mboost-dp1

Newz

Deepfake er en trussel mod kinas nationale sikkerhed

- Via Computerworld -

Nye regler i Kina regulerer brugen af deepfake teknologi.

Frygten for den Kinesiske regering er angiveligt at det skal kunne skade landets nationale sikkerhed. 

Af denne årsag skal alle produktioner i fremtiden mærkes, hvis det benytter såkaldt “syntetisk indhold”, som deepfake.

Udover mærkningen, skal virksomheder der producerer deepfake-teknologi også sikre at disse ikke bruges til svindel eller spredning af falsk information.

Hvorvidt det ligeledes gælder spillefilm og klassiske CGI-effekter – eller hvor grænsen går mellem deepfake og pæn grafik – melder historien dog intet om.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
12. jan. 2023 19:21
Held og lykke med at forbyde deepfakes, Kina. At kræve mærkning lyder som en fin idé, det er bare ikke realistisk.

Det er jo den sædvanlige historie når regeringer tror de kan forbyde noget de ikke kan li'. Normale lovlydige brugere bliver begrænsede og risikerer at komme på kant med loven, mens folk der er ude på noget snavs bare gør det alligevel.
Gravatar #2 - fe950
13. jan. 2023 06:21
Vi afskaffer vel heller ikke straffeloven bare fordi dem der vil begå kriminalitet, gør det uanset hvad.

Der findes mange "normale lovlydige" mennesker, som kan komme ud af normalitet og handler i affekt, eller mister det moralske kompas i en periode. Og i den sammenhæng er det vel en god signal at sende. Der findes også normale mennesker, som ikke helt har forstået alvoren ved visse handlinger. O.S.V.

Tiltaget kan have adfærdsregulerende effekt på den grå masse der befinder sig mellem Mother Teresa og Peter Lundin eller hvad han nu hedder i disse dage.

Jeg tror ikke man kan dele befolkningen i de gode og de onde.
Gravatar #3 - konghelmer
13. jan. 2023 07:04
larsp (1) skrev:
Held og lykke med at forbyde deepfakes, Kina. At kræve mærkning lyder som en fin idé, det er bare ikke realistisk.

Det er jo den sædvanlige historie når regeringer tror de kan forbyde noget de ikke kan li'. Normale lovlydige brugere bliver begrænsede og risikerer at komme på kant med loven, mens folk der er ude på noget snavs bare gør det alligevel.

Well, hvis der er nogen der kan gennemtrumfe sådan en lov er det Kina.
Gravatar #4 - dugfrisk
13. jan. 2023 09:31
Ja uh ha Kina
Gravatar #5 - Danininodk
13. jan. 2023 10:48
Syntes faktisk det er en god idé at dem der laver Deepfakes skal gøre opmærksom på dette. Det er vel ikke meget anderledes end man skal gøre opmærksom på man laver en video som reelt set er en reklame.

Jeg er med på at dem der vil bruge teknologien til skade ikke vil gøre dette, igen, dem der er ligeglad med markedsføringsloven vil heller ikke gøre opmærksom på at det er en sponsoreret video de laver.
Gravatar #6 - larsp
13. jan. 2023 12:51
Til dem der mener det er en god idé med krav om mærkning af deep fakes. Tænk lige et par skridt videre:

Antag at reglen er indført og der dukker en viral video op, uden mærkning, hvor Mette Frederiksen som siger at Hitler var en super cool person. Jamen, jamen, der er jo ikke nogen mærkning på, så videoen må jo være ægte?? En sådan regel vil ikke gøre nogen forskel overhovedet. De farlige videoer vil selvfølgelig ikke være mærkede.

Næste scenarie er Bruce Willis. Han kan som bekendt ikke længere kan være skuespiller pga. diverse sygdom og har valgt i stedet at sælge sit udseende til filmindustrien. Det vil sige at der vil komme film hvor en skuespiller (som ikke er Bruce Willis) bliver deepfaket til at ligne Bruce Willis på en prik. Fuldstændigt efter hensigten. Denne dejlige nye lov vil så betyde at der skal være mærkning udover det hele i den film?

Trejde scenarie er Knud Børge der eksperimenterer med noget ny software og deepfaker sin mor til at ligne sin mormor. Videoen går viralt. Nu skal Knud Børge i fængsel de næste 10 år.

Man kan ikke lovgive mod tidevand der rejser sig. Internettet vil ændre sig for altid og der er ikke noget at gøre.
Gravatar #7 - arne_v
13. jan. 2023 14:00
#mærkning

Mærkning er ikke en garanti mod de groveste former for misbrug. De sorte hatte følger ikke mærkningsregler.

Men der er to fordele ved indførsel af mærkningsregel:
- korrekt varedeklaration fra hvide eller ihvertfald lysegrå hatte til forbrugerne (relevant f.eks. for Bruce Willis eksemplet i #6)
- objektiv grundlag for fjernelse - deepfakes som ikke er deklareret som deepfakes kan så kræves fjernet på grundlag af den manglende deklaration (*)

*) jeg tror nemligt at det vil være vanskeligt at lave gode regler med fokus på selve deep fake egenskaben - man vil meget nemt ende med en regel som gør Avatar filmene ulovlige!
Gravatar #8 - Hængerøven
13. jan. 2023 18:25
#6

Det med Bruce Willis var bare rygter der florerede efter at et russisk firma havde lavet en reklame med en deep faked bruce willis.
Gravatar #9 - SpegepølseBøvs
13. jan. 2023 22:57
Jeg ved snart ikke hvad der er værst. Kinas Deep Fake strategi, eller selv samme land ønsker at lave en Ukraine på Taiwan (Taiwan er dem der laver en meget stor del af micro chips til hele verden).

Jeg må samtidig indrømme, at jeg faktisk er blevet fuppet af et par Deep Face videos inden jeg begyndte at ane at der var noget galt, og så også senere hen fandt ud af at der var noget der hed Deep Fake. Tror det var et par år siden eller noget i den stil.
Gravatar #10 - arne_v
14. jan. 2023 14:02
#9

Ja. Det er en trussel.

Der regnes allerde på det.

https://www.cnn.com/2023/01/09/politics/taiwan-inv...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login