mboost-dp1

unknown

EMI Frankrig dømt for “snyd” med kopispærring

- Via ZDNet FR - , redigeret af Net_Srak

Den franske forbrugerorganisation, CLCV, har fået medhold i en sag anlagt mod den franske afdeling af EMI.

EMI er i forbinelse med CD’en “Au fur et à mesure” af Liane Foly blevet dømt for “manglende information og snyd”, og har fået pålagt at gøre tydeligt opmærksom på at CD’en er forsynet med en kopispærring. EMI har en måned til at forsyne CD’erne med advarslerne, ellers vanker der dagsbøder á 1000 Euro.

CLCV har lignende sager kørende mod Sony og BMG, som netop har annonceret en ny form for kopispærring.

Linket er på fransk.





Gå til bund
Gravatar #1 - neko-chan
2. jul. 2003 11:05
Disse skiver bryder vel med CD-standarten, og må vel ikke engang kaldes for CDer?
Gravatar #2 - Acro
2. jul. 2003 11:06
Jamen, med garanti at et så begrænset økonomisk tab vil få dem til at skifte taktik og tænke sig om. € 1.000,- er latterlig lidt, og det kræver ikke mange solgte CD'er inden det er indtjent. I sammenligning med hvor mange penge de "spilder" med at udvikle kopispæringerne, så er dette jo ingenting.
Gravatar #3 - Mifan
2. jul. 2003 11:12
#2 1000 Euro om dagen lyder måske ikke af meget, men hvis de bare lader den kører fx. et år bliver det da til rimelig mangle penge...
Gravatar #4 - Oculus
2. jul. 2003 11:15
Nææ, de 1000 Euro er ikke meget. Men den største franske forbrugerorganisation ( UFC-Que Choisir ) har også sager kørende, mod Virgin, Warner Music, EMI og BMG.

Med en dom og flere sager kørende, samt tendensen mod at harmonisere i EU, så skulle der være gode chancer for at alle bliver påbudt at skilte tydeligt, hvis de har kopispærre på deres produkter... det er da altid noget.

Og nej, de burde faktisk ikke ha' lov til at bruge CD logoet på sådanne "CDer".
Gravatar #5 - skyttegaard
2. jul. 2003 11:21
#4> Nej - det bør de ikke have lov til - og det har de heller ikke. Kopisikrede optiske medier er ikke mærkede med CD logoet.
Gravatar #6 - neko-chan
2. jul. 2003 11:37
Hvorfor skulle det overhovedet være et problem for dem at skilte skiverne med "kopispærring"?

Kunne det måske være fordi pladeproducenterne alligevel godt var klar over at folk ikke vil købe disse forkrøblede medier???

Jammen så må man da sige at kopispærringen lever op til sit mål, at få folk til at købe flere CDer.

Smukt, meget smukt...
Gravatar #7 - Acro
2. jul. 2003 12:00
#3 @Mifan:
€ 365.000,- er da ikke ret meget for et pladeselskab af deres størrelse, se på det som en afgift - lidt ligesom at betale 100 kr. dagligt og få tilladelse til at bryde loven og køre for stærkt.

#6 @neko-chan:
Folk køber da musikken alligevel, det er trods alt ikke kunstnerens skyld at der er kopispærring, og når man køber musik gør man del vel for at støtte kunstneren - ikke pladeselskabet.

Udover det bliver målet ikke opnået, hvis man tænker på at det ikke længere er CD'er når de er kopisikrede, faktisk sælger de færre CD'er en nogensinde.
Gravatar #8 - RoceKiller
2. jul. 2003 12:23
Offtopic:
Hvad med en mulighed for at vælge hvilke sprog man vil se nyheder i? Fransk kan jeg absolut ikke læse, og tysk vil jeg også gerne være fri for. Et felt når man sender nyheden ind med sprog, og nogle checkboxes i ens profil hvor man kan afmarkere de sprog man ikke vil se nyheder i. Bare et foreslag.
Gravatar #9 - Trinity
2. jul. 2003 12:25
Osse på tide der sker noget med det lorte kopispærring lidt surt ikke at kunne afspille sine cd'ere overalt
Gravatar #10 - seahawk
2. jul. 2003 12:42
#9:

Hvorfor køber du dem så? Der bliver da i hvert fald ikke færre af at du stadig betaler for dem!
Gravatar #11 - Splax
2. jul. 2003 13:24
Hvilken kopisikring er det de bruger på de "cd'er" i frankrig? Men det har vel heller ik så meget med størrelsen på dags bøde at gøre, det har noget at gøre med at selskabet har tabt. Hvis de fortsætter med at "glemme" at sætte mærker på "cd'erne" så tror jeg nok dommeren har mulig, og ret til at hæve prisen, ligen indtil selskabet kan mærke det godt nok. Man skal jo heller presse dem for meget i starten, det kunne jo være de så bare gik til mod angreb, og tog retsagen til en højere instans....
Gravatar #12 - sKIDROw
2. jul. 2003 13:33
#8

Både google og altavista har en glimrende oversættelses funktion til sider.. ;)
Gravatar #13 - Unbound
2. jul. 2003 14:20
hmmm...nu kan det godt være jeg tænker lidt forrykt...men....

Hvis en kopisikret cd ikke er en cd...
og pladeselskaberne laver flere og flere kopisikrede cd'er...

så er det da helt naturligt cd-salget falder, der er jo ikke så mange cd'er tilbage at købe :D

Unbound
Gravatar #14 - Just@ce
2. jul. 2003 14:20
#7 Acro:

Det skal så lige siges at standarden i Danmark indenfor dagbøder, er at de mangedobles efter et vidst stykke tid, hvis ikke vedkommende der bryder loven begyner at adhere dommen.

Normalvis er det i Danmark kun en eller to ugers dagbøder man får lov at betale til den orignale takst, og så skal jeg ellers lige love for at det bliver dyrt.

Umiddelbart lyder det ikke af meget, men efter en måned tror jeg nok de skal begynde at høre efter...

og #13 Unbound:

Good one :D
Gravatar #15 - dasbutt
2. jul. 2003 15:33
Gid er var en lov om at skulle markere dem alle herhjemme. For det er der ikke eller er der? Det ville da være en fin service for forbrugene at vide. Med den fine "kopi beskyttelse", kan man jo blive lovovertræder hvis man ikke lige opdager den er beskyttet når man kopier den over på sin walkman.
Gravatar #16 - Acro
2. jul. 2003 16:00
#13 @Unboard:
Den pointe gjorde jeg opmærksom på allerede i indlæg 7, det er bedst når de personer der gerne vil deltage aktivt i en debat også gør det engageret.

#14 @Just@ce:
Det var jeg ikke klar over, det er jeg nu - jeg synes bare det er billigt sluppet at man i starten kan betale sig fra at bryde loven.
Gravatar #17 - RoceKiller
3. jul. 2003 16:34
#12
Rigtigt, men jeg tror stadig at der er en del der vil synes om at kunne fravælge bestemte sprog. Eller hvad med et ekstra link der kører nyheden igennem en oversætter, direktre herfra newz.
Gravatar #18 - InsaneBoy
3. jul. 2003 18:33
Fuck!
Er jeg den eneste der synes at vi er gået BAGLÆNS i udviklingen mht. til forskellige multimedier?
Jubii, i dag kan vi købe telefoner med mp3-afspillere. Det er da skide smart, så har man altid musik ved hånden... Det troede jeg også da jeg fik en sådan (nokia 5510). Men nej, man er nødt til at kryptere alle sangene, og lægge dem over med et specielt program så man ikke kan bruge enheden til at kopiere musikken, uha da! Nå, nu tager det så en evighed at overføre musik til den, de er kategoriseret på den mest tåbelige måde pga. et lousy program der prioriterer design højere end funktionalitet, og man skal pludselig have filerne liggende to gange (fordi man også skal have en kryperet version på sin pc)... Ligeledes med Sony's MD-afspiller med mp3-funktion, jeg har ikke selv haft en, men min far har beklaget sig gevaldigt over hvor besværligt det er, fordi programmet hele tiden vil holde styr på ens musik, og kontrollere hvad du bruger din enhed til.
Og nu begynder de at ødelægge cd-formatet så betalende brugere ikke kan backe deres cd'ere up på computeren, eller overføre dem til deres dyrt indkøbte mp3-afspillere. (Fra Sony f.eks. :-))
Jeg bliver lidt bange for at producenters paranoide forhold til digital musik kommer til at sætte os flere år tilbage i tiden, for det kommer kun til at blive mere og mere besværligt at bruge det hvis det skal fortsætte på den her måde...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login