mboost-dp1

unknown

Alt-i-en optik fra Ricoh

- Via EETimes - , redigeret af ZOPTIKEREN

Både HD-DVD og Blu-ray er så småt begyndt at røre på sig og det er helt sikkert at begge formater vil kæmpe om forbrugernes gunst. For at imødekomme forbrugerne, har Ricoh meddelt at de har udviklet en optik, der kan håndtere alle optiske formater, HD-DVD, Blu-ray, dvd og cd.

Et af problemerne ved at skulle kunne håndtere alle medie-typer med en linse, har været det faktum at laget der indeholder data på en skive, er placeret i forskellige afstande fra overfladen afhængig af teknologi. Dette har Ricoh løst ved at anvende en diffraktionsplade i optikken, der kan variere fokusdybden for laseren.

Ricoh forventer at have deres nye optik klar til OEM producenterne sidst på året. Den vil kunne benyttes både til afspillere og brændere, men sidstnævnte vil ikke komme i første omgang, da det kræver nye kraftigere blå laserdioder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Sattie
11. jul. 2006 01:04
Lyder da godt for forbrugerne, ved første øjekast, nu de ikke skal ud og vælge mellem hvilket format de vil satse på.

Men...
Hvis format krigen ikke bliver afgjort så bliver firmaerne nød til at udgive til to standarder, altså en dobbelt udgift for dem, set i forhold til hvis der var truffet et valg.

Der er kun en til at dække de omkostninger som de firmaer har ved at udsende en title på to forskellige medier, og det er forbrugeren.

Hvor ville det dog være nemmere hvis de fandt ud af en fælles standard, i steddet for dette "flip flopperi".
Gravatar #2 - LecTer
11. jul. 2006 01:24
#1 Ja, ellers er der jo muligheden for at alle køber afspillere, der kan tage begge formater, og producenterne så kun udgiver i et format.
Gravatar #3 - fennec
11. jul. 2006 06:45
Jeg synes vi forbrugere burde stå sammen og slet ikke invistere i nogle af formaterne, og derved tvinge producenterne tilbage til forhandlingsbordet, så de kan blive enige om en standard...

Det sker næppe. Specielt pga Playstation 3, som jo kører Blu-Ray, men man kan jo altid håbe :o)

Jeg vil personlig IKKE invistere i nogle af formaterne inden formatkrigen er overstået. Så det bliver nok først om et par år jeg får et HD-DVD eller Blu-Ray drev.

De lyder dog godt, at de faktisk kan lave en optik, som kan klare begge formater (og ældre formater). Det gør det betydlig bedre for forbrugerne, da der så ikke er nogen, der står med et ubruglig drev om et par år.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login