mboost-dp1

Shutterstock

Amazon Alexa er en “kolossal fiasko”: Taber 10 milliarder dollars i 2022

- Via Ars Technica -

Amazon gennemgår de største fyringer i virksomhedens historie lige nu med en plan om at fjerne omkring 10.000 jobs. Et af de områder, der er hårdest ramt, er stemmeassistenten Amazon Alexa.

Det oplyser Ars Technica.

Alexa har eksisteret i 10 år og har været en banebrydende stemmeassistent, der er blevet kopieret tilnærmelsesvist af Google og Apple, men stemmeassistenten formåede dog aldrig at skabe en løbende indtægtsstrøm.

Alexa-divisionen, som er en del af Amazons “Worldwide Digital”-gruppe sammen med Amazon Prime Video, tabte tre milliarder dollars allerede i første kvartal af 2022, hvor langt størstedelen af tabene skyldtes Alexa. Nu er divisionen på vej til at tabe 10 milliarder dollars, inden året er omme.

Mens Alexas Echo-linje er blandt de bedst sælgende varer på Amazon, sælges de fleste af enhederne til kostpris. “Vi vil tjene penge, når folk bruger vores enheder, ikke når de køber vores enheder,” lyder det i en beskrivelse af forretningsmodellen i et internt dokument.

Det er ikke sådan, at Alexa afspiller reklamepauser, når du bruger den, så håbet var, at folk ville købe ting på Amazon via stemmeassistenten. De færreste mennesker stoler dog nok på en AI til at købe en vare uden først at se et billede af varen eller læse anmeldelser om den.

Ifølge en rapport fik Alexa i sin storhedstid op mod en milliard interaktioner om ugen, men de fleste af disse samtaler bestod i trivielle kommandoer, såsom at afspille musik eller spørge til vejrudsigten. Disse kommandoer kan der imidlertid ikke tjenes penge på.

Gå til bund
Gravatar #1 - nwinther
23. nov. 2022 12:50
Kender ingen, der bruger Alexa. Heller ingen, der bruger Hey Google. Kender én der bruger Siri (primært til at sætte en timer, når han laver mad).

Jeg har set videoer af folk, som fik husets belysning indrettet, så det kunne tændes ved at påkalde Alexa og kontakter således blev overflødige. Men sådan fungerer verden jo netop ikke.
Ingen gider råbe af lyset. Ingen gider at specificere, hvilket lys i lokalet, der skal tændes. Det samme med stort set alle andre ting.

Reelt er det en gimmick, og det er svært at tjene penge på gimmicks, i det lange løb.

Og at folk skulle gide at købe ind alene med stemmen var idiotisk dengang og idiotisk nu.
Gravatar #2 - Kian
23. nov. 2022 14:30
Meget enig med #1
Meget af det er gimmick. Jeg bruger Google Home til at sætte alarmer når jeg står i køkkenet og putter brød i ovnen eller laver mad i en gryde. Men det er stort set også det. Meget af min 'modstand' skyldtes også at Google Home simpelthen er for ringe til at opfatte hvad jeg siger. Dernæst mangler der konfiguration - den kan 20% af det jeg gerne ville gøre med den.
Og derfor forbliver min Google Home et æggeur - den når aldrig ud over rampen.
Gravatar #3 - Rockstar
23. nov. 2022 14:43
nwinther (1) skrev:
Kender ingen, der bruger Alexa. Heller ingen, der bruger Hey Google. Kender én der bruger Siri (primært til at sætte en timer, når han laver mad).

Jeg har set videoer af folk, som fik husets belysning indrettet, så det kunne tændes ved at påkalde Alexa og kontakter således blev overflødige. Men sådan fungerer verden jo netop ikke.
Ingen gider råbe af lyset. Ingen gider at specificere, hvilket lys i lokalet, der skal tændes. Det samme med stort set alle andre ting.

Reelt er det en gimmick, og det er svært at tjene penge på gimmicks, i det lange løb.

Og at folk skulle gide at købe ind alene med stemmen var idiotisk dengang og idiotisk nu.

Meget uenig!
Jeg har Phillips Hue og Google Nest i hvert eneste rum, hvor alle lamper er tilknyttet hvert sit rum. Det er lækkert at kunne styre alt med talekommandoer fremfor at skulle rejse sig og trykke på en knap. Når jeg er i stuen skal jeg bare sige "hey google, tænd lyset" og så tænder google lyset i det lokale område jeg er.
Udover det bruger jeg konstant google til reminders, alarmer, timere, vejrudsigt, nyheder om morgenen osv. osv.

Det er ikke blot en gimmick for mig.
Gravatar #4 - Mr.Smiley
23. nov. 2022 16:06
Jeg er også ganske uenig med #1
Jeg bruger det (Google's løsning, samt 3.-parts apps) til at styre lyset, AC og musikken, i boligen - udover de "normale ting", så som timers/alarmer/osv.

Det er super lækkert.
Jeg var ikke selv overbevist om at det var noget jeg ville komme til at bruge, da jeg fik de første par Philips Hue sat op - men det er bare stukket af fra det punkt.

Det er så ufatteligt lækkert, ikke at skulle tænke over andet end bare lige at sige at lyset/musikken/TVet/ACen skal tændes.

Det er ret lækre "Quality of life" tilføjelser.
Kan man undvære det? - Absolut. Det er så absolut en "luksus gode", om man vil.

Men shopping, via voice commands? - nej, det kommer jeg ikke til at bruge nogen steder :)
Gravatar #5 - SpegepølseBøvs
23. nov. 2022 22:06
Jeg er uenig med #1 fordi jeg bruger Siri til at læse beskeder op på mit ur, og skrive beskeder på min telefon. Det er langt hurtigere og nemmere hvis man køre bil eller er ude at handle ind - specielt hvis man bruger læsebriller som jeg gør.
Gravatar #6 - one
23. nov. 2022 22:08
Har Google højtalere i stort set alle rum i mit hus og bruger dem dagligt til alt fra media afspilning/kontrol til styring af vores IKEA lys. Ungerne er også vild med at stille spørgsmål til Google, hvis der er noget de er i tvivl om.
Gravatar #7 - nwinther
24. nov. 2022 06:15
@3, 4, 5, 6

Alt - ALT - I nævner, er ren gimmick.

I kan muligvis få tændt lyset, eller musik til at spille, hvis I er alene. Men når du i virkeligheden vil have lyset dæmpet, eller musikken skal spille noget andet (eller AC'en? Hvem fanden bruger AC i Danmark?), så skal I til at udstede forskellige kommandoer, som google måske - måske ikke - forstår, og inden I har set jer om, står i henne ved maskinen og taster ind, for Google kan ikke forstå, at jeg vil høre Heart of Gold-ALBUMMET af Mark Knopfler og ikke SANGEN af Bob Dylan), skruer manuelt op for lyset igen, for nu var det blevet for mørkt, skifter program på fjernsynet osv.
Og hvad fanden, nu slukkede lyset! Det var jo musikken, der skulle slukke!

I har muligvis brugt mange penge på det - men I bruger det ikke - andet end som gimmick.
Gravatar #8 - MiWebTech
24. nov. 2022 09:46
nwinther (7) skrev:

Fantastisk at du ved lige præcist hvordan de bruger deres ting, og at du VED at det kun er en gimmick..

Jeg benytter mig selv af smarte enheder i mit hus.

Alt lys kan styres via tale, eller via smart schedules, f.eks. når jeg som den sidste om morgenen tager afsted på arbejde og min telefons IP ikke længere registreres på netværket, så slukker alt lys der måtte være tændt, alle stikkontakter slukkes via smart plugs, ringklokken på min hoveddør aktiveres så kameraet er aktiv og tracker hvis der er lyde eller bevægelse, kameraerne i mit hus og udenfor aktiveres og optager hvis der er høje lyde eller bevægelse og alle radiatorer indstilles til at holde temperatur på 18 grader.

Men ja ja.. det er da bare en gimmick at automatisere en del af ens hverdag..

Ud over alt det andet her over har jeg også sat det op så kaffen automatisk bliver brygget når min alarm går om morgenen og det er tid til at stå op.
Lyset tændes automatisk i mit soveværelse, i gangen, i køkkenet og i kontoret.
Der bliver endda tændt for en dejlig rolig playliste der giver mig ro fra morgenen af. og når jeg så sidder der med min morgenkaffe så får jeg lige nyhederne serveret over højtalerne.

Jeg vil sige at ja, det er ren luksus, men det er ikke en gimmick hvis man faktisk kan finde ud af at bruge systemerne, og kan finde ud af at give kommandoer til en digital assistent så denne kan forstå det. for nej du kan ikke bare sige "Hej Google, afspil Heart of Gold" og så forvente at den afspiller et album.
Det du derimod skal sige er "Hej Google, afspil albummet Heart of Gold" eller i enkelte tilfælde "Hej Google, afspil albummet Heart of Gold af Mark Knopfler"...

Men nej nej. Du har overbevist dig selv om at det der nymodens stads, det er døgnflue og det er bare en gimmick der ikke kan bruges til noget funktionelt.

God dag til dig du.
Gravatar #9 - Mr.Smiley
24. nov. 2022 10:48
nwinther (7) skrev:
I har muligvis brugt mange penge på det - men I bruger det ikke - andet end som gimmick.

Det er alligevel fedt, at du sådan kan vurdere hvad andre bruger i deres hverdag, uden egentlig at ha' et direkte indblik i det :)
Det er lidt imponerende, må jeg indrømme.
Er der andre ting du kan fortælle mig, at jeg ikke bruger? - bare så jeg kan "justere lidt ind".

Det er helt okay, at du ikke kan se pointen i alt den automatisering, men at ville tvære den samme holdning ned over andre, som netop godt kan se pointen i det, i deres hverdag; er jo bare tosset.

Et åbent mindset kan gøre meget.
Gravatar #10 - Mock
24. nov. 2022 11:05
Jeg brugte ellers Google Assistant meget lige i starten, til bl.a. Hue og forskellige google søgninger, samt nyheder. Men efter nyheder nu er meget begrænset er jeg mere gået over til at automatisere hue lys igennem kontakter, API og mobil.

Jeg prøvede at lave computer specifikke ting der kunne lave ting som søgninger i Kodi, tænde computere over wake-on-lan. Men disse kommandoer skulle siges meget specifikt og gav problemer hvis de var for tæt op af et andet ord som google prioriteret over custom commands.

Nu har jeg i stedet bare valgt at slukke assistenten helt. da den til sidst kun blev brugt til at hører dagens nyheder.
Gravatar #11 - MajaPzæøcz1
24. nov. 2022 13:21
Har aldrig hørt om Alex.
Gravatar #12 - Rockstar
24. nov. 2022 15:25
nwinther (7) skrev:
@3, 4, 5, 6

Alt - ALT - I nævner, er ren gimmick.

I kan muligvis få tændt lyset, eller musik til at spille, hvis I er alene. Men når du i virkeligheden vil have lyset dæmpet, eller musikken skal spille noget andet (eller AC'en? Hvem fanden bruger AC i Danmark?), så skal I til at udstede forskellige kommandoer, som google måske - måske ikke - forstår, og inden I har set jer om, står i henne ved maskinen og taster ind, for Google kan ikke forstå, at jeg vil høre Heart of Gold-ALBUMMET af Mark Knopfler og ikke SANGEN af Bob Dylan), skruer manuelt op for lyset igen, for nu var det blevet for mørkt, skifter program på fjernsynet osv.
Og hvad fanden, nu slukkede lyset! Det var jo musikken, der skulle slukke!

I har muligvis brugt mange penge på det - men I bruger det ikke - andet end som gimmick.

Er gimmick ikke bare noget man synes er sjovt i starten og så stopper man med at bruge det? Jeg har ikke rørt en eneste kontakt i mit hjem siden jeg fik Hue for 2 år siden og ift. at ændre belysning så bruger jeg kun to settings. lyset bliver dæmpet med det samme jeg siger "Hey Google, godaften"
Gravatar #13 - dugfrisk
24. nov. 2022 16:10
MajaPzæøcz1 (11) skrev:
Har aldrig hørt om Alex.

https://www.infowars.com/posts/flashback-alex-jone...
Gravatar #14 - SpegepølseBøvs
25. nov. 2022 18:10
MajaPzæøcz1 (11) skrev:
Har aldrig hørt om Alex.

Er det ikke Smokie der har lavet en sang der hedder noget med "Next door to Alex"? Fanme en skummel sang om ham der Alex :D

Jeg har i tankerne om at skifte mine touch lysdæmpere ud med noget smart-halløj, og gardiner der selv kan rulle for. Jeg har sådan en kaffemaskine der selv kværner friske bønner, så den tror jeg ikke kan lave smart-compatible. Jeg har set at man kan bygge touchlysdæmper ind i bordplade, så man kan tænde/slukke og dæmpe det der. Der sidder en kapasativ føler under bordpladen. Det kunne være en ide at kombinere det med voice assistant.

Men noget jeg også tænker over er, at jeg har multi-room højtalere. Så der kunne der være smart, med en voice-command der hedder movie, hvor den så stiller alle højtalere i cinema-mode og dæmper spots langsomt i stuen samtidig med, slukker lys næsten helt de steder hvor det vil være generende. Der er så mange muligheder.
Gravatar #15 - Amiga Angel
26. nov. 2022 16:13
SpegepølseBøvs (14) skrev:

next door to alice
Gravatar #16 - Amiga Angel
26. nov. 2022 16:15
nwinther (7) skrev:
@3, 4, 5, 6

Alt - ALT - I nævner, er ren gimmick.

I kan muligvis få tændt lyset, eller musik til at spille, hvis I er alene. Men når du i virkeligheden vil have lyset dæmpet, eller musikken skal spille noget andet (eller AC'en? Hvem fanden bruger AC i Danmark?), så skal I til at udstede forskellige kommandoer, som google måske - måske ikke - forstår, og inden I har set jer om, står i henne ved maskinen og taster ind, for Google kan ikke forstå, at jeg vil høre Heart of Gold-ALBUMMET af Mark Knopfler og ikke SANGEN af Bob Dylan), skruer manuelt op for lyset igen, for nu var det blevet for mørkt, skifter program på fjernsynet osv.
Og hvad fanden, nu slukkede lyset! Det var jo musikken, der skulle slukke!

I har muligvis brugt mange penge på det - men I bruger det ikke - andet end som gimmick.

alle der har en luft til luft varmepumpe har også automatisk en aircondition... men om de bruger den funktionalitet i deres luft til luft varmepumpe er en anden snak
Gravatar #17 - SpegepølseBøvs
26. nov. 2022 16:52
#15

Det var bare en joke
Gravatar #18 - Amiga Angel
26. nov. 2022 16:54
SpegepølseBøvs (17) skrev:
#16

Det var bare en joke

ok fair nok
Gravatar #19 - larsp
27. nov. 2022 12:15
Er der nogen der har eksperimenteret med en hjemme hostet, open source voice assistant? Der ser ud til at være et par varianter at vælge mellem: https://www.google.com/search?q=open%20source%20vo...

Jeg kunne.. måske.. være interesseret i at prøve den slags hvis det kørte fra min hjemme server.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login