mboost-dp1

Shutterstock

El Salvador køber Bitcoin til en værdi af 20.9 millioner dollar og bliver det første land til legalisere kryptovaluta som betalingsmiddel

- Via cnbc -

Det centralamerikanske land har købt for det, der svarer til 20.9 millioner dollar, i kryptovalutaen Bitcoin. Dagen efter, i går, blev Bitcoin vedtaget som lovligt betalingsmiddel som det første land på verdensplan.

CNBC bringer nyheden.

I en række tweets fra i mandags afslørede præsident Nayib Bukele, at landet havde købt i alt 400 Bitcoin som et stort skridt på vejen mod tilføjelsen af den digitale valuta til sin økonomiske balance.

Disse tweets blev delt med et par timers mellemrum, og baseret på Bitcoin-prisen i dette tidsrum svarer mængden af den købte Bitcoin til cirka 20.9 millioner dollar (130.9 millioner kroner).

Efter præsidentens tweets steg prisen på Bitcoin til 52.681,85 (tirsdag kl.12.16 ET).

Det nye vedtag har trukket kritik med sig over hele landet. Næsten 70 % af salvadoranerne, som deltog i en undersøgelse udført af Central American University, var uenige i administrationens beslutning om at vedtage Bitcoin som lovligt betalingsmiddel.

Samtidig siger tilhængere af vedtaget, at det indikerer en voksende accept af Bitcoin, og at det giver andre lande mulighed for at følge trop.

Vedtaget tillader, at priser fremadrettet vises i Bitcoin, at skattebidrag betales i Bitcoin, samt at børser i Bitcoin ikke vil være underlagt kapitalgevinstskat.

Landet har desuden lanceret en tegnebog-app kaldet Chivo, som borgerne kan tilmelde sig for at handle med Bitcoin. I den forbindelse vil brugerne modtage Bitcoin til en værdi af 30 dollar for at fremskynde vedtagelsen.

El Salvador er altså det første land til at acceptere Bitcoin som officiel valutaform. Fortalere og kritikere fra hele verden vil se på, mens dette eksperiment uden fortilfælde udspiller sig.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
8. sep. 2021 10:33
Det forlyder at deres Chivo app bruger lightning network til transaktioner med BTC, og det bliver da også nødvendigt hvis de virkelig har tænkt sig at lave dagligdagstransaktioner.

Modigt og interessant eksperiment må man sige.
Gravatar #2 - Skak2000
8. sep. 2021 11:03
Hvad er overførelse tiden på en transaktion?
Måske ikke lige det optimale til supermarkeder...
Gravatar #3 - arne_v
8. sep. 2021 12:42
Jeg kan se nogle praktiske problemer for erhvervsdrivende.

Kombinationen af:
- både US dollar og Bitcoin er legal betalingsmiddel
- kursen mellem US dollar og Bitcoin svinger rigtigt meget
må give store problemer for butikker m.v..

Enten skal de opdatere prisskilte hele tiden eller leve med at den aktuelle pris i US dollar og Bitcoin er forskellig.
Gravatar #4 - larsp
8. sep. 2021 15:40
#3 Måske kan det løses ved kun at have priserne i US dollars og så konvertere i sidste øjeblik til BTC. Chivo appen kan sikkert allerede konvertere fra USD til BTC.

Men rigtige bitcoin entusiaster vil jo sige at det er USD der svinger helt vildt i forhold til BTC ;)
Gravatar #5 - HamDerBareSnakker
8. sep. 2021 19:38
larsp (1) skrev:


Modigt og interessant eksperiment må man sige.


Det er meget interessant og modigt for dem som bare springer med på vognen uden lige at læse lidt om cryptos men
Jeg tror at vi kommer en tid i møde hvor vi vil se mange flere lande begynde at acceptere cryptos ikke kun bitcoins men fx eth, ltc, xvg, og andre shitcoins fordi nogen er ligeglade med de store svingninger bare de kan betale med cryptos :) det handler ikke kun om at cashe sine cryptos ud men faktisk bruge dem til noget som fx at købe en bil eller en computer, telefoner,
Gravatar #7 - udenrigsministeren
9. sep. 2021 13:05
#4 jeg kan ikke se, det løser problemet på længere sigt - kun i transaktionsøjeblikket. Indtil beløbet når at blive omsat til almindelig, accepteret valuta, løber modtageren en stor risiko.
Gravatar #8 - Ymerdrys
10. sep. 2021 06:57
Er der andre end mig der sidder med en fornemmelse af at den udløsende faktor for den næste finanskrise bliver cryptovaluta?
Finansmarkederne buldre derudaf, byggeriet går helt amok, crypto går bananas, og der mangler hænder i næsten alle brancher. Ligner for mig et forestående sammenbrud...
Gravatar #9 - larsp
10. sep. 2021 12:02
Ymerdrys (8) skrev:
Er der andre end mig der sidder med en fornemmelse af at den udløsende faktor for den næste finanskrise bliver cryptovaluta?
Finansmarkederne buldre derudaf, byggeriet går helt amok, crypto går bananas, og der mangler hænder i næsten alle brancher. Ligner for mig et forestående sammenbrud...

Der er vel lidt som pest eller kolera. Cryptoer er domineret af spekulation og tæsker op og ned i pris. De etablerede pengesystemer er domineret af gæld, ekstremt lave renter og pengetrykkeri. Heller ikke just sundhedstegn.

Hvis der kommer en ny finanskrise skal der nok komme en masseflugt til cryptoer og så skal cryptoerne da nok få skylden for krisen. Jeg kan allerede høre argumentet: "Politikere og centralbanker kan ikke styre cryptovalutaer og derfor crasher hele verdensøkonomien".

Men det vil IMO være som at give drengen i kongens nye klæder skylden for at kongen ikke har tøj på ;)
Gravatar #10 - arne_v
10. sep. 2021 13:35
Ymerdrys (8) skrev:
Er der andre end mig der sidder med en fornemmelse af at den udløsende faktor for den næste finanskrise bliver cryptovaluta?


Det kan jeg ikke se. Dertil er kryptovalutas betydning for den globale økonomi alt for lille.

Ymerdrys (8) skrev:

Finansmarkederne buldre derudaf, byggeriet går helt amok, crypto går bananas, og der mangler hænder i næsten alle brancher. Ligner for mig et forestående sammenbrud...


Det er givet at der kommer en ny krise på et tidspunkt. Det gør der altid.

Jeg ved ikke hvornår. Gjorde jeg det så ville jeg blive multi-milliadær. :-)

Men jeg synes at alt tyder på at enten vil det vare nogle år eller så bliver det en mindre krise. Man er bedre polstret til krise end sidste gang. Og Corona gav lige en lille pause.
Gravatar #11 - arne_v
10. sep. 2021 14:10
larsp (9) skrev:

Der er vel lidt som pest eller kolera. Cryptoer er domineret af spekulation og tæsker op og ned i pris. De etablerede pengesystemer er domineret af gæld, ekstremt lave renter og pengetrykkeri. Heller ikke just sundhedstegn.


Det meste af verden er præget af:
- gældssætning
- lave renter og ekspansiv pengepolitik

Og det kan blive et problem.

Men det er et andet problem end krypto valuta versus traditionel valuta og uafhængigt af disse.

Om gæld optages i kroner, euro, dollar eller bitcoin ændrer ikke på at det er gæld som skal betales.

Og selvom der er restriktion på vækst i mængden af bitcoins i modsætning til vækst i mængden af pengesedler, så ville et skift til Bitcoin ikke forhindre en ekspansiv pengepolitik. Det er nemlig ikke fysiske pengesedler som udgør størstedelen af pengemængden men indskud og kreditter - og disse kan lige så godt være i bitcoin som i kroner.

larsp (9) skrev:

Hvis der kommer en ny finanskrise skal der nok komme en masseflugt til cryptoer og så skal cryptoerne da nok få skylden for krisen. Jeg kan allerede høre argumentet: "Politikere og centralbanker kan ikke styre cryptovalutaer og derfor crasher hele verdensøkonomien".


Måske. Men jeg tvivler lidt.

Det skal være en meget voldsom finanskrise førend man begynder at tvivle på at staterne kan holde bankerne oppe - aka at indkudsgranti holder. Og de fleste folk har slet ikke store kontant indskud de kan flytte fra banker til bitcoin.

Og aktier og obligationer ejes typisk gennem pensionskasser ikke direkte.


Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login