Truth Social er i pengemangel og står over for et bjerg af tekniske og juridiske problemer, der kan sætte det sidste punktum for tidligere præsident Donald Trumps sociale medieplatform.
Det skriver The Verge.
Selskabets største problem i øjeblikket er platformens stoppede SPAC (special purpose acquisition company), som oprindeligt var planlagt som en måde for offentligheden at handle aktier i selskabet udenom en børsnotering. Men SPAC er blevet forsinket, hvilket efterlader Digital World Acquisition Corp., som forventedes at tage ejerskab af Truth Social, i en akavet position.
SEC-registreringer viser, at virksomheden har tabt over 6 millioner dollars i første halvdel af dette år uden at have genereret nogen indtægt, samt at den kun har 293 millioner dollars i en trust, der huser de fleste af dets aktiver.
Truth Socials økonomiske problemer ser allerede ud til at påvirke driften. Tidligere på ugen rapporterede Axios, at virksomheden holdt op med at betale internetinfrastruktur-virksomheden RightForge i marts og skylder nu mindst 1.6 millioner dollars i tilbagedaterede betalinger. RightForge-CEO Martin Avila har sagt, at Truth Social kan miste sine hostingtjenester, hvis det fortsætter med at tilbageholde betalinger.
Appen blev lanceret i februar, men var først tilgængelig i Apples App Store i maj. Den er fortsat ikke lanceret på Android-operativsystemer i form af Google Play grundet “utilstrækkelig indholdsmoderering”.
Det sociale netværks største aktiv er fortsat Trump selv og den hær af fans, der har fulgt ham efter hans forbud fra Facebook, Twitter og YouTube i kølvandet på stormen på Kongressen.