En medarbejder ved Styrelsen for Patientsikkerhed har ved et uheld lækkert 8.000 danskeres CPR-numre i en mail til 123 modtagere.
Styrelsen kalder det selv for en menneskelig fejl, at de mange patienters CPR-numre nu er endt på et utal af mailservere og 123 indbakker.
Listen der blev sendt ud, indeholdt kun CPR-numre og ingen anden værdiforøgende data som navn, adresse eller lignende – dog med den information at de på den ene eller anden måde er koblet til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Alle berørte borgere vil modtage besked i deres e-boks om at deres CPR-nummer er lækket af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Styrelsen udtaler desuden at det er meget beklageligt og man allerede nu er ved at sikre at lignende fejl ikke sker igen.
Hvordan de vil sikre at filer med CPR-numre ikke sendes ved et uheld til modtagere der ikke skal have dem, melder historien dog intet om.