mboost-dp1

Shutterstock

EU-Kommissionen vil investere 13 milliarder kroner i digitale tiltag

- Via Computerworld - , indsendt af arne_v

EU-Kommissionen har planer om at give Europa et teknologi-boost henover de kommende år. En investering på knap 2 milliarder euro svarende til godt 13 milliarder kroner skal bane vejen, skriver Computerworld.

Størstedelen af beløbet – 1.38 milliarder kroner – skal bruges inden for de næste par år på investeringer i kunstig intelligens, cloud- og dataområder, kvantekommunikationsinfrastruktur (QCI), avancerede IT-færdigheder og udbredelsen af digitale teknologier.

“Med programmet for et digitalt Europa opbygger vi sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer. Samtidig hjælper vi også virksomhederne med at få bedre adgang til data eller med at anvende løsninger, der drives af kunstig intelligens. Programmets investeringer skal også sikre, at europæerne kan få de rette færdigheder til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet,” sagde næstformand i Kommissionen Margrethe Vestager, der står i spidsen for EU’s digitale initiativer.

329 millioner euro skydes i oprettelsen og driften af et netværk bestående af europæiske digitale innovationsknudepunkter, mens 269 millioner euro skal bruges på at styrke EU’s digitale forsvar ved finansieringen af en række cybersikkerhedsinitiativer.

“Målet er, at alle i Europa – borgere, virksomheder og myndigheder – kan drage fordel af markedsklare teknologiske løsninger,” lyder det fra Vestager ifølge Computerworld.

Pengene kommer fra en fond, som EU-Kommissionen oprettede tidligere på året. Her er tale om et kæmpe beløb på 1.100 milliarder kroner, som skal sikre, at EU er på forkant i den teknologiske omstilling.





Gå til bund
Gravatar #1 - AppleSheep
11. nov. 2021 13:39
Det bliver interessant at se hvad der kommer ud af det, når alt står klar til sidst.
Gravatar #2 - CBM
12. nov. 2021 06:42
mulighed for gratis opkvalificering af cyber sikkerheds eksperter kunne være en god ting

hvorfor ikke addressere manglen på cyber sikkerhedsfolk her i dk ved at tilbyde opkvalificering af eksisterende it folk?
Gravatar #3 - larsp
12. nov. 2021 11:56
Flere penge til EU støttede IT projekter, hurra. Jeg kan ikke fordrage dem. Det er en omgang dokumentskubberi uden garanti for at få funding, og hvis det så lykkes hænger man på gamle planer og deadlines. Det er reelt tvungen vandfaldsmodel, stift og ufleksibelt. Og der er et stort undermarked af fupprojekter der bare handler om at trække penge ud af systemet.

Stater, unioner osv. bør lade være med at drive erhvervsliv.
Gravatar #4 - arne_v
12. nov. 2021 14:51
#1

Tror du at de om N år laver en måling af effekten og en vurdering af om de fik værdi for pengene?

:-)
Gravatar #5 - AppleSheep
12. nov. 2021 14:56
arne_v (4) skrev:
#1

Tror du at de om N år laver en måling af effekten og en vurdering af om de fik værdi for pengene?

:-)


Nej, det tror jeg ikke. Men der er der en masse skatteydere og sølvpapirsforbugere der nok gør. Og det plejer at være interessant læsning :-)
Gravatar #6 - arne_v
12. nov. 2021 15:16
#2

Det ville være en rigtig god ide.

Der er en enorm overefterspørgsel efter IT-sikkerhedsfolk idag.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login