mboost-dp1

Shutterstock

AI-teknologi: Kinesiske arbejdspladser lukker kun smilende medarbejdere ind

- Via The Verge -

Flere kinesiske kontorer ønsker at løfte arbejdsmoralen på arbejdspladsen med implementering af AI-kameraer, der skelner mellem smilende og ikke-smilende medarbejdere. Kameraerne, udviklet af Canon, giver udelukkende tilladelse til dem, som smiler til linsen.

“Sig appelsiiiin!” – smil til kameraet eller forbliv ude. Canons AI-kameraer accepterer kun smilende medarbejdere, såfremt de ønsker at få adgang til et kontor, booke et møde eller lignende.

Denne installation findes allerede på flere kinesiske arbejdspladser for at sikre, at de ansatte virker glade hele tiden, skriver The Verge.

AI-kameraerne er blot et blandt flere initiativer, der bidrager til overvågning af ansatte i kinesiske virksomheder. Udover “smile recognition” er der tale om virksomheder, som tracker ansattes computer-aktivitet for at måle deres produktivitet, for ikke at nævne CCTV-kameraer, der holder øje med varigheden af deres frokostpause.

Overvågning af medarbejdere er dog ikke en ny foranstaltning og ej heller noget, som kun gør sig bemærket i Kina. Medarbejderovervågning er allestedsnærværende i større eller mindre omfang. Endda en almindelig udbredt software som Microsoft 365 kommer med indbyggede overvågningsværktøjer.

På grund af hjemmearbejdets fremtrængen under coronakrisen benytter flere og flere virksomheder sig ligeledes af tilsvarende overvågningsteknologier som en slags kontrolmekanisme, skriver The Verge.

AI-kameraer forbeholdt “smile recognition” kan altså betragtes som en mild grad af overvågning, idet de forekommer synlige for de ansatte, mens andre overvågningsteknologier er mere diskrete og arbejder bag lukkede døre.





Gå til bund
Gravatar #1 - nwinther
22. jun. 2021 11:39
Man har simpelthen fri, hvis man ikke er glad?

Lyder som noget Alternativet kunne finde på.
Gravatar #2 - Claus Jørgensen
22. jun. 2021 11:54
#1

Fri uden løn.
Gravatar #3 - nwinther
22. jun. 2021 12:05
#2 - Hvor fremgår dét?
Gravatar #4 - arne_v
22. jun. 2021 12:10
#3

Det fremgår ikke, så det må være et gæt.

Men udfra det indtryk man har af kinesiske arbejdsvilkår så lyder det meget plausibelt at ansatte der ikke arbejder heller ikke får løn.

Kina er nemlig meget langt fra alternativet.
Gravatar #5 - Vanvittig
22. jun. 2021 12:43
#3
Fri under sygdom er kun noget, man har i Danmark - hvis man arbejder under overenskomst, vel at mærke. I normale lande, får man løn for det arbejde, man udfører. Har været på arbejdspladser med begge dele, og ja - voksne mennesker pjækker ofre. Især hvis de får løn for det.

#4
Det er en forældet tanke, at kinesiske lønmodtagere bare er slaver. Kinas middelklasse eksploderer i disse år, og også normale kinesere med normale jobs, rejser til København og bruger 8.000 kroner i døgnet. Selvfølgelig er der også dårligere stillede personer i Kina, som i alle lande, men Kina er ikke værst. Personligt vil jeg langt hellere arbejde i Kina end i Venezuela, Angola, Laos og Egypten. Det er helt normalt ikke at få løn under sygdom - også i Danmark. Om 50 år er det sikkert os, der sidder og loder deres elektronik. De gamle minkfarve kan måske omdannes til haller, hvor danskere kan sidde på stribe dagen lang for at samle ny underholdningselektronik til spilafhængige kinesiske teenagere.
Gravatar #6 - arne_v
22. jun. 2021 15:43
Vanvittig (5) skrev:

Det er en forældet tanke, at kinesiske lønmodtagere bare er slaver. Kinas middelklasse eksploderer i disse år, og også normale kinesere med normale jobs, rejser til København og bruger 8.000 kroner i døgnet.


Altså ifølge kinersene selv http://www.stats.gov.cn/english/PressRelease/20210... så er husstands median indkomsten efter skat 32000 Yuan svarende til ca. 31000 kroner om året.

Jeg tror ikke at det det er dem på median indkomst som bruger 8000 kroner om dagen på at rejse til Danmark.

Vanvittig (5) skrev:

Selvfølgelig er der også dårligere stillede personer i Kina, som i alle lande, men Kina er ikke værst. Personligt vil jeg langt hellere arbejde i Kina end i Venezuela, Angola, Laos og Egypten.


Enig.

Men det er godtnok også en lav bar at sætte.
Gravatar #7 - dugfrisk
22. jun. 2021 17:08
biiiiitch
Gravatar #8 - arne_v
22. jun. 2021 17:12
#6

Den højere middelklasse tjener naturligvis langt mere men de skal så ofte leve med 996 arbejdstid (arbejde fra 9 formiddag til 9 aften 6 dage om ugen).

Gravatar #9 - Claus Jørgensen
22. jun. 2021 18:56
Venezuela, Angola er da fine lande at arbejde i. Olje og diamant miner = høj løn!

Det er primært kinesere som arbejder i Angola btw.
Gravatar #10 - Icio
22. jun. 2021 19:28
Vanvittig (5) skrev:
De gamle minkfarve kan måske omdannes til haller, hvor danskere kan sidde på stribe dagen lang for at samle ny underholdningselektronik til spilafhængige kinesiske teenagere.


Næppe. Modsat amerikanerne og resten af verden er kineserne næppe ligeså dumme og gå af med alt deres produktion.
Gravatar #11 - arne_v
22. jun. 2021 19:39
#9

Hmmm.

Der er 5 millioner Venezuelanere som er flygtet fra Venezuela. Det tager jeg som en solid indikation af at det ikke er et godt sted.

Angola er vel ikke det værste land i Afrika, men har alligevel mange af de typiske problemer (fattigdom, dårlige hospitaler, dårlige skoler etc.) plus at de har 10 millioner landminer liggende fra borgerkrigen.
Gravatar #12 - Claus Jørgensen
22. jun. 2021 20:03
#11

Det er lidt ligesom når du flytter til USA for en højere løn, så tager folk olje og minearbejde i de lande for høj løn ;-)
Gravatar #13 - Hack4Crack
22. jun. 2021 22:32
Fedt, det kunne vi godt bruge herhjemme... "har du en dårlig dag, så bliv hjemme".
Minder mig om den kommune på Sjælland som ville indføre 4 dags arbejdsuge. Sign me up!
Gravatar #14 - arne_v
23. jun. 2021 02:12
#12

Ja - hvis lønnen er høj nok så kan man skaffe arbejdskraft selv til rædselsfulde steder.

Jeg tror dog at det er de færreste danskere som vil lade sig friste af Venezuela og Angola.

Gravatar #15 - Taco
23. jun. 2021 06:55
Hvad er det for noget overvågningsværktøj i 365 der refereres til?
Gravatar #16 - Hack4Crack
23. jun. 2021 10:41
#15 det må være MyAnalytics som er i Outlook. Det bruges af medarbejderen selv, til at få et overblik over ens arbejdsuge, møder vs fokustid og hvor mange mails man får.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login