mboost-dp1

Google

Antitrustsag mod Google afslører milliardaftale med Apple

- Via Bloomberg -

Den antitrustsag der blev indledt af det amerikanske justitsministerium denne uge, afslører en kæmpe aftale med Apple.

Sagen mod Google har fået en milliardaftale frem i lyset. Google har ifølge estimater betalt Apple 8-12 milliarder dollars (50-75 milliard kroner) om året.

Aftalen betyder, at Apples produkter – computere, telefoner, tablets og Apples digitale assistent Siri – har benyttet Googles søgemaskine som default.

Apple-brugere har mulighed for at skifte søgemaskine. Det er dog de færreste, der benytter sig af den mulighed.

Dermed er det også en massiv mængde trafik, Google får gennem Apple-produkter. Det vurderes, at halvdelen af alle søgninger med Googles søgemaskiner udføres af Apple-produkter.

Aftalen menes derfor også at udgøre en vital indkomstkilde for Google.

Læs også: USA indleder retssag mod Google – kan ikke acceptere dominans.

Da der ikke er mange andre søgemaskinefirmaer, der kan byde over Google i lignende aftaler, påvirker det også markedets konkurrencedygtighed.

Google har udtalt, at det amerikanske justitsministeriums sag er fejlslagen, og at det vil påvirke forbrugere, da søgemaskiner af lavere kvalitet vil blive holdt kunstigt i live.





Gå til bund
Gravatar #1 - AppleSheep
23. okt. 2020 04:57
Citat: “Google har udtalt, at det amerikanske justitsministeriums sag er fejlslagen, og at det vil påvirke forbrugere, da søgemaskiner af lavere kvalitet vil blive holdt kunstigt i live.”

Men det Google og Apple gør slår jo søgemaskiner af lavere kvalitet ihjel, ødelægger konkurrencevilkårene og fratager brugerne muligheden for selv at vælge. Så det var da en lam undskyldning. Apple og Google skal bare stoppe med den forretningsaftale de har med hinanden.
Gravatar #2 - Mock
23. okt. 2020 07:18
AppleSheep (1) skrev:
Citat: “Google har udtalt, at det amerikanske justitsministeriums sag er fejlslagen, og at det vil påvirke forbrugere, da søgemaskiner af lavere kvalitet vil blive holdt kunstigt i live.”

Men det Google og Apple gør slår jo søgemaskiner af lavere kvalitet ihjel, ødelægger konkurrencevilkårene og fratager brugerne muligheden for selv at vælge. Så det var da en lam undskyldning. Apple og Google skal bare stoppe med den forretningsaftale de har med hinanden.


Jeg forstår ikke helt at du skriver at det fratager brugerne mulighed for selv at vælge, Sagen handler vel om hvad der bliver brugt som default søgemaskine hvor man så selv bare kan skifte til bing hvis man heller vil have den. det ødelægger vel ikke nødvendigvis konkurrence
Gravatar #3 - compax
23. okt. 2020 09:39
Mock (2) skrev:

Jeg forstår ikke helt at du skriver at det fratager brugerne mulighed for selv at vælge, Sagen handler vel om hvad der bliver brugt som default søgemaskine hvor man så selv bare kan skifte til bing hvis man heller vil have den. det ødelægger vel ikke nødvendigvis konkurrence


#2, problemet er nok at.... ved at google bliver default søgemaskine, så er det fint for hr og fru jensen, de aner ikke at der findes alternative søgemaskiner, mange tror at google er internettet, så de ved ikke at det er muligt at skifte.

Så det mest rigtige er jo nok at tvinge brugerne til at vælge søgemaskine første gang de åbner en browser, på den måde vil hr/fru jensen blive oplyst om at der findes andet end google.....


personligt er jeg ikke tilhænger af noget af ovenstående.. men det er nok det mest rigtige at gøre, hvis google skal have lidt konkurrence.

personligt bruger jeg en blanding af google og duckduckgo da mange andre søgemaskiner er skod
Gravatar #4 - compax
23. okt. 2020 09:40
Mock (2) skrev:

Jeg forstår ikke helt at du skriver at det fratager brugerne mulighed for selv at vælge, Sagen handler vel om hvad der bliver brugt som default søgemaskine hvor man så selv bare kan skifte til bing hvis man heller vil have den. det ødelægger vel ikke nødvendigvis konkurrence


#2, problemet er nok at.... ved at google bliver default søgemaskine, så er det fint for hr og fru jensen, de aner ikke at der findes alternative søgemaskiner, mange tror at google er internettet, så de ved ikke at det er muligt at skifte.

Så det mest rigtige er jo nok at tvinge brugerne til at vælge søgemaskine første gang de åbner en browser, på den måde vil hr/fru jensen blive oplyst om at der findes andet en google.....


personligt er jeg ikke tilhænger af noget af ovenstående.. men det er nok det mest rigtige at gøre, hvis google skal have lidt konkurrence.

personligt bruger jeg en blanding af google og duckduckgo da mange andre søgemaskiner er skod
Gravatar #5 - compax
23. okt. 2020 09:40
forfanden da dobbelt indlæg igen igen
Gravatar #6 - lost-viking
23. okt. 2020 10:38
#4 Men det vil ændre meget lidt. Enten så ville min mor ringe til mig og sige mit internet program siger noget om en søgemaskine, hvad skal jeg vælge? Og jeg ville sige tryk på google. Eller os ville hun kunne genkende at der står google og selv trykke der. Sådan ville hr og fru jensen også gøre. Så det ville ikke ændre noget særligt.
Gravatar #7 - ToFFo
23. okt. 2020 11:07
Årh for helvede nu det pis igen? Jeg kan huske tilbage i Windows XP (eller var det 7) hvor man skulle vælge en browser, mellem 4-5 forskellige browsere. Og ind imellem virkede installationen af den valgte browser ikke alligevel. Eller også gav det problemer, fordi man installerede en anden browser, og så var alt ens historik væk. Det er ikke et problem for mig, bare en minor inconvenience, men for rigtig mange mennesker var det et kæmpe problem, alt alle login info osv. var væk.

Det har givet mig en helvedes hovedpine gennem årene, at skulle hjælpe folk med at få importeret søgehistorik, bogmærker og hvad har vi, når de kom til at vælge en anden browser, fordi "Windows sagde de skulle".

Håber fandme ikke de vil til at lave det nummer igen på smartphones.... Jeg magter ikke mere fucking tech-support, fordi staten/EU får en "god ide".
Gravatar #8 - Ni
23. okt. 2020 11:36
#7 Det er at sikre markedet og kvaliteten, microsoft havde aldrig af succes uden en ligende sag mod ibm, Netscape have været i live og vi havde ikke haft en verdensomspændende apple skat på alle apps.. Nå hov vent, sov antitrust i timen?

Det er vist godt, at de kommer i gang igen, de har nogle ret store sager som ligger og venter.

Derudover er nogle vi nogle som ikke synes det er fedt, først at betale tusindvis af kroner for telefon, hvorefter ens røv bliver solgt uden jeg får en bid af kagen... Jeg ved godt, de unge for for unge til at huske den frie verden uden overvågning, logging osv, men vi er nogle som savner den tid, hvor privatlivet fra en ret.
Gravatar #9 - ToFFo
23. okt. 2020 12:35
#8 - Folk kan få alt det privatliv de vil have. Men så må de også ofre det der kræves for det. Det var bare lettere at have et privatliv dengang, fordi vi ikke var forbundet til alt døgnet rundt via smartphones, tablets og hvad har vi.

Jeg synes bare det er åndssvagt at vi skal igennem hele vælg-din-browser tingen igen, ligesom back in the day.
Gravatar #10 - compax
23. okt. 2020 12:48
lost-viking (6) skrev:
#4 Men det vil ændre meget lidt. Enten så ville min mor ringe til mig og sige mit internet program siger noget om en søgemaskine, hvad skal jeg vælge? Og jeg ville sige tryk på google. Eller os ville hun kunne genkende at der står google og selv trykke der. Sådan ville hr og fru Jensen også gøre. Så det ville ikke ændre noget særligt.


Jeg vil give dig ret, men som det er nu har de slet ikke noget valg med mindre man ved hvordan man vælger anden søgemaskine. det vil gør at andre har meget svært ved at komme ind på markedet.

Det har de i det mindste på den anden måde. at vi andre så vil være godt trætte af det er en anden historie.
Gravatar #11 - arne_v
23. okt. 2020 12:58
#8 og #9

(jeg vil antage at privatlivs bekymringen drejer sig om de kommercielle aktører Google, FaceBook etc. og ikke de statslige aktører NSA etc.)

Det drejer sig om penge.

Hvis der er nogle hundrede millioner mennesker som:
- er villige til at betale for en browser
- er villige til at betale for web mail
- er villige til at betale for adgang til en søgemaskine uden reklamer
- er villige til at betale for adgang til et socialt medie uden reklamer
så vil de dukke op. Og uden reklamer er der ikke noget formål med at tracke folks aktiviteter.


Når man ikke er villig til at betale, så skal tingene jo financeres på anden vis. Og det bliver de. Via reklamer. Og så er der gode penge at tjene ved at tracke folks aktiviteter så reklamerne kan målrettes.
Gravatar #12 - arne_v
23. okt. 2020 13:09
#0

Jeg mener faktisk ikke at der er afsløret noget.

Det har nemlig været offentligt kendt hele tiden.

https://9to5mac.com/2018/09/28/google-paying-apple...

https://www.cnbc.com/2017/08/14/google-paying-appl...


Gravatar #13 - AppleSheep
25. okt. 2020 07:33
#9 Det er ikke valg af browser men søgemaskine. Men kan godt forstå din pointe.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login