mboost-dp1

Virgin Hyperloop

Virgin Hyperloop udstikker deres planer for fremtiden i ny video

- Via engadget - , redigeret af Winnick

Virgin Hyperloop har frigivet en ny konceptvideo, der viser passagerers oplevelse med transportmetoden.

Efter firmaet sidste år foretog verdens første bemandede test af en Hyperloop-bane, er der stadig tvivl om ideens gennemførlighed.

Virgin Hyperloop har sammen med blandt andre danske Bjarke Ingels demonstreret med en ny video, hvordan det skal ske i praksis.

Sammen med Bjarke Ingels’ arkitektfirma og designfirmaet Teague viser Virgin Hyperloop, hvordan det tænkte transportsystem vil fungere.

Konceptvideoen viser en metrolignende station, hvorfra man stiger ind i et mindre, kapsellignende køretøj, og kapslen bliver sendt afsted med over 500 km/t i et vakuum.

Hyperloop-konceptet er dog stadig langt fra virkeligheden grundet de høje omkostninger forbundet med det.

Læs også: Mennesker tester Virgin Hyperloop for første gang

Hyperloop Virgins CEO, Jay Walder, har udtalt, at “hvis det ikke er til at betale, vil folk ikke bruge det”.

Derfor forventer firmaet, at billetprisen på en tur med Hyperloop-banen vil svare til den fremtidige pris på benzin mellem to metroområder.

Firmaet forventer at kunne transportere de første passagerer med deres Hyperloop-bane i 2030.





Gå til bund
Gravatar #1 - dugfrisk
30. jan. 2021 10:26
det passer godt ind på planeten Mars
Gravatar #2 - AppleSheep
31. jan. 2021 20:05
Elons Boring Company vil vist også lave de der vakuum-rør oppe på Mars. Boosteren bliver vist stående på Mars, mens selve Starship kommer tilbage til Jorden igen. Måske kunne han vælte en masse af de booster-raketter, svejse dem sammen, og bruge de rør til at rejse igennem i.
Gravatar #4 - nwinther
3. feb. 2021 14:43
500 km/t?
Hyperloop blev oprindelig kaldt Hyper, fordi det skulle foregå med hypersonisk hastighed (og maglev og til 20$ for en enkeltbillet LA til SF).
Hver gang der kommer nyheder om det projekt, er der høvlet 100km/t af topfarten.
Det ender seriøst med et tog der kører i et rør.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login