mboost-dp1

Shutterstock

Twitter-brugere suspenderes ved deling af videoer fra Ukraines udbryderregioner

- Via The Verge -

Efterhånden som russiske tropper og pansrede køretøjer bevæger sig ind i ukrainsk territorium, har flere Twitter-brugere uventet fundet deres konti suspenderet, fordi de har delt billeder og videoer fra de østlige Donbas- og Luhansk-regioner.

Det oplyser The Verge.

Disse billeder og videoer har været en afgørende kilde til information, men efterhånden som konflikten intensiveres, er flere forskere blevet sat ud af kraft. Der er tale om brugere bag indhold almindeligvis kendt som “open-source intelligence” (OSINT), hvor en analytiker identificerer, vurderer og anvender frit tilgængelige informationer fra internettet – eksempelvis sociale medier.

Natten til den 22. februar blev OSINT-forsker Kyle Glen låst ude af sin konto i 12 timer, mens sikkerhedsanalytiker Oliver Alexander hævdede at være blevet låst ude af sin konto to gange på 24 timer. Derudover blev den fransksprogede OSINT-konto Neurone Intelligence, den spansksprogede Mundo en Conflicto og brasilianske Notícias e Guerras ligeledes påvirket.

Forskere udtrykte bekymring for, at konto-suspenderingerne kunne have været en del af en “masserapporteringskampagne”, der havde til formål at deaktivere OSINT-konti under en russisk invasion.

Ifølge Twitter-talsperson Elizabeth Busby var der blevet truffet foranstaltninger mod disse konti ved en fejl og altså ikke tale om en koordineret kampagne.

“Vi har proaktivt overvåget nyt indhold i strid med vores politikker, og i dette tilfælde tog vi håndhævelsesforanstaltninger på en række konti ved en fejl,” sagde Busby. “Vi gennemgår hurtigt disse handlinger og har allerede proaktivt genoprettet adgangen til en række berørte konti. Påstandene om, at fejlene var en koordineret bot-kampagne eller resultatet af masserapportering, er unøjagtige.”





Gå til bund
Gravatar #1 - AppleSheep
25. feb. 2022 13:41
Ja tak skal du ellers have. Jeg smed én video op, og BOOM, så blev min konto suspenderet i løbet af et sekund, og inden videoen overhovedet blev slået op. Det er helt sikkert noget der sker automatisk. Men jeg er også lidt ligeglad med Twitter, så det tager jeg ikke så tungt.
Gravatar #2 - jamesalex
26. feb. 2022 07:38
[Indlæg er markeret som spam]
Gravatar #3 - CBM
1. mar. 2022 15:31
Ikke et godt look for Twitter
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login