Alex Khatilov, en softwareingeniør og tidligere Tesla-medarbejder, er blevet sagsøgt af Tesla for at have stjålet softwarefiler og -kode.
Bilproducenten Tesla har anklaget en tidligere ansat for kontraktbrud og tyveri.
Den anklagede, Alex Khatilov, arbejdede som softwareingeniør for Tesla, og har ifølge anklageskriftet stjålet softwarekode og -filer om Teslas WARP Drive-program.
WARP Drive-programmet er Teslas egenudviklede software, der automatiserer en række forretningsgange og processer i forbindelse med Teslas produktion og salg.
Khatilov stjal angiveligt softwarekoden og -filerne ved at kopiere dem til sin Dropbox-konto. Tyveriet begyndte ifølge Tesla hurtigt efter Khatilovs ansættelse i slutningen af december 2020.
Læs også: Trump benåder tidligere Google-ingeniør dømt for industrispionage
Khatilov forklarede sine handlinger med, at han ved en fejl kom til at overføre de følsomme filer til sin Dropbox-konto, da han ville gemme en backup af en anden fil.
Frigivelsen af WARP Drive-softwaren er potentielt skadelig for Tesla, da det kan afsløre, hvordan Teslas teknologiske køreplan ser ud.