Verdens rigeste mand, Elon Musk, har ifølge amerikanske medier og en investor i firmaet gennemført sin overtagelse af Twitter på 44 milliarder dollars (knap 330 milliarder kroner).
Det oplyser BBC News.
Han tweetede “the bird is free” i en henvisning til aftalens afslutning.
I den forbindelse er en række topledere, herunder CEO-Parag Agrawal, angiveligt blevet fyret.
Twitter har endnu ikke bekræftet overtagelsen, men en investor i selskabet fortalte BBC, at handlen var gennemført.
Musk har tidligere sagt, at han ville købe den sociale medieplatform med henblik på at hjælpe menneskeheden, og at han ønskede, at “civilisationen skulle have et fælles digitalt bytorv.”
Efter købet har han ændret sin Twitter-bio til “Chief Twit”.