mboost-dp1

Shutterstock

Chip-branchen ser ind i hastigt indkommende krise og muligt pris-kollaps

- Via Computerworld - , indsendt af arne_v

Chip-branchen bliver truet fra flere sider af til trods for både vitaminindsprøjtninger og en periode med massive omsætningsrekorder.

Det rapporterer Computerworld.

Det er ikke meget mere end et kvartal siden, at det ellers lød fra den toneangivende chip-gigant Intel hos CNBC, at komponent-tørken, der har plaget elektronikbranchen, men forgyldt chip-branchen, ville fortsætte ind i 2024.

Sådan spiller klaveret dog ikke længere ifølge Computerworld, idet mørke skyer nu ser ud til at trække ind over en industri, hvis medvind pludselig er blevet til modvind.

Blot fire måneder efter Intels udmelding om komponentmangel frem til 2024, chokerede selskabets i sit juli-regnskab ved at levere en omsætning 15 procent under det forventede. Efterspørgslen efter pc’er og smartphones er styrtdykket ovenpå et sæt af globale faktorer, såsom global økonomisk afmatning og svigtende forbrugerefterspørgsel.

Analysehuset Gartner har i sin seneste opgørelse nedjusteret forventningen til det global chip-salg kraftigt og sænket forventningen fra 26 procents vækst til blot syv procent i 2022, mens det globale chip-slag forventes at svinde med 2.5 procent i 2023.

Alt imens at chip-manglen er forduftet, vokser lagrende af chip-komponenter, mens kombinationen af svigtende efterspørgsel og overproduktion plejer at udløse heftige priskorrektioner, der i sidste ende kan ende i et priskollaps.





Gå til bund
Gravatar #1 - larsp
23. aug. 2022 13:04
priskollaps
Bring it on. Min workstation kunne trænge til en udskiftning.

Det er det tricky ved "impending financial doom". Kommer der et stort deflatorisk træk før en hyper-inflation? Går man bare dybere og dybere i inflation? Eller venter der bare større og mindre korrektioner uden det store drama de næste mange år? Det er der ingen der kan forudsige, og det er sådan det nødvendigvis vil være, for ellers kunne gud-og-hvermand tjene en fed skilling.
Gravatar #2 - arne_v
23. aug. 2022 17:36
#1

Ingen kan forudsige de fremtidige inflation med sikkerhed.

Men baseret på nuværende status, diverse indikatorer for den nærmeste fremtid og realistiske forventninger til regeringer og nationalbankers opførsel er der nogen scenarier som er langt mere sandsynlige end andre.

Risikoen for deflation kan stort set udelukkes. Der var meget lav inflation i Europa i nogle år, men det er ovre og kommer næppe tilbage lige med det samme. Og deflation virker helt urealistisk. At priserne på er enkelt produkt eller nogle få produkter ikke målrettet forbrugere falder betyder ikke deflation.

Ligeledes må risikoen for hyperinflation være praktisk taget nul (i den civiliserede del af verden). Resultatet af hyperinflation ville være katastrofal for befolkningerne. Regeringer og nationalbanker vil gribe ind for at forhindre det.

Der er en betydelig risiko for fortsat høj inflation. Det er svært at sige om inflationen om 12 måneder er 4% eller 8% eller 12%.

Man formoder at inflationen i USA har toppet og vil begynde at falde. Formodningen bygger ikke så meget på at tallene var marginalt mindre i juli - det kan sagtens bare være lidt tilfældig fluktation. Men den amerikanske nationalbank har sat renten op flere gange og forventes at sætte den op at par gange yderligere. Og det virker - diverse store butikskæder melder om bugnende lagre og planer om at sætte priser ned og lave udsalg for at få bragt lagerbeholdningerne ned.

Europa er mere usikkert. Den europæiske centralbank har kun sat renten op en gang. Hvis den sætter renten op yderligere end 3-5 gange, så vil Europa formentligt følge USA med hensyn til inflation bare med 4-6 måneders forsinkelse. Hvis de ikke gør noget så kan den høje inflation godt fortsætte i lang tid.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login