Det danske cyberlandshold vinder guld i EM i cybersikkerhed 2022 (ECSC) og skriver dermed historie, lyder det fra Computerworld.
Det er den hidtil bedste placering Danmark har opnået til EM i cybersikkerhed.
“Danmark skriver jo cyberhistorie med det her,” lyder det fra landstræner og professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen. “Jeg tror, det viser, at det arbejde vi laver med at opbygge cyberfællesskaber for unge talenter virker. Det er en virkelig flot præstation af et virkeligt stærkt hold.”
Fordelt over i alt 19 timers intense kampe på digital grund har landene udfordret hinanden og sig selv i cyber-dicipliner som web, reverse engineering, kryptografi, hardware hacking, forensics, binary exploitation og OSINT.
I alt dystede 27 EU-lande og seks gæstelande i en to dages duel i cybersikkerhed. Gennem hele konkurrencen har Danmark været med i den absolutte top. I både “Jeopardy” og “Attack/Defence”, som var de overordnede cyber-temaer, placerede Danmark sig på en klar førsteplads.