Politiets automatiske nummerpladegenkendelse (ANPG) bliver udvidet med over dobbelt så mange anlæg – ANPG-data kan opbevares i 60 dage.
En lovændring forøger nu politiets ANPG-anlæg, og slettefristen for data indsamlet med ANPG-nettet ændres til 60 dage.
Både stationære og mobile ANPG-anlæg bliver udvidet. De stationære anlæg udvides fra 48 til 160 stationer.
171 mobile ANPG-anlæg bliver placeret på patruljevogne. Tidligere har politiet haft 66 mobile anlæg.
Selvom 98 procent af alt data indsamlet af ANPG-nettet er såkaldte “no hits”, altså nummerplader der ikke er under mistanke, bliver det lovligt at opbevare dataene i op til 60 dage.
Læs også: Rigspolitiet sender udvidelse af ANPG-system i udbud.
Tidligere har det kun være lovligt for politiet at opbevare dataene i 24 timer.
Dog har det været lovlig at opbevare ANPG-data i op til 30 dage, eftersom Danmark i en årerække har været i forhøjet terrorberedskab.