Creative Commons i Danmark

Hvad mener KODA om Creative Commons?

Creative Commons ønsker, at ophavsmænd skal kunne nuancere ophavsretten, så ophavsmænd ikke blot kan vælge mellem den strenge ”alle rettigheder forbeholdes” og den frie ”værket kan frit distribueres”. Tanken er, at en ophavsmand ved at bruge en Creative Commons-licens kan vælge på hvilke vilkår, han vil dele sin kunst med omverdenen. Derfor bruger Creative Commons slagordene ”visse rettigheder forbeholdes”.

Der er ingen tvivl om, at hvis man er fortaler for ophavsretten, så må man også være fortaler for principperne bag Creative Commons.

KODA hilser derfor Creative Commons-begrebet velkomment. Aspekterne omkring vidensdeling er vigtige. Ligesom begrebet er særdeles velegnet til fx at udbrede og dele hard- og software på den mest fordelagtige måde. I forhold til musik er det dog meget vanskeligt at finde en måde, hvorpå man kan forene Ceative Commons med den nuværende praksis for forvaltning af musikrettigheder.

Et konkret eksempel er, at Creative Commons er indrettet således, at en kunstner kan vælge, at kun bestemte indspilninger af et værk skal være frie under en Creative Commons-licens. For eksempel kan en musiker vælge, at versionen af nummeret med trommesolo skal være fri under en Creative Commons-licens, mens den version af nummeret, der har guitarsolo, ikke skal være fri.
Da KODA administrerer rettigheder på basis af selve kompositionen til værket - og ikke på baggrund af forskellige indspilninger - vil det administrativt ikke p.t. kunne lade sig gøre at skelne mellem brugen af de forskellige indspilninger. I praksis vil KODA derfor opkræve vederlag for brug af begge indspilninger.
Der er også andre forhold, der gør, at kollektiv forvaltning og Creative Commons i praksis kan have svært ved at spille sammen.

KODA deltager aktivt i debatten om Creative Commons. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.