mboost-dp1

Shutterstock

Windows 11: Microsoft med planer om at integrere Spotify i Focus Sessions-feature

- Via The Verge -

Microsoft planlægger at integrere musiktjenesten Spotify i en ny Windows 11-funktion, lyder det fra The Verge.

I sidste uge løftede Panos Panay, Microsofts head of Windows and devices, sløret for en ny Focus Sessions-feature til Windows 11. Det gjorde han på Twitter, hvor han også deler en teaservideo til Focus Sessions.

Den nye Windows 11-funktion ser ud til at fokusere på brugerens håndtering af opgaver og arbejde – heraf navnet.

Focus Sessions inkluderer altså en Spotify-integration, som gør det muligt at oprette en “focus timer”, der skal hjælpe brugeren med at klare arbejdsopgaver, mens man lytter til musik fra Spotify.

Microsoft er ikke begyndt at teste Focus Sessions i sine public builds endnu, men i videoen ser det ud til at være indbygget i operativsystemets Clock-app. Funktionen ser ud til at tage udgangspunkt i Pomodoro-teknikken – en metode, der bruges til at nedbryde arbejdstiden i mindre bidder med korte pauser.

Vi har tidligere set en Spotify-integration i Windows, da Microsoft i 2017 valgte at trække sin egen musiktjeneste, Groove Music, tilbage. Microsoft indgik her et samarbejde med Spotify for at flytte Groove Music-abonnenterne og deres playlister over til Spotify. Microsoft og Spotify har også tidligere arbejdet sammen om en Windows 10-app samt en separat app til Xbox-konsoller.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login