mboost-dp1

Shutterstock

Elon Musks Twitter-afstemning er slut: Tid til at sælge

- Via Zetland -

I weekenden oprettede Tesla-stifter og -ejer Elon Musk en afstemning til sine 62 millioner følgere på Twitter. “Skal jeg sælge ti procent af mine Tesla-aktier? Ja eller nej,” lød afstemningen, som nu er slut, og med 57.9 % blev det endelige resultat et ja.

Det skriver Zetland.

Af tweetet fremgår det, at Musk har i sinde at følge afstemningens resultat – og det blev et ja og dermed et salg, der svarer til en værdi af 20 milliarder dollar.

Han oprettede afstemningen, fordi Demokraterne i USA har foreslået en milliardærskat som del af finansieringen af en forestående infrastrukturpakke i landet. Den såkaldte milliardærskat er tiltænkt personer med aktiver for mere end én milliard dollars.

Men fordi Musk ifølge ham selv ikke får decideret løn eller bonusser, så bliver han ikke beskattet, som det ser ud nu. Det gør han først det øjeblik, han sælger ud af aktierne.

Eftersom han er verdens rigeste person, er hans Twitter-afstemninger vigtige for rigtig mange andre mennesker end ham selv. Tidligere har han fået bøder af de amerikanske børsmyndigheder SEC for at tweete om ting, der påvirker aktiekurserne.

Det er naturligvis ikke sikkert, hvorvidt Musk har tænkt sig at sælge aktierne, og han har endnu ikke kommenteret på det endegyldige ja.

Læs også: Elon Musk siger, han vil sælge sine Tesla-aktier, hvis FN kan bevise, hvordan sultkrisen løses.





Gå til bund
Gravatar #1 - cnr
9. nov. 2021 14:15
Som ansat i finanssektoren sidder jeg og klapper i hænderne. Ved at tvinge de der irriterende langsigtede ejer/iværksætter til at udvande deres ejer-andel for at betale beskatning på urealiserede gevinster åbnes op for, at kapitalfonde kan købe sig ind og skifte fokus til en mere profitorienteret kortsigtet strategi. Der er udsigt til nogle fede løn-bonuser i Goldman Sach $-)

Der er også gode penge at tjene på et øget handelsvolume, når langsigtede investorer skal likvidere dele af deres positioner hver år for at dække den ekstra-skat. Vidste at Biden nok skulle falde til patten hos Wall Street.

Advarsel - dette indlæg kan indeholde ironi
Gravatar #2 - T_A
10. nov. 2021 08:23
Elon vidste at Tesla aktien lå unaturligt højt (den 5/11 var den på 1221$) og vil gerne sælge nogle men ved godt dette kan give nogle juridiske problemer, da en stor del af denne overpris jo skyldes hans hype.

*Det er ikke lovligt for en i hans stilling at hype en aktive op med alverdens løfter, som ikke holder i virkeligheden, og derefter sælge når den er høj.

Så derfor lader han som om at det ikke er ham selv der bestemmer om han skal sælge men Twitter, men tror ikke helt den holder.

Fra den 5-9 november er Tesla aktien faldet 17%.
Gravatar #3 - nwinther
10. nov. 2021 13:21
T_A (2) skrev:
Elon vidste at Tesla aktien lå unaturligt højt (den 5/11 var den på 1221$) og vil gerne sælge nogle men ved godt dette kan give nogle juridiske problemer, da en stor del af denne overpris jo skyldes hans hype.

*Det er ikke lovligt for en i hans stilling at hype en aktive op med alverdens løfter, som ikke holder i virkeligheden, og derefter sælge når den er høj.

Så derfor lader han som om at det ikke er ham selv der bestemmer om han skal sælge men Twitter, men tror ikke helt den holder.

Fra den 5-9 november er Tesla aktien faldet 17%.

Men et varsel om at sælge 10-20% af et givent selskab vil vel altid får aktien til at dykke?

Det kunne vel lige så godt være en shorting, han har gang i?
Gravatar #4 - arne_v
10. nov. 2021 13:32
#3

Sælge 10% af 17%.

1.7% er ikke så meget men det symbolske i at Elon Musk gør det på en så offentlig måde svarer nok til 10% solgt af mere anonyme investorer.
Gravatar #5 - nwinther
11. nov. 2021 07:55
arne_v (4) skrev:
#3

Sælge 10% af 17%.

1.7% er ikke så meget men det symbolske i at Elon Musk gør det på en så offentlig måde svarer nok til 10% solgt af mere anonyme investorer.


Ah, jeg troede han ejede langt mere.
Gravatar #6 - arne_v
12. nov. 2021 00:55
#5

Der er lidt forskellige tal i omløb 17%, 20%, 22% etc..

Jeg valgte at tro på Forbes:

https://www.forbes.com/sites/chasewithorn/2021/11/...

som sagde 17%.


He owns 17% of Tesla’s shares, plus some $92 billion worth of stock options that allow him to buy more shares at a steep discount.


Forbes plejer at være seriøse omkring penge.
Gravatar #7 - nwinther
12. nov. 2021 07:09
arne_v (6) skrev:
#5

Der er lidt forskellige tal i omløb 17%, 20%, 22% etc..

Jeg valgte at tro på Forbes:

https://www.forbes.com/sites/chasewithorn/2021/11/...

som sagde 17%.


He owns 17% of Tesla’s shares, plus some $92 billion worth of stock options that allow him to buy more shares at a steep discount.


Forbes plejer at være seriøse omkring penge.


Jeg troede det var langt over 50%. Men det er måske SpaceX?
Gravatar #8 - arne_v
12. nov. 2021 14:50
#7

Kan godt passe.

https://www.forbes.com/sites/jonathanponciano/2021...


Musk—the world’s richest person with an estimated net worth of $201.5 billion—owned roughly 48% of SpaceX prior to its latest funding round, according to Forbes’ calculations.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login