En analyse af cybersikkerhedsfirmaet PiiQ Media fremhæver aktivitet på sociale medier som mulig faktor i GameStop-aktiens massive stigning.
Cybersikkerhedsfirmaet PiiQ Medias analyse af aktivitet for GameStop-aktien viste klare tegn på bot-aktivtet, der kan have været med til kunstigt at puste aktien op.
Med udgangspunkt i Twitter, Facebook, Instagram og YouTube fandt PiiQ Media tydelige “start- og stop-mønstre” i GameStop-relaterede indlæg.
Aktiviteten på de sociale medier blev analyseret af PiiQ Media på baggrund af nøgleord, herunder GameStops aktiesymbol “GME”.
Ved at bruge PiiQ Medias autenticitets målesystem fandt firmaet frem til, at titusindvis af bots var aktive under GameStop-aktiens eksplosive stigning.
Læs også: Spionpixels plager briter: Kan spore placering og IP-adresse.
Bot-aktivitet på Reddit, hvor GameStop-aktien har mange fortalere, var ikke mulig at analysere. PiiQ Media forventer dog, at lignende aktivitet eksisterer på Reddit.
Hvem der står bag bot-aktiviteten, vides ikke. Dog siger medstifter af PiiQ Media Aaron Barr, at det er et velkendt mål for fjendtlige aktører at underminere integriteten af det amerikanske aktiemarked.