (Java).

Det handler om at skrive programmer der løser "simple" opgaver på ekstremt kort tid. Derfor skal man have et godt indblik i algorithmer og bare standard programmering.
Gravatar #16 - Disky
3. maj 2006 16:51
#15
Hvad er der lige galt med Java ?
Gravatar #17 - Windcape
3. maj 2006 19:21
#11 og bevise at du faktisk KAN kode uden intellsence ? at bevise at du kan kode ligeså godt og hurtigt uden et udviklingsmiljø til flere tusinde.

Hvad ville du gøre hvis du blev bedt om at skrive C++ i Emacs, på en Unix platform. Give op fordi du ikke havde Visual C++ installeret ?

Om igen! Rigtige kodere er ligeglad med deres platform, de kan kode i hovedet! uden keyboard.

UML er forresten meget hurtigere at tegne med en blyant, så kom ikke og sig at udviklingsværktøjer gør ting SÅ hurtige igen.
Gravatar #18 - rasmoo
3. maj 2006 20:01
#10 - Thanks, Captain Obvious.
Gravatar #19 - Disky
3. maj 2006 20:41
#17
Jeg er en rigtig koder, men jeg gider ikke gøre mit arbejde mere besværligt end højest nødvendigt. Og da slet ikke chikanere mig selv ved at skulle bruge Emacs, når der findes langt bedre miljøer.

Hvis en rigtig koder er ligeglad med platform, hvorfor vil du så tvinge ham/hende til at bruge emacs ?

Heldigvis er vi mange der har indset at de går meget hurtigere med et ordentligt miljø som f.eks. Visual Studio.

Selv rigtigt mange embeddede miljøer, bruger Visual Studio til udvikling af software, blandt andet en større nordisk mobil producent. Man udvikler under windows, simulerer telefonerne på windows. Når man så skal compile til hardwaren får man en cluster til at compile det (faktisk via gode gamle 'make').

Hvorfor pokker skulle man gøre det hele meget mere besværligt ved at bruge emacs ? De ville ikke gavne det mindste.

SÅ hvis en koder kan bruge hvad platform det skal være, så lad os rigtige kodere bruge det miljø der gør vi skriver bedst kode hurtigst muligt, og med bedst muligt hjælp fra systemmet, samt en god debugger. Og så kan du beholde emacs for dig selv :) (om du er en rigtig koder, aner jeg så ikke, og skal jeg heller ikke gøre mig klog på) Ud fra din meget negative holdning til rigtige IDE'er kunne jeg dog godt tro du er meget snævertsynet med hensyn til udviklingsmiljøer osv. Så udfra din egen beskrivelse af en rigtig koder, er du det ikke.

Der er sikkert mennesker der godt kan lide at bruge emacs, men jeg vil til enhver tid foretrække et IDE, med den hjælp sådanne et kan give mig. Så jeg kan bruge tiden på design og struktur, fremfor at taste hele tiden, når programmet kan gøre det for mig, men hvis du foretrækker bare at taste ind er du selvfølgelig velkommen :)

p.s. Jeg har selv været tvunget (af en meget ensporet chef, omend ret flink) til at kode Java i emacs, har aldrig lavet så lidt kode på så lang tid, og følt mig så begrænset.
Gravatar #20 - rasmoo
3. maj 2006 21:14
#19 - Der er vist endda en eller flere add-ons til emacs (Semantic Bovinator er vist navnet) som giver noget "smart completion"/IntelliSense funktionalitet, så jeg tror at #17 bare fyrer gas af. copy con (o.lign.) er den eneste vej frem.

Jeg tror iøvrigt jeg kender virksomheden som bruger VS. :)
Gravatar #21 - Disky
3. maj 2006 21:34
#20
Bare roligt jeg er bekendt med at der findes en bunke plugins til Emacs, men dens brugergrænseflade og hotkeys er så forskelligt fra alle andre programmer jeg har arbejdet med siden min første computer i 1982, at jeg aldrig bliver venner med det program.

p.s. Ja hvis man kender lidt til firmaet kan man nok genkende det :)
Gravatar #22 - janus112
4. maj 2006 09:11
med intelliSense er man en variabel-sætter, ikke en programmør.
Gravatar #23 - Disky
4. maj 2006 10:35
#22
Tja så er en tømrer der anvender en elektrisk boremaskine til at skrue skruer i med, vel heller ikke en tømrer.

Eller en ingeniør der bruger lommeregner, istedet for blyant og papir vel heller ikke en ingeniør.


Hvis man som programmør anvender Intellisense, er det fordi man har indset at man kan spare tid ved at lade IDE'en hjælpe en med trivielle ting, som vi ikke gider spilde tid på.

p.s. Noget siger mig du ikke rigtigt ved hvad der egentligt er en programmørs opgave. Der er meget mere spændende ting end bare at taste koden ind.
Gravatar #24 - squad2nd
4. maj 2006 10:45
Jeg er enig med så mange andre i at hvis man arbejder på top-professionelt plan, har man ikke tid til at sidde og skulle slå op i manualer og bøger konstant, fordi man ikke kan huske, ikke alene sine egne, men også andre funktioner og algoritmer.

Jeg har selv arbejdet med Visual Studio, KDeveloper, Emacs og Vi.
De to sidste vil jeg slet ikke engang kalde for et IDE, men kraftfulde tekst-editorer, ment til at redigere conf filer i.
Men man kommer ikke langt kun med kode syntax-highlight og auto-complete af ens *egne* variabelnavne.

Jeg er dog enig i, at selvom produktiviteten falder hvis man ikke bruger et IDE, eller i det mindste en simpel editor med en slags IntelliSense, burde det ikke være en umulig opgave at programmere. Omend en smule mere belastende... men at give op? Nej for satan...
Gravatar #25 - Disky
4. maj 2006 13:26
#24
Helt enig.

Bruger selv VI på mine linux boxe til, præcist som du siger, at editerer config filer med. Men ligefrem bruge VI til udvikling, nej tak :)

p.s. Når jeg koder PHP bruger jeg selv UltraEdit, da jeg stadigvæk ikke har fundet et ordentligt IDE til PHP, som når VS til sokkeholderne eller derover.
Gravatar #26 - Per Dalbjerg
4. maj 2006 13:38
#25

Har du prøvet zend studio? Den er kanon altså når det drejer sig om PHP.
Jeg kan ikke forstå folk der mener at programmører der bruger et IDE ikke er en rigtig programmør. For der EN forudsætning for at
IntelliSense skal virke ordentlig og det er at brugeren ved hvad han gør.
Gravatar #27 - Disky
4. maj 2006 14:50
#26
Det har jeg ikke, da det koster penge og jeg ikke har en arbejdsgiver der har lyst til at betale for det.

Da PHP kun er noget jeg laver for hyggens skyld, har jeg ikke lyst til at smide $299 efter det.

Du har helt ret i det med intellisense, en dygtigt/kompetent udvikler anvender de tools han/hun mener gør arbejdet nemmest for en. Hvis man mener der er VI skal man bruge det. Hvis man mener det er et fuldt proffesionelt IDE, skal man tage at anvende det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login