Advokat udsender bøder for ulovlige downloads til mindst 1000 danskere – nu sigtes han for bedrageri

Jura handler om at få ret, ikke at have ret. Jeg tvivler på at advokatfirmaet har udsendt bøder, men nok snarere erstatningskrav. Det er et kæmpe problem hvis folk har betalt dem, fordi så har man de jure erkendt kravet, og der er næppe noget at gøre. Man må aldrig betale sådan noget. Når først man har betalt, er spillet kørt. Det er der selvfølgelig advokatfirmaer, der lever tykt på. Det er jo altså også en forretning.

Link til en anden artikel af samme art

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/staevnet-f...

Og hvad jeg antager er kilden

https://ekstrabladet.dk/krimi/jagter-danske-tv-see...

Vanvittig (1) skrev:

Jura handler om at få ret, ikke at have ret. Jeg tvivler på at advokatfirmaet har udsendt bøder, men nok snarere erstatningskrav. Det er et kæmpe problem hvis folk har betalt dem, fordi så har man de jure erkendt kravet, og der er næppe noget at gøre. Man må aldrig betale sådan noget. Når først man har betalt, er spillet kørt. Det er der selvfølgelig advokatfirmaer, der lever tykt på. Det er jo altså også en forretning.

De kan stadigt sagsøges for at have gjort det. Man kan ikke sende den slags ud medmindre de har en begrundet mistake så vidt jeg ved og så kan de vidst stadigt sigtes for at have gjort det i ond tro.

Hold nu op en fornøjelse at høre.
Njord Law Firm lyder som en ren svindlerbiks, når de laver numre som det der..
Det er jo de samme metoder som blackmailere på nettet bruger, når de sender mails om at de har noget snavs på dig, og at du skal overføre x antal Bitcoins for at de ikke deler det med resten af verdenen.

#3
Statsadvokaten er en offentlig anklagemyndighed, der rejser tiltale for straffelovsovertrædelser med påstand om straf, altså bøde og/eller fængsel - ikke for at kræve folks private betalinger tilbage. Det må de selv gøre civilt, hvilket vil være så godt som umuligt, idet de selv har betalt. Det er derfor du aldrig må lade dig skræmme og betale den slags krav. De lever netop tykt på folks frygt og får dem til at betale frivilligt, selvom de ikke er berettigede til kravet. Det er netop hele "forretningsmodellen".

http://www.antipiratgruppen.dk/

mrtb (4) skrev:

Hold nu op en fornøjelse at høre.
Njord Law Firm lyder som en ren svindlerbiks, når de laver numre som det der..
Det er jo de samme metoder som blackmailere på nettet bruger, når de sender mails om at de har noget snavs på dig, og at du skal overføre x antal Bitcoins for at de ikke deler det med resten af verdenen.

Det er langt fra første gang det advokatfirma har grums i kaffen. De er banditternes advokater så vidt jeg kan forstå.

Vanvittig (1) skrev:

Jura handler om at få ret, ikke at have ret. Jeg tvivler på at advokatfirmaet har udsendt bøder, men nok snarere erstatningskrav. Det er et kæmpe problem hvis folk har betalt dem, fordi så har man de jure erkendt kravet, og der er næppe noget at gøre.

At betale et erstatningskrav er IKKE en erkendelse af skyld. Det er bare en erkendelse af at det ikke er noget man ønsker at bruge tid og energi i retten på. Er erstatningskrav er ofte billigere end en advokat.

#8
Der er intet skyldsspørgsmål i en erstatningssag. Det er noget man arbejder med i straffesager. Njord Law Firm har aldrig haft kompetence til at rejse straffesager - det er den offentlige anklagemyndighed, herunder statsadvokaten, der gør det. Hvis man betaler et erstatningskrav, så er erstatningssagen afsluttet. Punktum.

Vanvittig (9) skrev:

#8
Der er intet skyldsspørgsmål i en erstatningssag. Det er noget man arbejder med i straffesager.

Hvis vi to har en aftale, og jeg bryder den aftale hvorefter du anlægger en civil sag som du så vinder, så er det på ingen måde forkert at sige at jeg er blevet fundet skyldig i at have brudt aftalen. "Skyld" er et ord som ofte er knyttet til straffesager, men det er ikke eksklusivt for dem.

Vanvittig (9) skrev:

Hvis man betaler et erstatningskrav, så er erstatningssagen afsluttet. Punktum.

Det var ikke det som var min pointe. Min pointe var at det at vælge at betale et erstatningskrav ikke svarer til at erkende skyld i erstatningsspørgsmålet.

Lad mig give dig et eksempel: Du modtager er erstatningskrav fra et advokatfirma fordi de mener du er skyldig i piratkopiering, hvor de truer dig med bål og brand i retten hvis du ikke betaler. Du magter ikke at skulle bruge tid, energi og penge på en retssag, så du vælger at betale kravet og lukke sagen.

Nogle måneder senere modtager du så et erstatningskrav mere fra selvsamme advokatfirma, hvor de mener du endnu engang er skyldig i noget piratkopiering. Den her gang vælger du dog at sige fra, så du afviser kravet, hvorefter advokatfirmaet hiver dig en tur i retten.

I retten argumenterer advokatfirmaet så at fordi du valgte at betale det første erstatningskrav, så har du erkendt skyld i den første sag, og derfor er det også sandsynligt at du er skyldig i piratkopiering i sag nr. 2.

I det her tilfælde vil din advokat så med rette bemærke over for dommeren, at fordi du valgte at betale det første erstatningskrav, så er det ikke det samme som at erkende dig skyldig i det første krav om piratkopiering. Det betød bare du valgte at betale - hverken mere eller mindre - og det kan ikke bruges som præcedens for at du skulle være skyldig i sag nr. 2. Han vil hævde at du blot betalte det første krav for at få sagen ud af verden.

Logikken er tilsvarende "The Apology Act" i Canada, hvor man har indført lovgivning der klart og tydeligt siger at det at sige undskyld for noget heller ikke er et udtryk for at man erkender skyld. Loven blev indført fordi Canadiere er kendt for at undskylde meget, og det blev i høj grad anvendt som et argument i retsager hvis den ene part havde taget ordet i brug. Derfor lovgav man om at det ikke må bruges som argument eller bevismateriale i retten for at afklare et skyldsspørgsmål.
https://www.bclaws.gov.bc.ca/civix/document/id/complete/statreg/00_06019_01

Njord Law og OPUS Law er økonomisk presset.
Der blev lukket for at udsending af breve i 2017. Da de ikke længere kan få udleveret adresse ud fra en IP adresse.
Det har Højesteret afgjort.

Det betyder selvfølgelig at de ikke længere kan sagsøge folk. Da de ikke kan komme i kontakt med dem.

Jeg kunne forestille mig, at de begynder at kigge på gamle sager. Nu hvor de ikke kan sende nye breve ud.

Spørgsmålet er om de gamle sager indeholder GDPR oplysninger så de ikke må opbevarer dem?

#10
Jeg taler ikke om hvad du siger, men om hvad retsplejeloven siger. Du kan selvfølgelig sige hvad du vil, men domstolene i Danmark arbejder ud fra retsplejeloven, og ikke ud fra hvad du siger. I retsplejeloven tager retten kun stilling til et skyldsspørgsmål i straffesager, hvor der er påstand om en offentlig sanktion, enten straf (bøde/fængsel) eller anden foranstaltning efter straffelovens § 68. Hvis du betaler et privat erstatningskrav inden du overhovedet bliver stævnet, så vil retten aldrig nogensinde komme i nærheden af at skulle tage stilling til om du har handlet culpøst, og altså har pådraget dig erstatningsansvar. Så har du allerede tabt inden retten overhovedet bliver involveret. Hvis du skulle være i tvivl, så har canadisk lov intet med retsplejeloven i Danmark at gøre.

At blive kendt skyldig i en straffesag, er noget helt andet end at blive dømt til at skulle betale erstatning efter erstatningsansvarsloven. Man kan ikke blive dømt til at betale et erstatningskrav, som man allerede har betalt.

Vanvittig (12) skrev:

#10
Jeg taler ikke om hvad du siger, men om hvad retsplejeloven siger. Du kan selvfølgelig sige hvad du vil, men domstolene i Danmark arbejder ud fra retsplejeloven, og ikke ud fra hvad du siger. I retsplejeloven tager retten kun stilling til et skyldsspørgsmål i straffesager, hvor der er påstand om en offentlig sanktion, enten straf (bøde/fængsel) eller anden foranstaltning efter straffelovens § 68.

Retsplejeloven siger INTET om at ordet "skyld" kun er forbeholdt straffesager.

Retsplejeloven bruger ordet skyld ekstremt ofte når det beskæftiger sig med straffesager, fordi at man i en straffesag bliver vurderet på at man har overtrådt en lov - hvoraf ordet "skyld" tages i brug fordi man har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse. Dette udelukker ikke ordet fra at finde anvendelse i en civilretslig sag. Civilretslige sager har ikke brug for de samme paragraffer, da en civilretslig sag som udgangspunkt ikke nødvendigvis beskæftiger sig med lovbrud. Derfor behøves ordet ikke være omtalt eller taget i brug i de dele af retsplejeloven der beskæftiger sig med civilret - det gør det stadigvæk ikke forkert at bruge ordet i fx en sag der omhandler en aftaletvist, hvor den ene part så bliver erklæret skyldig i at have brudt en aftale. Eksempel: Samsung bliver kendt skyldig i at have brudt Apples patenter.

Baseret på din logik, så kan en person ikke erkende sig skyldig i en civilretslig sag, hvilket naturligvis er noget vås. Det er rigtigt at det sker ekstremt sjældent, da man i civilretslige sager i 99% af alle tilfælde sparer advokatregningen og ordner det via et forlig hvis den ene part alligevel erkender kravet, men det er stadigvæk en mulighed (fx hvis den indklagede ombestemmer sig under retssagen).

Vanvittig (12) skrev:

At blive kendt skyldig i en straffesag, er noget helt andet end at blive dømt til at skulle betale erstatning efter erstatningsansvarsloven. Man kan ikke blive dømt til at betale et erstatningskrav, som man allerede har betalt.

Men det var stadigvæk ikke det vi diskuterede. I dit første indlæg forbinder du det at betale et erstatningskrav med erkendelse af kravet. Og det er ganske enkelt bare ikke tilfældet. Erkendelse indikerer enighed, og at betale et erstatningskrav er ikke det samme som at erklære sig enig i det.

Ja, spillet er måske kørt ift. at du ikke senere kan påklage kravet senere hvis du har betalt det (medmindre ekstraordinære omstændigheder finder anvendelse), men det er ganske enkelt både logisk, semantisk og juridisk forkert at sige at man i civilsager ikke afklarer et skyldsspørgsmål. Det er vitterligt hele formålet med en retssag, uanset om det er en straffesag eller en civil tvist: at afklare et skyldsspørgsmål. I straffesager er det om man er skyldig i et lovbrud. I civilret er der oftere tale om man er skyldig i fx aftalebrud- eller kontraktbrud.