Western Digital, den toneangivende amerikanske harddisk-producent, har led et massivt hackerangreb, som nu har fået konsekvenser for selskabets kunder.
Western Digital har truffet beslutningen om at trække stikket til deres cloud- og backup-tjenester, som ikke kan tilgås.
Dette betyder, at brugere af lokale NAS-drev løsninger fra Western Digital med cloud-baseret sikkerhedslogin også døjer med at tilgå deres lokale data.
Årsagen til sammenbruddet præciserer Western Digital ikke, men sikkerhedsforskere peger på, at der kan være tale om et ransomware-angreb.
Western Digital arbejder på at genetablere den ramte infrastruktur og services, men tjenesten er stadig afskåret fra at lade brugerne benytte login, mail og notifikationer.