En ukendte hacker tømte en bitcoin-wallet med forbindelser til Silk Road og overrakte indholdet til USA’s justitsministerium.
Newz rapporterede tidligere, at en bitcoin-wallet med en værdi på én milliard dollars er blevet tømt – hvem den tilhørte, og hvem der tømte den, var på det tidspunkt uvist.
Men mysteriet er nu løst. Bitcoin-wallet’en har angiveligt tilhørt grundlæggeren af Silk Road – et dark web-marked, hvor der blev handlet med stoffer og andre lyssky produkter.
Grundlæggeren af Silk Road, Ross Ulbricht, blev i 2015 idømt to livstidsdomme som følge af hans arbejde med Silk Road. Silk Road blev også lukket.
Silk Roads bagmænd tog angiveligt ca. 600.000 bitcoins i kommission for handlerne på Silk Road. Men pengene er aldrig blevet fundet – indtil nu.
Læs også: Bitcoin-wallet med 1 milliard dollars i bitcoin tømt.
En mystisk hacker fik angiveligt adgang til den milliard-store bitcoin-wallet. Men indehaveren af wallet’en, Silk Road-grundlægger, Ross Ulbricht, lærte hackerens identitet at kende.
Ulbricht kunne med den information true den mystiske hacker til at returnere de forsvundne bitcoins.
Men i stedet for at returnere pengene til Ulbricht har den ukendte hacker overrakt pengene til de amerikanske myndigheder.